Svar: Lang flyvetur og jetlag
Kære Magnus' mor
Jeg ser som udgangspunkt ingen problemer i at flyve oversøisk med en dreng på 15-16 måneder og jeg tænker det vil være en rigtig dejlig oplevelse for jer alle 3 - naturligvis mest for jer voksne, han vil jo ikke kunne huske så meget - men USA er generelt et dejligt sted at rejse i, også med børn, og det er en spændende mulighed for jer, som jeg synes du skal takke ja til :)
Jeg kan naturligvis ikke love dig at det kan påvirke Magnus' søvnrytme og at det kan tage lidt tid at få vendt om igen, når I kommer til DK. Børn er dog normalt meget hurtige til at vende rundt, når de kommer hjem og hverdagen med institution, leg osv. ligner hinanden.
Det er en rigtig god idé, hvis I kan rejse sådan at I lader i LA om aftenen, kan få aftensmad og derefter gå i seng. Magnus og I andre vil naturligt være træt ved ankomst og det er forholdsvis let at putte ham og få ham til at sove. Du skal så være forberedt på at han vil vågne meget tidligt om morgenen, måske allerede kl. 04 og da I kun skal være væk i en uge, så kan det være en god idé ikke ...
... at forsøge at tvinge ham til at sove meget længe imens I er der. Stå op, lad dagen starte og sørg for at have noget han kan få at spise - det gør det lettere for jer at vende rundt, når I så kommer til DK igen.
Det er mit indtryk at man ofte lander i Danmark forholdsvis tidligt på dagen når man flyver fra USA - igen gælder at det er en god idé at vælge en flyafgang, hvor I ankommer til DK så sent på dagen som det er muligt. Det er nemlig her et spørgsmål om at holde sig vågen indtil man når en passende sengetid. Derfor er det også en god idé, at forsøge at få ham til at sove i flyet, når I rejser hjem.
Du er nødt til at have underholdning med i flyet. Han får ikke noget særligt ud af at kigge på en skærm eller lytte til den musik de sender. Men små spil og små pakker med noget spiseligt, lidt nyt legetøj osv. som du kan diske op med undervejs kan være en rigtig god idé - men alt det kan vi jo tage til den tid :) Lige nu synes jeg bare I skal sige jatak til at komme til sted - det er da en fantastisk mulighed :)
Fortsat held og lykke og hils din mand!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






