Brev:
Selvstændig lille dreng
Kære Helen,
Det er efterhånden længe siden jeg har skrevet til dig, og syns virkelig også vi har verdens dejligste dreng – med små udfordringer i ny og næ, ligesom det sig hører og bør!
Vi har i en lang periode haft en let dreng, som jo nu er 2 år og 4 måneder – og han har sovet på sit eget værelse, været let at putte, og hvis han vågnede i løbet af natten, kunne far sagtens gå ned og berolige ham, og så sov han til næste morgen.
Nu har vi haft tre ugers ferie, og vi kan godt mærke at det har ”spoleret” rytmen i vores søns hverdag, og vores sommerhus-ture, besøg af og hos diverse venner og familier har måske forstyrret ham langt mere end vi egentlig havde troet i første omgang.
Samtidig er han i sin bedste kan-selv-og-vil-selv-periode – er i høj grad havnet i en selvstændighedsperiode, hvor alt vi foreslår bliver kommenteret med et nej!!!
Alt dette er jo helt normalt, og man kan jo læse side op og side ned om denne periode – jeg syns bare vi mangler nogle redskaber til at hjælpe ham igennem det! Der er forskellige episoder, som skaber frustration for både ham og os – måske du har et godt råd til, hvordan vi kommer videre:
Vi har oplevet utallige gange, at han bliver utålmodig og irriteret, når der skal laves aftensmad – og hvis det tager for lang tid i hans perspektiv. Han får som regel altid et mellemmåltid, når han hentes fra dagpleje – enten en halv bolle, frugt eller yoghurt el. lign. for at tage den værste sult, men alligevel kan han i den sidste halve time op til maden serveres råbe gang på gang ”JEG VIL HA MAD NU!!”. Intet andet mad kan bruges, er kun det som netop er i ovnen og først færdig om en halv time…
Det kan være svært at håndtere, man prøver at sige at man forstår ham – men at der ikke kan gøres noget, maden skal jo være færdig. Men det forstår han ikke – han råber bare! Det er stressende eftersom intet kan få ham til at lade være – og det er ligegyldigt om man tilbyder ham andet mad i mellemtiden, han vil kun ha det i ovnen! Man er jo nødt til at forklare ham, at det ikke er ok at råbe sådan op om det – men samtidig lade ham vide, at man jo forstår ham. Er det i sådan en situation man kan sætte ham ind på værelset og sige, at han må blive derinde og råbe og komme ud når han er færdig – eller hvordan griber vi det mest rigtigt an?
Det kan også være andre situationer, hvor han bare siger: ”MOR SKAL KOMME NU!!!” eller ”VI SKAL KØRE NU!!” – han kommanderer ret meget, og tager sig ikke af om jeg virkelig skal ha fri fra arbejde, før jeg kan komme hjem – eller om vi skal afvente noget, før vi kan køre.
Samtidig oplever vi – og har oplevet de sidste dage – at han vågner ulykkeligt op om natten, og kun jeg kan bruges. Jeg skal putte ham, sidde og holde ham i hånden til han sover, og når han så ...
... vågner, er han først meget stædig og svarer igen – ”JEG GIDER IKKE SOVE”, ”JEG VIL OP”, og intet man siger hjælper. Jeg prøver at rumme det, men holde fast i at han ikke skal op – men at han gerne må ligge og kigge lidt, synge lidt eller hvad der falder ham ind – mens jeg sidder hos ham - men der kan gå op til to timer, hvor han bliver mere og mere træt og mere og mere ked af det. Til sidst græder han så meget, er frustreret og ked af det – og så tager jeg ham op, hvor han så ender mellem os i vores seng.
I går spurgte jeg ham, hvorfor han ikke ville putte i sengen – og så sagde han ”Jamen det er fordi jeg er skrækket – der kommer en mejetærsker og høster mig, og den siger BAAAH!!”. Måske er det hele grundet angst for noget han har drømt, men når han lige vågner, oplever jeg det langt mere som stædighed, og ikke som angst eller fortvivlelse..
Jeg har egentlig meget tålmodighed, men oplever at jeg efter to timer ikke kan mere – og har svært ved at rumme at han er så ked af det.. Og når han er ked af det, tænker jeg også at han virkelig har brug for mig – men jeg kan ikke trøste ham, hvis ikke jeg tager ham op.
I alt dette har far ikke kunnet bruges, han hægter sig fast på mig – og bliver så enormt ked af det, når han ikke kan se mig eller jeg ikke kommer ind til ham.
Det skal siges, at han ikke bruger sut mere – og når han ikke har den som trøst, bruger han mit lange hår til at nusse sig med i ansigtet, og jeg føler han har ekstremt brug for det lige nu, fordi han måske drømmer og er utryg i sin egen seng. Det har hvert fald sjældent været så slemt med hans behov for mit hår, som det er lige nu! Hvordan hjælper vi ham bedst muligt ud af det?
Der er som udgangspunkt let nok at putte ham fra starten, hvor han gerne vil ligge og holde i hånd og snakke lidt, før han falder i søvn – disse problemer opstår, når han har sovet et par timer og så vågner op, hvilket han aldrig gjorde førhen, men er begyndt på den sidste uges tid.
Han sover dårligt om natten, er vågen mange gange – men ved ikke om det er en blanding af drømme og det, at han ligger mellem os. Det er jo ikke optimalt i en ¾ seng med to voksne mennesker og en stor dreng….
Han taler utroligt godt, er faktisk mere eller mindre fejlfri i sin udtale – der er selvfølgelig et enkelt ord ind imellem, som han udtaler forkert, men er langt imellem. Måske har vi tendens til at formulere os på en måde, som vi tror han forstår – men som han jo slet ikke kan forstå.. Men syns vi prøver at tænke på det..
Det er en lidt hård tid, og vil bare håbe at en normal hverdag kan få det mere i balance igen – og måske med et par gode råd fra dig!
Blev en ret lang mail, men nogle gange er det svært at begrænse sig når man skal forklare sig..
Tak for din altid tilgængelige brevkasse!
Helle
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.