Svar: Langvarigt spiseproblem
Kære Lene
Tak for dit brev og din fine beskrivelse og tanker omkring din datter :)
Når man serverer mad for børn på jeres datters alder, så er det meget vigtigt at der er valgmuligheder. Maden må meget gerne varierer i farverne og bør ligge adskilt på tallerkenen og ikke være rodet sammen i en stor pærevælling.
Det vil f.eks. være en god idé, at man sammen med rugbrødshapserne til frokost lægger en skefuld kogte ærter, majs, gulerod, peberfrugt osv. på tallerkenen. Hun skal have lov til at være selektiv, således at hun den ene dag kun spiser lidt af ærterne, næste dag er det så majsene der ryger ned og det er okay. Det er således ikke et spørgsmål om at hun skal spise al maden, men mere et spørgsmål om at give hende lidt valgmuligheder på tallerkenen og så acceptere at noget har mere interesse end andet.
Det er herunder også vigtigt at I nu begynder at lade hende spise selv. Jeres datter virker presset, hun afviser maden, kniber munden sammen, skubber skeen væk - hun vil ikke mades af jer, men vil spise selv og det skal hun have lov til.
Der er noget vigtigt i det du siger med, at det nogle gange kan lade sig gøre med skeen igen, hvis hun har fået lov til at spise selv. Det er ofte det der sker og det er vigtigt at medtænke at dagen netop skal bestå af begge dele. Du kan således fint starte dagen med en grød, som du hjælper hende med, men mellemmåltidet om formiddagen spiser hun selv og frokosten hjælper I hinanden med, som du nu kan få lov til osv. resten af dagen.
Det er på samme måde fint at lade hende spise selv om aftenen og hun skal have den samme mad, som hun ser I andre spiser. Det er nemlig også vigtigt at hun oplever det at spise som en fælles ting, som noget hyggeligt og rart og hun skal opleve at hun får det samme som I andre.
En plan for dagen ser således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk ...
... frugt eller bær i hånden, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med rester fra aftensmaden som kogte ærter, majs, gulerod, blomkål, kartoffelbåde, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle osv. Vand af kop. Suppleres evt. med lidt grøntsagsmos - men behøver det ikke, hvis hun vil selv
Middagslur, evt. flaske/amning inden - omkring 10 måneders alderen vil to flasker/amning ofte være nok.
Eftermiddag 15.30-16: En lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende, tilbydes frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør, vand af kop. Igen altså lidt med ske som du giver hende og lidt hun kan spise selv.
Aften: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Igen skal der være noget i stykker og noget der er moset. Kartofler kan f.eks. moses med sovs og gives af dig, men stykker af frikadelle spiser hun selv. Lasagne, pasta med kødsovs, boller i karry, laks med pesto, rødspættefileter med tomatsovs og parmesan - hun må få det hele og maden skal smage af noget. Vand eller mælk af kop.
Kan suppleres med lidt frugtgrød med mælk eller en godnatgrød inden sengetid, hvis hun vil have det.
Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften: Ammes eller flaske og sover til næste morgen tidlig
Mit råd til jer er altså at I nu fokuserer på at hun skal have mad der tager udgangspunkt i den mad I spiser. At hun skal spise selv og kan suppleres med lidt på ske, når I kan få lov. At hun ikke skal presses men have madro, det er vigtigt med variation på tallerkenen og så må hun spise det, hun nu har lyst til lige der ...
Fokuser så vidt muligt på at måltidet skal være hyggeligt og rart og ikke så meget på hvor store mængder hun spiser. Spiser hun meget lidt, så prøv om I kan supplere med lidt på ske eller gaffel, men igen ikke presse hende unødigt :)
Rigtig meget held og lykke forsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







