Svar: Kost i forbindelse med ferie
Hej med dig
Der er ingen problemer med kosten, når I skal til Sicilien, man spiser jo helt utroligt dejligt i Italien og de laver meget rigtig dejlig børnevenlig mad :)
I kan sagtens give jeres datter brød om morgenen, ligesom hun også kan få hårdkogt æg, omelet, små stykker bacon, pølser eller lignende. De har ganske givet også yoghurt eller forskellige typer af morgencerealier, som hun kan få og hvis I er heldige kan de lave en morgengrød til hende - evt. af havregryn ... :)
Til mellemmåltider kan hun sagtens få frugt som hun får herhjemme og masse af forskelige slags. Hun kan igen få brød, hvad I nu har mulighed for at få fat i, hvor I nu opholder jer.
Frokost og aften vil helt naturligt bestå af grøntsager, grøntsagsmos, pasta med tomatsovs, kødsovs, lasagne osv. Hun kan spise almindelig børnevenlig mad både frokost og aften.
Du vil i butikkerne kunne købe børnemad på glas, som du evt. kan få varmet hvis du gerne vil give hende maden let lunet. Det gør ikke spor at hun smager nye variationer, for ...
... nye retter, det er helt fint - måske kan du finde glas, hvor man har brugt kanin i stedet for kylling - det er meget normalt i Italien ...
Du kan godt overveje om du vil medbringe lidt hjemmefra, det kunne være lidt grød som hun kan få om aftenen eller hvis hun er meget sulten om morgenen og ikke kan vente til I får mad ... men med den alder din datter har, så vil det sandsynligvis ikke være nødvendigt. Og bliver det nødvendigt, så kan I på stedet som sagt købe frugt, yoghurt og lignende som hun kan få og som fint kan opbevares på værelset og i et evt. køleskab.
Hun vil kunne spise almindelig familiemad, noget af det skal naturligvis moses lidt ekstra til hende, men hun må gerne få mad, der tager udgangspunkt i det I andre spiser. Faktisk kan børn ofte godt lide at maden smager af noget og det italienske køkken og italienere i det hele taget, er jo meget børnevenlige :)
Så lige umiddelbart ingen problemer med mad på ferien, rigtig god rejse! Det lyder så skøøøøønt - sig til hvis der er plads til en ekstra :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






