Brev:
Spiseproblemer - 3 mdr.
Hej Helen.
Vi står pt. i en meget svær situation, som er blevet gradvist forværret gennem den sidste måneds tid. Vores datter, Silje, bliver 4 måneder om to uger. Hun er født til tiden, 4000 g og alt var normalt. Amningen kom fint igang. Der har ind imellem være perioder hvor hun ikke har spist ret meget, bl.a. muligvis fordi hun havde trøske, og ellers bare af uforklarlige årsager. Men alt ialt er amningen gået godt, og jeg havde mælk nok. Indtil slut juni har hun fulgt sin vægtkurve, hvor hun vejede 5950 g.
Vores datter har siden hun var helt lille haft svært ved at falde i søvn, og i lange perioder har hun kun sovet 30-40 min. om dagen. Om natten har hun altid sovet godt, med en enkelt opvågning ved 4-5 tiden.
For en måneds tid siden begyndte det at gå skævt. Jeg havde en noget stresset periode (min kæreste var ude at rejse) og synes at Silje var begyndt at spise mindre og mere uroligt. Jeg Vejede hende, og det så ud til at hun ikke havde taget på et par uger. Samtidig med hun sov kort tid, brugte vi lang tid på at få hende til at falde til ro, og spise-rytmen (som ellers var nogenlunde hver 3-4 time) kom ud af takt. Jeg har nok lagt hende til for ofte, da jeg stadig har svært ved at tolke hende gråd, altså om hun er træt eller sulten. Det hele ender med, at jeg bliver så bekymret for hendes madindtag, og nedløbsrefleksen bliver forsinket, og mælkemængden efterhånden mindre.
Min mor og jeg bruger en uge på lige så stille at introducere sutteflaske, men uden held (vi brugte forskellige sutter, forskellig smag, sukker i, modermælk m.v.). Situationen spidser til, Silje virker utålmodig og irriteret ved brystet. Jeg prøver både at lade gå lang tid mellem amningerne (4 timer) og kort tid (ca.- 2 timer). Men hun får stadig mindre og mindre at spise.
Vi ender på Skejby i en uges tid, hvor vi forsøger at få min amning igang, at få hende til at drikke af flasken m.v. Hun bliver vejet hver gang jeg har forsøgt at amme hende, og får i perioder suppleret med sonde:-( Vi kommer hjem før hverken amningen eller flasken fungerer optimalt. Nu har vi så været hjemme i en uges tid, og Silje får alt for lidt at spise. Vi lader der gå mindst 3 timer mellem måltiderne, men ...
... det er svært, da hun oftest næsten ingenting får. Jeg har lejet en elektrisk brystpumpe, men da hun kun sutter gangske kort og græder, synes det ikke at være nok til at sætte min produktion tilstrækkeligt op (jeg bruger den 5-6 gange om dagen. På en hel dag kommer der ialt ca. 125 ml.).
Hun bliver tilbudt flaske efter jeg har forsøgt at amme hende, men hun skriger hjerteskærende og vil ikke drikke. Det eneste tidspunkt vi en gang i mellem kan lokke hende til at drikke er når hun næsten sover og jeg tager sutten ud af munden og erstatter den med flasken. Vågner hun op, græder hun voldsomt.
De sidste dage har jeg kun haft held med at amme hende et ok måltid en gang om natten. Alt i alt får hun kun ca ml. 300 og 500 ml. mælk i døgnet hvilket jo er alt alt for lidt....
Hun er begyndt at virke meget irritabel, og vi er alle helt slidt op af situationen. Det er så synd for hende, og jeg har på fornemmelsen, og hendes sult-fornemmelse er blevet helt forskruet. Det skal også siges, at hun blev vækket hver 3. time på Skejby, og at der i det hele taget har været prøvet mange ting af, som desværre nok har forstyrret hendes naturlige sulten- melde sig- spise- rytme.
Jeg har læst om et hjælpebryst, kunne det være værd at forsøge? Ellers kan jeg kun se sondemad som løsning, og det er så frygteligt at tænke på, at vi er kommet derud. Vi er dybt frusterede og kede af det, hver dag er en kamp, og Silje virker meget irritabel, men efterhånden alligevel ikke rigtig sulten når hun får muligheden for mad. Hun griber i hvertfald sjældent chancen, men græder. Også selvom der er gået mere end 4 timer. Tænker at hun har fået så lidt det sidste længe stykke tid, at hendes fornemmelse for sult er forstyrret?
Vi synes vi har gjort alt for at få det til at fungere, men måske er det min nervøsitet der har hindret amningen i at komme godt igang. Jeg prøver at amme hende i soveværelset hvor der er ro, rimelig mørkt, og det samme med flasken. Prøver at hygge om hende og smile, men intet synes at hjælpe.
Vi er helt desperate, vi er inde i en frygtelig ondt cirkel og er meget bekymrede for vores lille pige....
Hvis du mangler mere information, så skriv endelig igen..
Venlig Hilsen
Vibeke
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
6. oktober 2025 | Udstyr | 2 mdr.
Påklædning - efterår og temperaturer
Kære Helen Min dreng er nu 10 uger gammel og da vi de sidste dage har haft...
6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.
Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...
6. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hjælp søges efter 7 dage uden egentlig søvn
Kære Helen. Jeg har en dreng på 10 uger. Født med akut kejsersnit. Han sad...
4. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Søvn - Korte dagslure og sover godt om natten
Hej Helen Jeg har længe fulgt dig og brugt din bog om søvn, da min store...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.