Svar: Bider og vil ikke i bad

---

Kære Kia

Jeg ser især to grunde til at børn bider, det ene er en slags kærlighedserklæring, det andet er vrede eller frustration, som får barnet til at bide.

Bid som kærlighedserklæring: Man ser det ofte, når barnet og forældre sidder og kæler og nusser. Man har det rigtig dejligt sammen og ligepludselig så får man et bid i skulderen, benet, kinden eller et andet sted. Jeg oplever det, som et kærtegn der kammer over end slags "jeg elsker dig så højt, at jeg kunne spise dig" og det er simpelthen følelser der er så stærke, at det får barnet til at forløbe sig.

Det bedste man kan gøre her, er at være opmærksom og nå at stoppe barnet inden det sker og fortælle barnet, hvad man vil i stedet for "nej ikke bide, ae-ae i stedet for", så barnet stoppes og vises, hvordan man så kan vise sin kærlighed.

Bid af vrede/frustration: Det ses ofte hos børn som endnu ikke har meget sprog og som derfor ikke er i stand til at sætte ord på deres følelser. Det handler ofte om:

- vrede der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere.

- Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krop, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her"

- Det kan ske som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på denne måde

- Det kan være det eneste der virker

- Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne bruger små rap over fingrene eller bider igen, for at lære barnet at det ikke må, det gør ondt

- Det kan også være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden.

- Det kan være fuldstændig impulsivt, som komme ud af den blå luft, hvor ingen kan forklare hvorfor

- Det kan være kommet så langt at barnet lever op til rollen som den der skubber eller bider. Barnets adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.

Man bliver nødt til at skelne situationerne fra hinanden. Når din datter bider dig og du har hende på din arm, så er det vigtigt at du netop sætter hende fra dig - markerer at det her vil du ikke have og hun husker det bedre netop ved at hun sættes ned 'hun kan ikke være i favn, hvis hun bider!' Det er helt rigtigt den måde du gør det på og super at du ikke bærer nag, men giver hende en hånd igen og så går I videre.

Men når jeres datter bider andre børn, så er man nødt til at finde ud af hvorfor. Måske havde den anden taget legetøjet fra hende - børn i den alder spørger jo ikke om de må låne og står hun med en ting i hånden og et andet barn vil have den ting - ja så tager det andet barn legetøjet og jeres datter reagerer måske med at bide, fordi hun ikke er i stand til at sige "Hov, hov, det er min, ...

---

---

... den kan du ikke bare tage!"

Det kan også være at hun bider, fordi hun føler sig trængt op i en krog, ikke kan komme forbi - og hun kan ikke sige "flyt dig lige lidt.." og derfor bider hun ...

Derfor er det vigtigt at man ikke bare skælder hende ud, selvom det er hende der bider, for måske har de andre børn gjort noget forkert. Det gør det naturligvis ikke mere rigtigt at bide, men det er vigtigt at begge børn bliver mødt og det er vigtigt at man som forældre eller som dagplejer her, forsøger at finde ud af, hvad der er sket i situationen.

Det at børn bider, vækker ofte større frustration hos forældre end at barnet skubber, slår, hiver i hår eller andet. Det er meget ubehageligt at have et barn der bider og at have et barn der bliver bidt er mindst ligeså slemt. Det at børn bider er altså en ulykkelig situation både for den der bliver bidt og for den der bider og derfor skal begge børn ses og høres i situationen. Også for at undgå at jeres datter ikke bare bliver syndebuk og får rollen som 'den der bider'.

Det er vigtigt at holde ekstra øje, nu hvor man ved at det kan ske og så gribe ind i situationen. Nogle gange kan man måske nå at gribe ind inden det udvikler sig til bid, andre gange går det så stærkt, at barnet når at bide ...

---

---

Her må man så skælde ud, fortælle jeres datter at hun ikke må bide, det er forkert og det gør ondt og samtidig også trøste det barn, som er blevet bidt og sætte ord på "Det var forkert at hun bed dig, man må ikke bide andre", så jeres datter hører og ser hvad det gør ved den anden. Men alt efter situationen skal man jo så også forsøge at lære den anden "hun bed dig, fordi du tog bilen fra hende..". Så begge børn føler sig forstået og mødt.

Med hensyn til bad, så lyder det som om at jeres datter har fået en stor forskrækkelse og jeg tror næsten I forældre og også farforældre er ligeså kede af det som hun er ...

Tiden arbejder for jer, det har du fuldstændig ret i og ellers tænker jeg, at det vil være super godt, hvis du kunne sætte dig i badekarret med hende og på den måde gøre hende tryg. En anden mulighed kunne være at prøve med en balje i stedet, så situationen er lidt anderledes og så karet ikke er så stort og uoverskueligt.

Og ellers må du prøve at gå i brusebad med hende, ganske kort de første gange, så hun føler sig helt tryg på din arm. Hun skal sidde på din arm i bruseren til at starte med og du skal ikke sprøjte hende over med vand, men bare lade hende mærke lidt, prøve at vaske hendes tæer, stikke hænderne ind under vandet der løber osv. Grine af vandet der pludselig sprøjter dig i hovedet eller hvad hun nu kan synes er sjovt og far kan stå udenfor badet og tage imod hende, når hun ikke vil mere, så mor vasker sig færdig. Lad hende se hvordan du vasker dig, putter sæbe på kroppen osv. og afmystificer det hele lidt.

Håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---