Svar: Svær alder - 2 år
Kære trætte mor
Det er rigtig hårdt at have tvillinger på 2 år, det er som du skriver i overskriften en rigtig svær alder og det gør jo bestemt ikke tingene lettere, at der er to ... det bliver dog bedre med tiden, det lover jeg dig, så det er et spørgsmål om at komme så godt i gennem denne periode, som I kan og det er vigtigt at du husker på, at med børn sker ting 'i perioder' :)
Selvom det føles som om at søvnproblemerne nu har varet i 2 år og du tænker 'det er en meeeget lang periode' så har der trods alt være ændringer undervejs og de søvnproblemer drengene havde da de var små, er ikke de samme som de har i dag ...
Det er godt at I har skiftet til juniorseng, når drengene var begyndt at lege udbryderkonger i tremmesengene. Det er helt passende for deres alder at ligge i en åben seng nu. Jeg oplever også at drengene faktisk er trygge og glade for at komme i seng. Den ene synger, snakker og leger, den anden er betydeligt mere tryghedssøgende og har brug for stor fysisk kontakt.
Det er fint at I bliver i værelset hos dem, det er fint at I sidder lidt hos den ene - men pas på at han ikke bliver afhængig af at have sit hoved i skødet, for at kunne sove og forsøg om I ikke kan gå lidt frem og tilbage i stedet for at liste jer væk. Lige nu falder han i søvn velvidende at I er der og han er afhængig af at I er der for at kunne sove og når han så 1 time senere skifter søvnfase og oplever at I er væk, så bliver han fuldstændig panisk og kan ikke falde til ro, før I tager ham op og med ind i stuen, hvor han så ligger og lurer på jer, sikker på at I ikke forlader ham igen ...
Der ligger derfor en vigtig opgave i at gøre drengene trygge nok ved at falde i søvn uden at I behøver sidde tæt op og ned af dem - brug princippet med strygetøj som jeg har beskrevet for jer før, sæt jer og læse en historie, tal med dem om dagen der er gået, hvad de har lavet, hvad der er sket - både de gode og de mindre gode ting og find så også en substitut for jer. Jeres drenge skal have noget at sove med, som de kan finde roen med når mor og far ikke er der - både hjemme, men også i vuggestuen og hvis de skal passes af andre generelt.
Det kan være en bamse, en slaskedukke, en sutteklud, en gammel t-shirt der dufter af mor eller hvad I nu tror kan virke. Det er vigtigt med noget især for (B) som ...
... kan erstatte jeres skød.
Jeg kan godt forstå at I er trætte og synes det er svært at finde overskud. Jeg kan også sagtens forstå at det er irriterende at skulle have et barn på skødet om aftenen, når I selv gerne vil sidde ved bordet og have en hyggelig middag - men det er mindst ligeså frustrerende at han render rundt og skriger og det er synd, hvis han skal gå sulten i seng.
Jeg synes derfor I skal lade ham komme på skødet, starte med at få lidt mad der, smage lidt fra jeres tallerken osv. og stille og roligt må I så motivere ham til at komme over på sin egen stol "Hvis du skal have lidt mere frikadelle, så skal du sætte dig på din stol ..." og så lempe ham derover og give ham det han nu gerne vil have.
Det er utroligt vigtigt at lytte til børn i denne alder og forsøge at finde ud af hvad det er de vil eller ikke vil. De oplever meget hurtigt modgang hele tiden og det er vigtigt at man også nogle gange siger ja og lader børnene bestemme lidt, det er vigtigt at indgå kompromis.
Det kan være en rigtig god idé at afslutte aftenen med en portion havregrød, en kop lun mælk eller en banan inden sengetid, som en del af putteritualet. Det kan man have store glæde af selvom man nu er blevet 2 år og det kan godt have positiv indflydelse på hvordan putningen og natten i øvrigt fungerer. Så I kan overveje om drengene skal have lidt af dette som en del af deres putteritual.
Og så skal I passe på ikke at putte dem for tidligt. Det lyder som om at I godt kan putte dem senere - det er dybt frustrerende for alle, hvis I skal bruge en time på putning hver aften. Så kommer man jo også meget hurtigt ind i en rytme, hvor det nærmest forventes at det er sådan putningen foregår - jeres drenge lærer altså meget hurtigt at det er en del af putteritualet at tiden trækkes ud og det hele vare en time ...
Så ved at putte dem, når de tydeligt er trætte og ved at indføre lidt godnatmad som en del af ritualet, så kan I altså komme lidt videre.
Jeg er helt enig med jer i at 11 timers sammenlagt søvn ikke er meget, når man er 2 år - men det lyder som om at drengene trives og har det godt og man kan ikke sove på kommando. Så lige nu er i nødt til at acceptere at I har to børn med et lille søvnbehov og at den søvn de får må være tilstrækkelig.
Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!









