Brev:
Bekymret for tilknytning
Kære Helen!
Først vil jeg sige, at min søn nu er 10 måneder og har pludret i stavelser lige siden den dag, jeg sendte det sidste brev til dig.
Læste tilfældigt et gammel brev fra en mor i din brevkasse, og jeg blev pludselig meget bekymret…. Du skriver, at det vil bekymre dig, hvis hendes barn, når det er ked af det eller utrygt, kan finde på at søge fremmede mennesker frem for hende.
Det tror jeg godt, at min søn kunne finde på. Han havde, som du ved, en lidt hård start i livet og har altid været svær at trøste. Han har aldrig været glad for at blive krammet og putte (har dog heller aldrig brudt sig om slynge, autostol og skråstol – ting der holder ham fast). Derudover har han aldrig reageret negativt, hvis fremmede har taget ham op. Han virker mere fascineret og nysgerrig. Bedsteforældrene kan uden problemer passe ham og putte ham. Det virker ikke til at gøre nogen forskel for ham. Det har egentligt bekymret mig en smule, men egen sundhedsplejerske sagde en dag, at det da bare var dejligt, at han var så tryg ved andre.
Den anden dag havde vi besøg af nogen, der for ham var fremmede. Da han var meget pylret, kravlede han klynkende op til den fremmede gæst, som han sad ved siden af på gulvet. Jeg sad selv et par meter derfra. Øv…
Det er bestemt ikke fordi, at han ikke vil mig/os, men det virker altså som om, at han måske synes, at det er (næsten) ligeså godt, hvis en fremmed tager ham op.
Han er dog lige nu i en form for separationsfase: I de sidste par måneder er han blevet ked af det, hvis han opdager, at vi har forladt rummet. Han kryber så klagende ud til os og vil gerne tages op. Det hjælper dog ikke altid at tage ham op og tit vrider han sig og vil ned igen og er stadig lige utilfreds. I det hele taget virker han altid som om, at han er på vej et andet sted hen, hvis man tager ham på skødet eller tager ham op.
Når det så er sagt, så har han dog altid været vild med kontakt og søger det meget aktivt. Han bliver så glad, når nogen snakker og leger med ham. Han er også blevet så bevidst om det, at han ...
... rigtigt filmer og charmer, når han har folks opmærksomhed. Han ender f.eks. altid med at charme kassedamen osv., og får på den måde masser af positiv respons. Han opfordrer også selv til borte-tit lege ved f.eks. at tage sin spisesmæk op foran ansigtet.
Jeg tror da også, at han bliver ekstra glad, når han ser mig. Kommer jeg hjem, griner han og kryber hen til mig og rækker armene op. Nogle gange vil han ned med det samme, men på det sidste er det som om, at han af og til næsten nyder at være i min favn. Han kan storsmilende kigge mig intenst i øjnene, når han er hos mig, og af og til har han mast sin åbne mund mod mit ansigt… Har valgt at se det som kærtegn. Har få gange kortvarigt næsten givet mig noget, der kunne minde om et kram. Ellers piller han lidt ved min hals.
Derudover elsker han, når vi ligger ved siden af hinanden og jeg synger og aer ham. Så ligger han og rører mig i ansigtet. Sidder jeg ved siden af ham på gulvet, når han sidder på gulvet og leger, vender han sig tit om mod mig og prøver at kravle op til mig. Jeg tror dog også, at han kunne finde på at gøre det ved fremmede. Jeg oplever dog også, at han af og til holder øje med mig, når vi er et fremmed sted, og han kryber rundt. Når jeg er i mit mest optimistiske hjørne, så tror jeg måske, at han er begyndt nogle gange at sige mamamama, når han ser mig og gerne vil op. Han rækker næsten altid armene op, når han ser os. Især når han er ked af det. Men måske ville han også gøre det til andre….
Det skal siges, at egen sundhedsplejerske til Boel prøven beskrev ham som en dygtig og veltilpas dreng med en god kontakt.
Vi har altid givet ham masser af tryghed, nærhed, kys og al den fysiske kontakt vi kunne. Så det undrer mig, hvis han har manglet noget i den retning. Jeg har dog tit været ked af, at han ikke tydeligere har vist, at det er os/mig, der er hans trygge base. Nogle gange har jeg været lidt bekymret for, om der er noget galt med ham… Der er dog ingen andre, der deler min bekymring. Kan det jeg beskriver være normalt?
Med venlig hilsen
den bekymrede mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!