Svar: Järn- och D vitamintillskott?
Hej med dig
Tak for dine pæne ord til mig :)
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn i alderen fra 6 måneder til 1 år får jerntilskud dagligt, svarende til ca. 8 mg jern dagligt, hvis børnene ikke får mindst 400ml jernberiget modermælkserstatning eller tilskudsblanding dagligt.
Hvis et barn får f.eks. 350ml mme dagligt, så skal man stadig give fuld dosis jern (8mg), som tilskud. Et barn der ammes skal på samme måde også have fuld daglig dosis jerntilskud.
Derudover skal man naturligvis forsøge at tilbyde barnet så varieret en kost som muligt. Barnet får flere forskellige grøntsager, tilbydes kød og fisk i grøntsagsmosen og stille og roligt vil jernbehovet, så kunne blive dækket via kosten. Men det første år (6-12 måneder) er det altså vigtigt at sikre barnet jern nok, enten ved at give tilstrækkelige mængder mme, eller ved at tilføre det som tilskud.
Jeg kan ikke se, hvad type jern du har købt i DK, der findes forskellige muligheder, men det burde stå på pakken eller glasset. Har du købt dråber, så plejer det at være 6 eller 8 dråber dagligt, har du købt pulver, så er det portionsinddelt og der skal en portion pulver på en skefuld frugtmos.
Det er generelt en fordel ...
... at give jernet sammen med frugt, da det fremmer optagelsen. Det bør ikke gives sammen med mælk, da mælk hæmmer optagelsen af jernet. Det gælder dog ikke det jern, som findes i mme - det optages forholdsvis let, hvorfor man heller ikke kan bruge udregningerne på pakken til noget :)
Mange forældre spørger hvordan jernindholdet i mme kan dække barnets behov, for når man udregner de 400ml mme og jernbehovet, så giver det ikke 8mg - Men det handler altså om at barnet optager jernet fra mme på en anden måde.
Med hensyn til D-vitamin, så anbefaler sundhedsstyrelsen at børn får dagligt tilskud af D-vitamin fra de er 2 uger til de er 12 måneder. Mørklødede børn og/eller børn, som bærer en tildækkende påklædning, skal fortsætte med D-vitamintilskud hele barndommen/livet.
Børn skal have D-vitamindråber svarende til 10 mikrogram (400 IE) dagligt. Dette indtag kan med sikkerhed forebygge rakitis (engelsk syge) og tegn på mangelfuld knoglemineralisering. Overgangskostens indhold af D-vitamin kan ikke dække barnets behov.
Der gives normalt 8 dråber D-vitamin dagligt, men tjek flasken du har købt og giv den anbefalede dosis.
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.