Brev:
Natteroderi og døgnrytme
Hej Helen
Jeg skriver til dig for at få din kompetente vejledning til at forbedre vores allesammens nattesøvn. Her har du et overbliksbillede:
Vores datter er 6 3/4 måned, udvikler sig fint og er generelt rigtig glad og livlig. Vi har de sidste par måneder boet hos hendes bedsteforældre i Frankrig. Hernede har hun skullet vænne sig til meget: nye omgivelser, at sove i egen seng i eget værelse, vejret, lange udflugter i bil og alle de mange nye ansigter.
For nylig gik det op for os at der er blevet vendt op og ned på den rytme vi havde derhjemme, og vi har forsøgt at sætte døgnet i system med mere faste spise-og sovetider. Det har gjort det lidt nemmere for os alle sammen; siden vi kom herned har hun stort set ikke sovet om dagen, nu sover hun gerne 2 x 2 timer formiddag og eftermiddag på de gode dage. Hun har nu vænnet sig til skemaden, og spiser stort alt hvad vi serverer for hende. Jeg ammer hende stadig cirka én gang imellem hvert måltid om dagen. Da hun ikke bruger sut, lader jeg hende også ligge ved brystet og falde til ro.
Hun har knoklet med tænderne de sidste par måneder, og har flere gange på de sidste haft større grådanfald og et tilfælde af et par dage med høj feber, som lægen bekræftede skyldtes tænderne. Tænderne lader stadig vente på sig, men de er tilsyneladende holdt op med at genere hende så meget.
Vi har siden læst om det "tigerspring" der i følge Hetty Van de Ritj og Frans X. Plooij ligger omkring 26. uge, og hun viser alle tegn på at være godt i gang med det, blandt andet mere gråd, brug for kontakt og natteroderi. Derhjemme vågnede hun ret fast hver fjerde time, blev ammet, lagt i seng igen og sov videre. For nogle uger siden udbrød jeg desperat: "nu vil jeg gerne snart have min nattesøvn tilbage." Og siden er det så gået den anden vej med flere opvågninger.
Vi har væbnet os med tålmodighed og tænkt at hun nok ville kunne begynde at sove mere igennem når den første tand var kommet og tigerspirnget overstået. Men nu er vi ved at være godt mørbankede af manglende nattesøvn. Min franske svigermor har aldrig hørt om andre spædbarn på et halvt år der ikke sover igennem om natten. Det synes jeg er en interessant kulturforskel, og jeg glæder mig til den dag hvor hun sover ...
... igennem om natten. For os ville det nu til en start være skønt at komme tilbage til 1-2 opvågninger.
Vores døgn ser cirka sådan ud:
08: Vores datter vågner ret præcist ved 8-tiden hver morgen. Hvis hun søger brystet får hun det, men vi forsøger så vidt muligt at starte dagen med fast føde: ris-eller havregrød på vand. Dertil hjemmelavet frugtmos. Vand af kop.
10: Hun bliver hurtigt træt igen, og bliver lagt i seng. Hvis vi lægger hende inden hun bliver overtræt, kan hun selv falde i søvn med sit sovedyr, ellers hjælper det nogle gange at lægge mig i sengen med hende og amme hende i søvn. Har hun meget svært ved at falde i søvn hjælper en tur i barnevognen som regel.
12-13: Frokost. Grønsagsmos tilsat en teske olie. Sommetider iblandet fisk. Vand af kop.
14-15-16: Eftermiddagslur på samme måde som formiddagsluren. Hvis ikke hun vågner for sent får hun som oftest en snack af fx. frugtmos / risgrød, som vi tilsætter en theske tahini eller mandelpuré engang imellem. Hvis eftermiddagsluren ikke er lykkedes bliver hun overtræt, og tilter omkring ved 18-tiden.
18.00-20.00: Aftensmad. Da aftensmaden her i huset ofte først kommer på bordet 20-21 forsøger vi at lave mad til hende og putte hende så tidligt som muligt inden vi sætter os til bordet, da vi ellers synes det bliver for sent. Hvis hun har sovet tidlig aften kan aftensmaden blive serveret så sent som kl. 20.00. Der er appetitten til gengæld god, men jeg er tænker på hvordan det påvirker nattesøvnen.
Aftenputningen kan være svær, og hvis det ikke lykkes at få hende til at sove ved hjælp af hverken amning, godnatsang eller ved at sidde på armen kommer hun af og til med til bords og bliver så lagt i seng ved 21-21.30 tiden.
23-24: Vågner og får bryst. Vågner ofte grædende flere gange herefter, bliver trøstet og lagt i seng igen.
01-02: Vågner igen og bliver trøstet eller spiser.
02-03: Det samme gentager sig.
03-04: Det samme gentager sig, og vi tager hende nogle gange ind i sengen. Hun sover til kl. 08, og bliver altså ikke ammet tidlig morgen.
Jeg håber at du ud fra dette kan danne dig et billede af vores hverdag, og hjælpe os med at se mere klart hvad vi kan gøre for vores datter og hendes døgnrytme.
Med venlig hilsen
K.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.