Brev:
Alt for mange natamninger

Kære Helen
Mange tak for dit svar om daglig rutine. Det var en stor hjælp, og du ramte lige på kornet med dit svar. Siden jeg skrev er der dog kommet lidt mere rutine over det, selv om vi stadigt er meget fleksible med tidspunkterne.
Nu er vi så kommet dertil, hvor vi har brug for nogle råd angående søvn. Jeg har læst mange af dine svar til andre brugere i samme situation, men vil alligevel gerne have lidt sparring omkring vores specifikke situation.
Der er flere aspekter i det, men det, der lige nu volder flest problemer er de mange opvågninger i løbet af aftenen/natten. Vi har jo kæmpet lidt med søvnen siden vores dreng var helt spæd, men fra han var ca 8 uger kom der lidt mere system over nattesøvnen, og fra de 8 uger og frem til han var ca. 3,5 mdr sov han fint i tidsrummet ca. 21.00 til 6.30 kun afbrudt af en amning ved 4-tiden. Da han så var de der 3,5 mdr begyndte han på at vågne 2 gange nogle nætter, det skete oftere og oftere.
Jeg tænkte jo, at det kunne være fordi han var sulten, han er jo en stor dreng, så da han var lige godt 4 mdr startede vi op med grød. Det er siden gået slag i slag med skemaden, men desværre uden at det har haft nogen positiv indvirkning på nattesøvnen. Faktisk vågner han nu, hvor han er 7,5 mdr mere end han nogensinde har gjort.
Et typisk døgn kan se således ud:
6.00: Vågner og ammes lidt
7.15: Grød (øllebrød/trekornsgrød) med frugtmos eller moset frisk frugt. Vand at drikke. Han spiser ofte ikke særligt meget her, nogle gange kun få skefulde, men jeg tilbyder det hver dag, for der er altså også enkelte dage, hvor han lige snupper en dl.
8.00: Puttes til morgenlur
9.45: Vågner og får lidt frugtmos + mme i kop. Det er noget vi lige er begyndt på, indtil for nyligt blev han ammet på dette tidspunkt.
11.30: Kartoffel/grøntsagsmos med kød/fisk (rest fra dagen før) + vand. Ammes som regel bagefter.
12.30: Middagslur
13.30: Vågner og ammes
16.00: Grød (som om morgenen) + vand
18.00 Mos (som til middag) + vand
19.00: Bad
19.40: Ammes i vores seng
19.55: Sover (falder i søvn ved brystet)
19.30: Vågner og ammes i søvn igen
21.50: Vågner og ammes i søvn igen
23.30: Vågner og ammes i søvn igen
02.00: Vågner og ammes i søvn igen
03.40: Vågner og ammes i søvn igen
Det bliver jo til en forfærdelig masse amning, og det er jo det jeg gerne vil have din hjælp til at lave om på. Jeg er jo lidt bange for om det bliver for meget, så det tager appetitten fra den rigtige mad, selv om jeg egentligt tror at de mængder skemad han får spist i løbet af en dag er OK? Han spiser nok mellem 2,5 og 3,5 dl grød/mos på en dag? Han virker generelt ikke så interesseret i skemaden, så ...
... det tager lidt tid at få spist.
Som regel får han lidt at tygge i/lege med undervejs og så spiser han stille og roligt derudaf. Men det tager altså i hvert fald en halv time at få arbejdet sig igennem en dl mos:) Det er ikke fordi han virker utilfreds med det, men altså heller ikke særligt ivrig.
Han får vand til maden og er god til at drikke af koppen. Jeg tror han får drukket ca. 1,5-2 dl vand i løbet af dagen. Selv om han drikker pænt i løbet af dagen synes jeg ikke han tisser så meget i dags-bleerne. Morgenbleen er til gengæld rigtig, rigtig tung. Kan det være, at han vågner fordi han er tørstig?
Jeg synes han bliver tilbudt en del drikkelse i løbet af dagen, og kan næsten ikke se hvordan jeg kan proppe mere ind uden at det går ud over appetitten på skemaden.
Med hensyn til natamningerne, så prøver jeg jo at lulle ham videre i søvnen på en anden måde inden han får brystet, men det lykkes kun sjældent. Han søger helt klart efter brystet, og falder til ro straks det er indenfor rækkevidde. Men det kan jo ikke passe at han er sulten hver gang (eller kan det?), og en del af gangene tror jeg heller ikke at han får særligt meget indenbords før han falder i søvn igen. Så måske handler det mere om at putte end om at få noget at spise/drikke? Eller måske er det bare en dårlig vane fra dengang hvor han rent faktisk var sulten om natten?
Et af problemerne er jo nok også, at vi har fået vænnet ham til nogle af de dårlige søvnassociationer, som du kan se falder han jo i søvn ved brystet, og uden det har han svært ved at falde i søvn. Han sover i vores seng om aftenen og nogle gange hele natten. Men jeg prøver at få flyttet ham til hans egen seng, der står helt op ad vores, med den ene tremmeside fjernet. Så det er næsten som at sove i vores seng alligevel.
Om dagen sover han i barnevognen, hvor han skal trilles for at falde i søvn. Han bruger ikke sut, men vi er begyndt at give ham en sutteklud, hvor der også sidder en sut i. Den giver vi ham inden han skal sove og han bliver glad for at se den, tygger som regel lidt i sutten, men den er spyttet ud igen længe inden han falder i søvn.
Som sagt trænger vi til lidt sparring om, hvordan vi kommer videre med hele sovesituationen. Vi er blevet rådet til at lade far give ham lidt vand når han vågner om natten, men så står vi jo med det problem, at han er vant til at blive ammet i søvn :-). Men hvis det er den eneste måde at løse problemet på må vi jo tage kampen.
Jeg håber dog på, at du kan hjælpe os med en lidt blidere måde at gøre det på? I hvert fald glæder jeg mig til at høre dine tanker omkring det jeg har beskrevet.
På forhånd tak for hjælpen.
Hilsen Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









