Svar: Hvornår skal man bekymre sig om dårlige vaner?
Kære Mona
Det er et godt, men meget bredt spørgsmål du stiller og derfor er det svært at svare helt præcist ... men jeg skal prøve :)
Man kan ikke forkæle et barn for meget med kærlighed, omsorg, nærhed, trøst, lydhørhed osv. Børn har brug for at vi tager os af dem og brug for at vi reagerer naturligt på deres behov. Når de græder, så er der en grund til dette og derfor skal de holdes om, trøstes og beroliges og man må søge at finde årsagen til gråden og få problemet løst.
Tidligere forældre generationer lod ofte deres børn græde, for 30-40 år siden var det helt normalt at sige at når børn græd så 'trænede de deres lunger' - man kan stadig høre bedsteforældre komme med udtalelser som dette, men i dag er vi blevet klogere! I dag ved vi at det er uhyre vigtigt at reagere på barnets gråd og hjælpe barnet med at blive beroliget og få kroppen i balance.
Det gælder for hele barndommen, det har stor betydning for den tid hvor barnet vokser op, at der er lydhøre forældre. Det lille barns hjerne er ved fødslen meget umoden og udvikler sig og tilpasser sig efter det miljø barnet vokser op i. Man ved f.eks. at børn der vokser op hos tyranniserende forældre vil udvikle overdreven vagtsomhed og de vil have forhøjede aggressions- eller frygtreaktioner. Hvor børn der vokser op hos forældre der lytter, omfavner, leger med barnet, trøster osv. vil blive i stand til at håndtere stress på en god måde senere i livet og de vil kunne beherske vrede, være venlige, deltagende osv.
Så hvis forkælelse er at tage sit barn op, lytte til det, vugge det, kærtegne, berolige osv. så er forkælelse godt. Ikke bare nu, men altid! Forkælelse for barnets hjerne er guld værd!
Der er naturligvis det der hedder dårlige vaner, ...
... men det er ikke det samme som forkælelse. Man kan f.eks. komme ind i en dårlig vane med at give barnet sut hele tiden, når det skal sove, hvorfor barnet lærer at sutten skal være i munden og vågner op hver ½-1 time for at få den ... Man kan også give sig selv dårlige vaner, fordi man kommer så lang ud at man pludselig havner i en uheldig situation. Det kan være når børn ikke vil sove og så finder forældrene tilfældigt ud af, at hvis barnet sidder i autostolen i bilen, så sover han sødt og dejligt, med det resultat at man som forældre begynder at kører rundt med sit barn i bilen bare for at få ham til at sove ...
Sådanne ting er naturligvis uheldige vaner, og ting man får påført sig selv, fordi man er havnet i en situation hvor man vil gøre hvad som helst, bare det virker. Men det skulle jo gerne være et spørgsmål om at få råd og vejledning inden man når dertil, så man ikke havner der :)
Lige netop omkring søvn, så tænker mange på dårlige vaner. Vi ved jo hvor vigtigt det er at få sin søvn - både for os og for vores børn og derfor er det noget forældre har stor fokus på fra begyndelsen. Omkring 2 måneders alderen vil man kunne begynde at indføre lidt fast putteritual i form af sutteklud og lignende, men barnet sover stadig fleksibelt. De fleste børn vil i 3-4 måneders alderen være parate til lidt mere struktur og regelmæssighed i forhold til søvn, man begynder at kunne planlægge lidt mere, bedre kunne overskue dagen osv. og i takt med at barnet begynder med skemad i 5-6 måneders alderen kommer der endnu mere struktur på.
- måske var det søvn og vaner du tænkte på?
Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej, lige nu hvor din dreng er så lille og ny skal du bare 'forkæle' ham alt hvad du kan :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder







