Brev:
Hun bliver rasende mange gange om dagen
Kære Helen
Jeg har ikke skrevet til dig før, men har haft glæde af at læse dine mange svar til andre forældre. Nu er jeg i den situation, at jeg ikke har fundet et svar der passer på lige netop min situation.
Vi har en pige på 2½ år, som er ved at ’tage pippet’ fra os(mig og min mand). Sidse er til daglig i dagpleje, hvor hun er sammen med en dreng der bliver 3 år til september og en dreng der er 1½ år. Hun er en omsorgsfuld og kvik pige. Hun er god til at tale (set i forhold til sin alder) og udtrykke sig og vi forstår det meste af, hvad hun siger. Og hun er også fint med socialt. Dette er hun dog blevet i løbet af det sidste år. Vi har altid haft det indtryk af hende, at hun har brug for meget tryghed … fra hun var helt lille.
Vi døjer med, at hun får raserianfald mange gange i løbet af en dag. Hun har fået anfald på denne måde siden marts, hvor vi ikke kan erindre at der er sket nogen forandring i hendes liv. Jeg og min mand lever det stille liv og der bliver hverken talt med store ord eller råbt af hinanden i det daglige. De raserianfald hun får kan starte lige fra morgen og det slutter først til aften. Det kan være meget små ting (set med vores øjne) der får hende til at blive vred. Det kan fx være, hvis jeg går på toilettet uden at få spurgt hende om hun vil med. Eller det kan være at mælken bliver hældt op i en rød kop i stedet for en blå (selvom hun selv får lov at vælge koppen).
Jeg er i tvivl om hun virkelig bliver vred over disse ting, eller om hun bruger det som en undskyldning for at blive vred. Mange gange kender vi ikke årsagen til at hun bliver vred.
Når hun bliver vred kaster hun sig ned på gulvet og slår både hoved, arme og ben ned i gulvet. Efter disse anfald kan hun have vabler på hælene, skrammer i hovedet og blå mærker på både oversiden af armene og på albuerne. Vi har det sådan, at det er i orden at hun bliver vred, men vi vil ikke have at hun gør skade på sig selv … og det gør hun.
Vi har været meget i tvivl om vi gør det ...
... rigtige for Sidse i disse situationer. Vi har haft hende ved læge for at få konstateret at det ikke var noget fysisk hun fejlede. Hun er altid sød og artig at have med i byen og når vi har gæster. Det er kun sammen med os at hun arter sig på denne måde.
Vi kontaktede vores egen sundhedsplejerske for at høre om hun evt. ville komme og snakke med os. Hun ville ikke aflægge os et besøg, men anbefalede os at holde Sidse i et fast greb når hun skreg og sagde i øvrigt, at det hører alderen til og at det skulle vi acceptere. Jeg har prøvet at snakke med vores dagplejemor om det (hun har også kommenteret at alle de blå mærker). Men jeg har ikke fået så meget hjælp der. Hun siger at det jo er hårdt at have et barn på 2½ år.
Vores erfaring med at holde hende når hun skriger er ikke særlig god, da vi oplever at det er en kæmpe provokation for hende at blive holdt og hun kæmper for at slippe fri. Det vi gør lige nu er at lægge hende ind i en tremmeseng der er foret med hynder, så hun ikke kan komme i klemme nogen steder. Det er ikke en seng hun sover i. Der ligger hun så til hun siger ’ja’ når vi spørger om hun vil op og putte hos én af os.
Det er meget forskelligt hvor lang tid der går … der kan gå over 1 time. Disse raserianfald har hun også haft om natten. Hun har kunnet vågne 4-5 gange hver nat, hvor hun bare var vred (her formoder vi, at det må være drømme der gør hende ked af det). Vi har brugt mange timer hver nat, hvor vi er gået rundt med en rasende pige, som ikke var til at fået ’kølet ned’ igen. Efter det første raserianfald hver nat kommer hun altid ind i vores seng og putter.
Som sagt er der ikke sket nogen forandringer i hendes liv i løbet af det sidste halve år … kun at hun er blevet 2½ år…!
Har du nogen erfaring du kan give videre til os? Gør vi det rigtige? Hvad gør vi forkert? Vi bliver begge frustrede og kede af det når hun bliver vred. Og vi tænker at det ikke gavner hverken hendes selvtillid eller selvværd.
Med venlig hilsen
’En mor der græder’
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.