Svar: Virkelig farsyg ...
Kære Catrine
Det er som du skriver helt normalt at Hjalte med den alder han har nu, naturligt vender sig mere mod far - det handler om at han udvikler sin selvstændighed, prøver flere grænser osv. men også om at de jo er to drenge, far og søn og han vil helt naturligt spejle sig i sin far og i far finde noget, som han ikke får hos mor ...
Det er helt okay at man som forældre gør tingene forskelligt og det e altså ikke en dårlig ting. I stedet for at prøve at efterligne hinanden eller søge at være lige populære hele tiden, så er det langt bedre at se på de gode kompetencer I som forældre hver især har og nyde de forskelle der er.
Du fortæller at du har været mest hjemme, du har taget de sygedage der har været og har naturligt haft meget tæt og meget nær kontakt til din dreng. Du har også haft rollen som "bissen", når han skulle have sin medicin og du fortæller at du normalt sætter flest grænser - måske igen, fordi du er mere sammen med jeres dreng end far er, sådan rent tidsmæssigt.
Jeg forestiller mig, men kan naturligvis ikke vide det, at du måske planlægger lidt mere og at far tager tingene mere som de kommer og det er helt fint. Din evne til at have enhver detalje under kontrol, huske de rigtige ting, det ekstra tøj osv. i pusletasken er vigtig og den kan ikke undværes, men far er måske mere opfindsom og gør flere uventede ting - og derfor er han måske også sjovere end mor er - nogle gange!
Det betyder ikke at du skal lave dig om, men at du skal prøve at acceptere at I tilfører jeres dreng noget forskellig og at det er vigtigt at han netop får begge dele.
Lige nu hvor han tydeligt helst vil far, så lad far gør de fleste ting. Han er stadig så lille at det er begrænset hvor meget I kan forklare og forlange at han skal forholde sig til, han vil ikke kunne forstå hvorfor du skal ...
... give ham sko på, når han nu gerne vil have far til det - så overvej hvad kampe I tager.
Det kan være en rigtig god idé at far og søn ikke gør alt sammen, men så find ud af, hvad du vil med ham. Find en ting som kun I to gør - dig og ham sammen. Det kan være at gå til babysvømning eller andet, hvad du nu har lyst til og mulighed for. Det kan også være noget så simpelt som at du og Hjalte går en aftentur hver dag imens far laver aftensmaden klar. I kan gå en lille tur i Hjaltes tempo, vende et par sten, kigge efter regnorme og biller og det er så jeres tid på dagen, hvor I giver hinanden opmærksomhed og gør noget sammen alene.
I en sådan situation må og bør far naturligvis bakke op og sige "nu går du og mor lige en tur, far skal lave mad ..." så Hjalte mærker at far også mener at det er okay.
Far må på samme måde naturligvis også gerne bakke op, når der f.eks. hældes mælk op om aftenen "nu giver mor dig mælken, far skal også have et glas mælk af mor ..." eller lignende i stedet for at "slås om" at få lov til at skænke mælk. Det er altså meget vigtigt at far tydeliggør, at det du gør er ligeså godt som det far gør.
Og så skal du passe på ikke at trække dig, for det kan virke negativt på din dreng, som naturligt bliver usikker på hvor han har dig. Så hvis du mærker at han f.eks. hellere vil bæres af far end af dig, så dril ham lidt, brug humor og leg i stedet for at trække dig - "nå din lille bøllespirer, skal du over til far, nej du skal ej, du skal kildes skal du" eller hvad du nu kan finde på at sige, hvor du er på vej til at give ham fra dig men så ombestemmer dig og giver ham masser af fysisk kontakt og nærhed i stedet - så han virkelig mærker din krop og dig og ikke at du trækker dig væk fra ham.
Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående tanker, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to











