Annonce

Annonce

Brev:

Natteroderi og døgnrytme


30. juli 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Natteroderi og døgnrytme

Hej Helen

Jeg skriver til dig for at få din kompetente vejledning til at forbedre vores allesammens nattesøvn. Her har du et overbliksbillede:

Vores datter er 6 3/4 måned, udvikler sig fint og er generelt rigtig glad og livlig. Vi har de sidste par måneder boet hos hendes bedsteforældre i Frankrig. Hernede har hun skullet vænne sig til meget: nye omgivelser, at sove i egen seng i eget værelse, vejret, lange udflugter i bil og alle de mange nye ansigter.

For nylig gik det op for os at der er blevet vendt op og ned på den rytme vi havde derhjemme, og vi har forsøgt at sætte døgnet i system med mere faste spise-og sovetider. Det har gjort det lidt nemmere for os alle sammen; siden vi kom herned har hun stort set ikke sovet om dagen, nu sover hun gerne 2 x 2 timer formiddag og eftermiddag på de gode dage. Hun har nu vænnet sig til skemaden, og spiser stort alt hvad vi serverer for hende. Jeg ammer hende stadig cirka én gang imellem hvert måltid om dagen. Da hun ikke bruger sut, lader jeg hende også ligge ved brystet og falde til ro.

Hun har knoklet med tænderne de sidste par måneder, og har flere gange på de sidste haft større grådanfald og et tilfælde af et par dage med høj feber, som lægen bekræftede skyldtes tænderne. Tænderne lader stadig vente på sig, men de er tilsyneladende holdt op med at genere hende så meget.

Vi har siden læst om det "tigerspring" der i følge Hetty Van de Ritj og Frans X. Plooij ligger omkring 26. uge, og hun viser alle tegn på at være godt i gang med det, blandt andet mere gråd, brug for kontakt og natteroderi. Derhjemme vågnede hun ret fast hver fjerde time, blev ammet, lagt i seng igen og sov videre. For nogle uger siden udbrød jeg desperat: "nu vil jeg gerne snart have min nattesøvn tilbage." Og siden er det så gået den anden vej med flere opvågninger.

Vi har væbnet os med tålmodighed og tænkt at hun nok ville kunne begynde at sove mere igennem når den første tand var kommet og tigerspirnget overstået. Men nu er vi ved at være godt mørbankede af manglende nattesøvn. Min franske svigermor har aldrig hørt om andre spædbarn på et halvt år der ikke sover igennem om natten. Det synes jeg er en interessant kulturforskel, og jeg glæder mig til den dag hvor hun sover ...


Annonce

... igennem om natten. For os ville det nu til en start være skønt at komme tilbage til 1-2 opvågninger.

Vores døgn ser cirka sådan ud:

08: Vores datter vågner ret præcist ved 8-tiden hver morgen. Hvis hun søger brystet får hun det, men vi forsøger så vidt muligt at starte dagen med fast føde: ris-eller havregrød på vand. Dertil hjemmelavet frugtmos. Vand af kop.

10: Hun bliver hurtigt træt igen, og bliver lagt i seng. Hvis vi lægger hende inden hun bliver overtræt, kan hun selv falde i søvn med sit sovedyr, ellers hjælper det nogle gange at lægge mig i sengen med hende og amme hende i søvn. Har hun meget svært ved at falde i søvn hjælper en tur i barnevognen som regel.

12-13: Frokost. Grønsagsmos tilsat en teske olie. Sommetider iblandet fisk. Vand af kop.

14-15-16: Eftermiddagslur på samme måde som formiddagsluren. Hvis ikke hun vågner for sent får hun som oftest en snack af fx. frugtmos / risgrød, som vi tilsætter en theske tahini eller mandelpuré engang imellem. Hvis eftermiddagsluren ikke er lykkedes bliver hun overtræt, og tilter omkring ved 18-tiden.

18.00-20.00: Aftensmad. Da aftensmaden her i huset ofte først kommer på bordet 20-21 forsøger vi at lave mad til hende og putte hende så tidligt som muligt inden vi sætter os til bordet, da vi ellers synes det bliver for sent. Hvis hun har sovet tidlig aften kan aftensmaden blive serveret så sent som kl. 20.00. Der er appetitten til gengæld god, men jeg er tænker på hvordan det påvirker nattesøvnen.

Aftenputningen kan være svær, og hvis det ikke lykkes at få hende til at sove ved hjælp af hverken amning, godnatsang eller ved at sidde på armen kommer hun af og til med til bords og bliver så lagt i seng ved 21-21.30 tiden.

23-24: Vågner og får bryst. Vågner ofte grædende flere gange herefter, bliver trøstet og lagt i seng igen.

01-02: Vågner igen og bliver trøstet eller spiser.
02-03: Det samme gentager sig.
03-04: Det samme gentager sig, og vi tager hende nogle gange ind i sengen. Hun sover til kl. 08, og bliver altså ikke ammet tidlig morgen.

Jeg håber at du ud fra dette kan danne dig et billede af vores hverdag, og hjælpe os med at se mere klart hvad vi kan gøre for vores datter og hendes døgnrytme.

Med venlig hilsen
K.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.

Svært ved at sove indendørs og puttes til natten

Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.

Vuggestue eller hjemmepasning

Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.

7.5 måneder datter meget knyttet til mig

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce