Brev:

Jaloux på sin søster

Hej Helen.

Vi har to døtre på hhv. 1 og 3 år. De er begge to dejlige piger med gåpåmod, humor og mod på livet. Jeg (moderen) er opdraget i en typisk kernefamilie med ros ros ros og anerkendelse, mens pigernes far oplevede en hård skilmisse som 11 årig og boede hos en meget streng far, som aldrig roste eller anerkendte. Resultatet er - mærkeligt nok - to forældre, der begge har oplevet lav selværd som børn og teenagere. Vi er netop derfor meget omærksomme på, at anerkende vores børn for det de ER og ikke det de gør.

Vi er meget enige om opdragelsesmetoder, giver masser af kærlighed, nærvær og klare grænser. Vi er ikke bange for at gå ind i konflikter, vi holder kærligt fast i regler og kan sagtens rumme de meget få vredesudbrud eller "fortvivelsesanfald" som vores 3 årige får. Jeg har læst mange af dine svar, og alt i alt, så synes jeg, at vi i det store hele gør, som du anbefaler.

Problemet er at vores ældstre datter er jaloux på sin søster. Hun er aldrig sur på os, hun kan godt lide sin lillesøster, men hvis hun ser sit snit til det, så skubber, slår, hiver eller sætter hun sig på den lille. Det stopper først, når en af os fjerner et af børnene. Samtidig har hun i høj grad intensiveret legen : SE MIG! Se hvad jeg kan! Se hvad jeg gør.. osv.

Det er meget forståeligt og normalt, men vi har svært ved at finde ud af at tackle det. Netop på grund vores egen bagrund, så prøver vi at undgå at sige: NAAAI, hvor ER du dygtig... Eller "Sikken en flot tegning, du har lavet". Vi siger ting som: HOLD da OP, hvor det var et laaangt spring. Det ser skægt ud" eller "Den tegning er jeg godt nok glad for. Jeg bliver glad når jeg kigger på den." e.l.." Er kommet i tvivl om, hun oplever at vi anerkender hende nok?

Vi er meget opmærksomme på, at det er okay at synes den lille er dum, men man må stadig ikke slå. Hun må sige, hvis lillesøster er dum, så hjælper mor og far. Når hun slår m.v., så får hun med det samme en timeout. Straks og uden vrede, bliver hun sat på trappen med besked om hvorfor. Hun skriger højt og græder lige i situationen, men acceptere det straks (omend surmulende).

Efter 2-3 min. så henter vi hende igen (hun kan godt se os, mens hun sidder der), vi forklarer bestemt, men stille og ...

... roligt, hvorfor hun fik time-outen og hun siger ofte: Jeg gør det ikke mere. Så kysser og krammer vi. Hun aer og krammer sin søster forsigtigt og det er tydeligt, at hun forventer anerkendelse for det. Mit egentlige dilemma er, at jeg fornemmer, at hun gør de "søde storesøsterting" fordi hun gerne vil please, mens drillerierne er sådan, som hun virkelig har det.

Vores store pige har altid være hurtig til alting. 7 mdr. gammel kravlede hun, 1o mdr. gik uden støtte, stort ordforråd allerede som 1½ årig, talte næsten rent som 2 årig. Renlig som 2½årig osv. osv. Der har aldrig været problemer med hende i nogen situationer. Som du har skrevet i andre svar, så prøver vi stadig at huske at hun på trods af dette stadig er meget lille indeni.

Jeg er begyndt at snakke meget om gode/dårlige søsterting. For eksempel, må den lille ikke bide - "det er en dårlig søsterting, men det skal lillesøster først lære". "Du skal også først lære at være en god søster" At skubbe er en dårlig søsterting, mens at hente et stykke legetøj er en rigtig god søsterting. osv osv. Jeg roser hende anerkendende: "Det var en rigtig god søsterting, du lige gjorde der. Det blev lillesøster rigtig glad for". "Det er en rigtig god søsterting, at gå i stedet for at skubbe, når du synes hun er dum" osv. Vi øver os i at være "gode søstre".

Min mand mener, at det er med til at øge hendes tendens til at please og på langt sigt giver lavt selværd, fordi man jo netop roser hendes handlinger. Men vi aner ikke, hvad vi ellers skal gøre. Det er i hvert fald uholdbart, at hun er agressiv over for den lille. Jeg må indrømme, at jeg bliver rigtig ked af det, når hun er agressiv. Har taget mig selv i at sige ting som: "Mor, bliver ked af det når du slår søster" (skyld) eller "Mor, bliver så glad, når du er rar ved lillesøster" (Flinkeskolen). Kan næsten bide tunge af mig selv, men så er det jo allerede blevet sagt.

Hun er altid glad og i godt humør, så vi føler heller ikke, at vi vil straffe hende for at have naturlige følelser for sin til tider dumme lillesøster, vi mangler bare nogle ideer til at løse problemet med at være agressiv. Vel at mærke på en måde, som vi føler passer til vores måde at opdrage på.

Håber du kan hjælpe os på rette vej.

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. august 2025 | Renlighed | 3 år

Toilettræning - men ingen afføring

Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...

Læs hele brevet og Helens svar

1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

En umulig ulvetime

Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...

Læs hele brevet og Helens svar

22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar

17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Søskendekonflikter

Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...

Læs hele brevet og Helens svar

5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Suttestop - 3 år, 3 mdr.

Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: