Svar: Problemer med søvn om dagen - 6 mdr.
Kære frustrerede mor
Det lyder for mig som om at du putter din datter lidt for tidligt, altså inden hun reelt er træt nok. Derudover fortæller du at hun sover godt om natten og ofte også sover en god lang nattesøvn. Når hun sover en lang nattesøvn, vil hendes dagssøvn naturligt være kortere end hvis hun sov en kortere nattesøvn.
Du skal gå ud fra at din datter har behov for 2 lure dagligt, en formiddagslur en en middagslur. Hendes døgnbehov er på ca 14½ times søvn, så hvis hun nogle nætter sover 11-12 timer, så vil hun om natten naturligt kun kunne sove 2-3 timer sammenlagt. Ofte vil børn i denne alder sove en formiddagslur på ca 45-60 minutter og en middagslur på ca 1½-2 timer.
Jeg sender dig derfor en plan for dagen, som kan give dit indtryk af hvad du kan forvente med den alder din datter har nu og hvad rytme I kan arbejde på:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover 45-60 minutter
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30
Eftermiddag 16: Frisk frugt, frugtmos og ammes
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ...
... suppleres igen med lidt brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20, sover i egen seng
Sen aften 23-24: Ammes og puttes tilbage til egen seng
Sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
Jeg har som sagt på fornemmelsen at du putter din datter lidt for tidligt i løbet af dagen og tænker at planen her giver dig en idé om, hvordan dagen kan skrues sammen og hvordan du rammer det rigtige tidspunkt for mad, amning og lur :)
Jeg tænker derudover at det vil være rigtig godt hvis du kunne lære din datter at falde i søvn i barnevognen og bruge denne som puttestedet om dagen. Det er fint med en sut og / eller en sutteklud og du må gerne køre hende en tur. Jeg ved at du har prøvet det før, men det du skal gøre er at starte med at lade hende sidde op. Hun skal altså ikke starte med at blive puttet, men skal sidde op i vognen, kigge på verden, mærke vinden i ansigtet og så putter du hende først, når hun tydeligt viser træhedstegn. Læg her mærke til klokken, det kan give dig en idé om hvornår hun egentlig er parat til at sove :)
Hvorvidt alternativ behandling, maveproblemer osv. vil hjælpe eller spille ind her - jeg tvivler. For mig at se lyder det mere som om at I skal se på dagens rytme og kigge lidt mere på klokken i forhold til netop mad, amning og søvn :)
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











