Svar: Opdragelse af følsom pige

---

Kære mor

Selvom din datter nu er 3 år gammel, så sker der stadig rigtig meget med hende udviklingsmæssigt og hendes hjerne er stadig meget umoden. Det betyder at verden nogle gange bryder sammen for hende, ikke fordi hun gerne vil det sådan eller fordi hun prøver dig af - men fordi hun simpelthen ikke har dannet de vigtige forbindelser mellem hjernens forskellige dele, som netop skal gøre, at hun kan bevare roen, overblikket og en gang imellem bare sige 'pyt med det'.

For hende vil ting, du oplever som bagateller, ofte få hele verden til at vælte og hun bliver dybt ulykkelig og dybt frustreret. Og det har hun brug for at du kan forstå og hun har brug for at du kan rumme hende, rumme hendes følelser uanset hvordan hun har det. At kunne rumme, betyder at du kan holde ud at hun har det som hun har det - uden at du forsøger at ændre det og uden at du tager det personligt.

Nogle gange gør hun naturligvis noget forkert og må irettesættes, men det er virkelig vigtigt at du overvejer hvordan du forklarer hende at hun gør noget forkert.

Hendes hjerne består af flere dele og du skal appellere til hendes storhjerne. Det er den, du påvirker når du viser hende lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Det er den største del af vores hjerne og den er den der blandt andet gør hende kreativ og i stand til at bruge sin fantasi, den hjælper hende med at løse problemer, tænke over tingene og den har også betydning for hendes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det.

Du styrker denne del af hjernen ved netop at vise hende disse ting - være lydhør, rumme, forstå, sætte dig ind i hendes situation, give hende idéer til hvordan I kan komme videre osv. og det er super vigtigt at du gør disse ting, for at hun også lærer at gøre sådan.

Hvis du går fra hende, kalder hende hysterisk, via dit kropssprog eller direkte siger at du ikke gider være sammen med hende eller lignende, så vil det påvirke hendes mellemhjerne. Denne del af hjernen aktiverer raseri, frygt, separationsangst, sorg, lyst til at lege, trang til at udforske osv.

De meget stærke følelser som udløses af mellemhjernen skal styres af storhjernen og det er dette samarbejde mellem den ene hjernedel og den anden hjernedel, der fortsat er meget umodent. Derfor er det så utroligt vigtigt at du med din storhjerne, din rationelle del af hjernen, formår at rumme hende, når hendes mellemhjerne tager over. Ved at du tager hende op, sidder med hende, ...

---

---

... giver hende masser af fysisk kontakt, omsorg osv. så får du din datter til at slappe af. Når hun føler sig forstået, anerkendt og mødt, når hun mærker at du er der for hende, at du godt kan rumme, at hun har det som hun har det, så sættes der en masse hormoner igang i hendes krop og forbindelserne mellem hjernens dele skabes.

I stedet for at sige "jeg gider ikke, det må du selv forsøge", så kan du sige "jeg vil gerne hjælpe dig, du kan lige prøve først og hvis ikke det dur, så hjælper mor dig".

Hvis hun slår dig, så er det udtryk for et eller andet, frustration over at du f.eks. siger nej og det er naturligvis ikke okay at slå, men hun slår fordi hun mangler ord. Hun kan ikke sige "jeg synes det er uretfærdigt at ..." og så slår hun i stedet. Her vil det være en god idé at du sætter ord på, så du viser hende, at du godt forstår hvad der sker, men samtidig også fortæller hende at hun er gået over stregen "Du bliver bare så sur, når mor siger nej til en is, det forstår jeg godt, men man må ikke slå andre, det gør ondt".

---

---

Hvis du oplever at du er nødt til at fjerne dig fra hende, for at få ro på dig selv, så skal du naturligvis gå - men det er vigtigt, når du så efter et par minutter vender tilbage og du finder din datter grædende, at du så tager hende på skødet og fortæller hende, hvorfor du gik og det er meget vigtigt at du ikke bærer nag. Det gør hun nemlig ikke, så I skal meget hurtigt blive gode venner igen. Du bør ikke være væk i mere end 3 minutter.

Når hun vågner med gråd om natten og ikke kalder på dig, men bare græder stille, så er det vigtigt at du sætter dig med hende. Stil ikke for mange spørgsmål og stil ikke krav - lad være med at sige "hvorfor græder du?" eller "du skal kalde på mor!" eller lignende. Sæt dig i stedet med hende på skødet, hold om hende, vug hende og tal beroligende til hende "så lille skat, mor er lige her, er du bare så ked af det, såååh, sssh, ssssh, mor passer på dig, sssshhh.." eller hvad du nu kan sige.

Du skal altså sidde med hende, rumme hende, bruge dig selv fysisk som et tæppe omkring hendes krop, give hende din varme, din nærhed og din fysiske ro. Når hun mærker at du er der for hende, bare er der, så vil hun måske selv begynde at fortælle hvad hun drømte, hvad der er sket - det kan også være hun ikke ved det og det er helt okay. Det vigtigste er at hun mærker du er der for hende.

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---