Svar: MME: Må jeg bruge både færdigblandet og pulver?
Kære Rikke
Tak for dine pæne ord til mig :)
Nogle børn reagerer med mavekneb, hvis man veksler meget mellem de forskellige typer af erstatning, men for andre børn fungerer det rigtig fint og du er nødt til at prøve dig lidt frem, for at se hvad der fungerer for jer.
Da NAN og NAN H.A er lavet af samme producent, så vil de to produkter ligne hinanden en del, så selvom proteinerne er delvist spaltet i NAN H.A og ikke er det i NAN så tænker jeg ikke at det bør give anledning til større problemer, at du på tur bruger NAN på brik og hjemme bruger NAN H.A. som pulver. Eller at du generelt bruger NAN på brik og en gang imellem giver et par flasker NAN H.A. for at se om det sætter lidt gang i maven. Begge erstatninger er i øvrigt fuldgyldige og det betyder at din dreng kan leve fuldt af begge dele.
Med hensyn til opstart af skemad, så bør du vente så længe som muligt. Altså starte tidligst ved 4 måneder og starte senest ved 6 måneder. Det lyder som en god idé at tilbyde lidt ekstra modermælkserstatning i første omgang og hvis det viser sig ikke at være nok, så kan du begynde med lidt skemad.
Hvornår man skal starte med skemad afhænger af flere ting og ikke kun af barnets alder. Sundhedsstyrelsen ...
... skriver:
"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Et signal kan være at barnet trods ekstra mælkeindtag vågner hyppigt og virker mere søgende og sulten. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger også maden I spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint og barnet er begyndt at savle mere, som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Læs i øvrigt artiklen "Når du giver dit barn flaske" som du finder i min artikelsamling.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









