Svar: Ked af det ved aflevering, væske og lejrtur
Kære Christian
Det er helt normalt at børn græder lidt, når de bliver afleveret i børnehave, ligesom de også kan græde lidt, når man henter dem igen.
Jeres datter skal have tid til at finde ud af den nye institution, de nye krav, de nye børn, voksne osv. Vi ved fra os selv, hvor meget det kræver at starte nyt arbejde og for børn er der ingen tvivl om at det kræver utrolige ressourcer at være et nyt sted og lære det nye sted at kende.
Når det at være hjemme mødes med at være i institution, så opstår der naturligt en situation som for mange børn er svær. Det er ikke fordi der er noget galt med institutionen, det er selve skiftet som er svært for dem.
Når jeres datter protesterer over at skulle af sted, over at blive afleveret i børnehaven, så er det fordi det er hyggeligt og trygt at være hjemme og hun er meget bevidst om dette. Derfor græder hun lidt, når hun bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er hun glad igen, glad for at være der, være sammen med de andre børn osv.
Ofte oplever man også en protest, når barnet skal hjem, hun vil ikke af sted, hun leger og har det sjovt og har måske næsten ikke tid til at sige hej ... Hun vil hellere være i børnehaven og igen opstår et skift som er svært for hende. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet og når man bliver afleveret.
I takt med at hun vender sig til at være der, bliver hun naturlig også mere tryg ved børnehavens rutiner, de andre børn osv. Men lige nu er alt stadig meget nyt og hun skal have lidt tid :)
Med hensyn til lejrtur og koloni, så må jeg indrømme, at ...
... jeg aldrig rigtig har forstået dette koncept ... :(
Der er mange meninger om, hvor gamle børn skal være og hvor længe de kan være væk fra familien. Jeg mener ikke, at børn på 3 år har brug for at komme på lejrtur med deres børnehave ...
Min holdning er at børn generelt ikke har behov for at være på ferie, væk fra familien, før de er så store, at de selv giver udtryk for, at det vil de gerne. Det er klart at de ældre børn i børnehaven har en anden oplevelse ved at komme på lejrtur end de mindste børn har og hvis man har et barn, der har lyst til at komme af sted, så skal barnet naturligvis af sted.
Men små børn der som jeres datter lige er startet i institutionen, som ikke kan forholde sig til tid, som ikke forstår hvorfor de pludselig skal af sted med pædagoger, andre børn osv. men bare sættes på en bus og køres væk, overnatte et fremmed sted, men fremmede lyde og lugte og uden mor og far - jeg forstår det ikke. Det er altså ikke barnets behov ...
Med hensyn til væske, så kan I ikke gøre så meget andet end I allerede gør, nøde hende, skåle osv. for at gøre det sjovt og håbe på at der så glider lidt ekstra væske ned. Det kan også være en idé at give hende væske af en kildevandsflaske eller lignende, fordi det bliver sjovere at drikke end når det er af en kop. I kan også købe sjove sugerør, det kan også være et hit ... Og så kan man nogle gange lege lidt væske i barnet ved at lege "kaffe selskab" hvor barnet med sit kaffestel inviterer til selskab og hælder op i de små kopper osv. som man så sidder og drikker lidt af :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...







