Brev:

Bekymret for tilknytning

Kære Helen!

Først vil jeg sige, at min søn nu er 10 måneder og har pludret i stavelser lige siden den dag, jeg sendte det sidste brev til dig.

Læste tilfældigt et gammel brev fra en mor i din brevkasse, og jeg blev pludselig meget bekymret…. Du skriver, at det vil bekymre dig, hvis hendes barn, når det er ked af det eller utrygt, kan finde på at søge fremmede mennesker frem for hende.

Det tror jeg godt, at min søn kunne finde på. Han havde, som du ved, en lidt hård start i livet og har altid været svær at trøste. Han har aldrig været glad for at blive krammet og putte (har dog heller aldrig brudt sig om slynge, autostol og skråstol – ting der holder ham fast). Derudover har han aldrig reageret negativt, hvis fremmede har taget ham op. Han virker mere fascineret og nysgerrig. Bedsteforældrene kan uden problemer passe ham og putte ham. Det virker ikke til at gøre nogen forskel for ham. Det har egentligt bekymret mig en smule, men egen sundhedsplejerske sagde en dag, at det da bare var dejligt, at han var så tryg ved andre.

Den anden dag havde vi besøg af nogen, der for ham var fremmede. Da han var meget pylret, kravlede han klynkende op til den fremmede gæst, som han sad ved siden af på gulvet. Jeg sad selv et par meter derfra. Øv…

Det er bestemt ikke fordi, at han ikke vil mig/os, men det virker altså som om, at han måske synes, at det er (næsten) ligeså godt, hvis en fremmed tager ham op.

Han er dog lige nu i en form for separationsfase: I de sidste par måneder er han blevet ked af det, hvis han opdager, at vi har forladt rummet. Han kryber så klagende ud til os og vil gerne tages op. Det hjælper dog ikke altid at tage ham op og tit vrider han sig og vil ned igen og er stadig lige utilfreds. I det hele taget virker han altid som om, at han er på vej et andet sted hen, hvis man tager ham på skødet eller tager ham op.

Når det så er sagt, så har han dog altid været vild med kontakt og søger det meget aktivt. Han bliver så glad, når nogen snakker og leger med ham. Han er også blevet så bevidst om det, at han ...

... rigtigt filmer og charmer, når han har folks opmærksomhed. Han ender f.eks. altid med at charme kassedamen osv., og får på den måde masser af positiv respons. Han opfordrer også selv til borte-tit lege ved f.eks. at tage sin spisesmæk op foran ansigtet.

Jeg tror da også, at han bliver ekstra glad, når han ser mig. Kommer jeg hjem, griner han og kryber hen til mig og rækker armene op. Nogle gange vil han ned med det samme, men på det sidste er det som om, at han af og til næsten nyder at være i min favn. Han kan storsmilende kigge mig intenst i øjnene, når han er hos mig, og af og til har han mast sin åbne mund mod mit ansigt… Har valgt at se det som kærtegn. Har få gange kortvarigt næsten givet mig noget, der kunne minde om et kram. Ellers piller han lidt ved min hals.

Derudover elsker han, når vi ligger ved siden af hinanden og jeg synger og aer ham. Så ligger han og rører mig i ansigtet. Sidder jeg ved siden af ham på gulvet, når han sidder på gulvet og leger, vender han sig tit om mod mig og prøver at kravle op til mig. Jeg tror dog også, at han kunne finde på at gøre det ved fremmede. Jeg oplever dog også, at han af og til holder øje med mig, når vi er et fremmed sted, og han kryber rundt. Når jeg er i mit mest optimistiske hjørne, så tror jeg måske, at han er begyndt nogle gange at sige mamamama, når han ser mig og gerne vil op. Han rækker næsten altid armene op, når han ser os. Især når han er ked af det. Men måske ville han også gøre det til andre….

Det skal siges, at egen sundhedsplejerske til Boel prøven beskrev ham som en dygtig og veltilpas dreng med en god kontakt.

Vi har altid givet ham masser af tryghed, nærhed, kys og al den fysiske kontakt vi kunne. Så det undrer mig, hvis han har manglet noget i den retning. Jeg har dog tit været ked af, at han ikke tydeligere har vist, at det er os/mig, der er hans trygge base. Nogle gange har jeg været lidt bekymret for, om der er noget galt med ham… Der er dog ingen andre, der deler min bekymring. Kan det jeg beskriver være normalt?

Med venlig hilsen
den bekymrede mor

Læs Helens svar »

Pas på din babys sarte hud

Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mad og søvn - 10 mdr. dreng

Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...

Læs hele brevet og Helens svar

14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Fravær og tilknytning

Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...

Læs hele brevet og Helens svar

7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Søvn - terroristen

Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...

Læs hele brevet og Helens svar

16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Lure i dagplejen

Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...

Læs hele brevet og Helens svar

14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Svær søvnmangel pga mange opvågninger

Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: