Svar: Aldrig mæt

---

Kære mor

Nogle børn har utroligt svært ved at mærke hvornår de egentlig er mætte og kan spise hele tiden, ligesom nogle børn har rigtig svært ved at mærke, at de har behov for mad og kan gå i timer uden at indtage, hverken mad eller drikke.

At være sulten er en drift, som er meget svær at overhøre. Når vi føler os sultne, så sker det blandt andet på grund af et fald i vores blodsukker og i vores sulthormon, der hedder ghrelin. Ghrelin påvirker vores hjerne, så vi føler os sultne og dermed begynder at spise.

Mæthed er ikke det modsatte af sult. Man siger at mæthed består af forskellige faser og at der sker en gradvis fornemmelse af mæthed, når man spiser. Vores fornemmelse af mæthed påvirkes af mange forskellige fysiologiske faktorer og at maden vi indtager.

Både følelsen af sult og følelsen af mæthed styres af vores hjerne. I området hypothalamus sidder både et sultcenter og et mæthedscenter og man har forsket meget i og forsker stadig i, hvad der styrer vores appetit.

Lige når vi sætter os til bordet for at spise, så føler vi sult og vi spiser. Men i takt med at vi spiser, så forsvinder vores sultfornemmelsen og vi bliver mere og mere mætte. Når vi føler os mætte holder vi normalt op med at spise. Man kalder denne fase for 'indtrædende mæthed'.

Efter ca 1 time, så går man ind i 'den tidlige mæthedsfase', hvor de simple kulhydrater er optages i vores blod, men fedt og protein først optages, når de påvirkes af forskellige hormoner i mave og tarm. I tolvfingertarmen har vi et hormon der hedder Cholecystokinin, der bombarderes vores hjerne med signalet mæthed.

I takt med at næringsstofferne bliver optaget fra tarmen til blodet så begynder 'den senere mæthedsfase', hvor vi får en mere ...

---

---

... langsigtet mæthedsfølelse. Flere næringsstoffer passerer vores lever og den sender igen sult- og mæthedssignaler til hjernen.

I takt med at alle næringsstoffer bliver nedbrudt, så sendes der atter nye signaler om behov for mad og sulten melder sig igen. Det er et uhyre komplekst system, hvor der indgår rigtig mange hormoner og også peptider (proteinstoffer), der alle har betydning for hvornår vi føler os sultne og hvornår vi føler os mætte.

Små børn vokser rigtig meget og deres mavesæk rummer ikke ret store mængder mad af gangen. Derfor er det vigtigt at små børn får mange små og meget hyppige måltider og det er vigtigt at maden er ekstra energiberiget - derfor tilsætter vi ekstra fedt til hjemmelavet mad. Mad som er meget rig på fedt og med et lavt fiberindhold vil ofte producere svage mæthedssignaler til hjernen og hvis du synes din dreng har svært ved at mærke mæthed, så kan det evt. skyldes sammensætningen af hans kost.

Når du vælger brød til ham, så er det vigtigt at du vælger brød med et højt fiberindhold, selvom det ikke indeholder hele kerner. Det er en rigtig god idé at bage boller med havregryn eller grahamsmel, ligesom det fortsat også er en god idé at give ham havregrød, flerkornsgrød eller øllebrød, fordi fibrene vil være med til at give ham mæthed.

---

---

Også når du vælger grøntsager, bør du vælge de grovere og grønne grøntsager, køber du pasta osv. er det igen en god idé at vælge en grovere fuldkornspasta osv.

Så for at give din dreng lidt mere mæthedsfornemmelse, så vil det altså være fint, at du medtænker behovet for at netop fibre skal indgå i kosten :)

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej og er blevet lidt klogere på sult- og mæthedsfølelse :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---