Svar: Hjælp til aftenputning og seperationsangst

---

Kære Eva

Tak for dit brev og din meget fine beskrivelse af din dreng og det første år :)

Der er ingen tvivl om at jeres dreng er inde i en periode, hvor han har behov for rigtig meget tryghed, nærhed og stor fysisk kontakt, - både i dagligdagen men især når han skal sove om aftenen.

Han er stadig så lille at han ikke forstår hvor du er, når du går fra ham. Han kan ikke forholde sig til tid og sted og når du putter ham og går ud af værelset, så føler han sig forladt og alene - han forstår simpelthen ikke at du er lige ind i stuen, på den anden side af væggen. De fleste børn er faktisk omkring 16 måneder inden de helt begynder at kunne forholde sig til dette.

Når børn klynger sig, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at forhindre at vi voksne går, så er det fordi de er inde i en periode, hvor de har ekstra behov for os. Det er et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, har brug for at vi giver dem den kontakt de beder om og ved at gøre dette, så får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Jeg kan godt forstå din bekymring omkring at lade din dreng falde i søvn i din seng, - problemerne med at han kan trille ud og så det at I som forældre jo også gerne vil kunne have dobbeltsengen for jer selv ... :) Derfor tænker jeg at den bedste løsning for jer alle vil være en stor madras på gulvet i børneværelset. Her kan du lægge dig med ham, give ham den ro ...

---

---

... og den kontakt han har behov for, for at kunne falde i søvn og han vil kunne blive sovende på sit værelse og lære at sove netop der. Han vil blive tryg ved rummet, vende sig til det nye sovested.

Stille og roligt kan du mindske omfavnelsen, så det bliver mindre og mindre som han nu er parat til. Du vil kunne lægge dig og læse en godnathistorie, synge en sang for ham osv. og stille og roligt vil du kunne sætte dig op ved siden af ham. Stadig give ham fysisk kontakt og være der for ham, men den tætte omfavnelsen forsvinder og bliver erstattet af et nyt og på sigt bedre putteritual. Stille og roligt vil du så kunne putte ham i seng, ham kommer væk fra madrassen på gulvet og du sidder stadig ved siden af ham, læser, synger osv. som du plejer og han lærer på den måde roligt og omsorgsfuldt at sove i sin egen seng på sit eget værelse.

Far vil også kunne overtage dette putteritual i takt med at jeres dreng bliver ældre og mindre afhængig af mor.

---

---

Jeg tænker også at det vil være rigtig godt, hvis I kunne lege lidt gemmeleg i løbet af dagen. I forældre kan skiftes til at gemme jer og så skal I lede efter hinanden med ham på armen, så han stille og roligt lærer at man er der, selvom man ikke lige kan ses.

Det vil derudover også være rigtig godt hvis far og søn kunne lave noget sammen uden mor. Du må gerne tage op at handle uden at drengene er med, de kan være hjemme imens. Eller modsat, de kan tage op at handle, gå en tur, grave lidt i en sandkasse osv. sammen - uden mor.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---