Svar: Kost til en vægtmæssigt lille dreng
Kære Maibrit
Det er rigtig dejligt at I har en læge som prioriterer at se Valdemar lidt ekstra, fordi han ikke er så stor, det er vigtigt at han fortsat vokser og tager på i vægt og det er rigtig godt at I har en læge, som laver denne prioritering synes jeg :) Hellere følge ekstra op, end lade være :)
Det er vigtigt at han tilbydes små hyppige måltider. Det er meget vigtigt at der ikke går mange timer imellem at han spiser og det er rigtig godt at fokusere på at lidt og tit er langt bedre end få og store måltider.
Det er rigtig godt at I giver ham sødmælk og ikke er overgået til letmælk endnu, det lyder som et godt valg :) Giv ham også surmælksprodukter af sødmælkstypen, så du er sikker på at han via dette får lidt ekstra fedt. Vælg også de lidt federe ostetyper. Smøreost, flødehawarti eller osthaps og put også stadig en smørklat og sødmælk i havregrøden, som er god for ham om morgenen eller evt inden sengetid.
En anden god måde at få fedt på er via fisk. Fisk indeholder nogle helt essentielle fedtsyrer som vi ikke kan få andre steder. Dertil kommer at fisk har stor betydning for udviklingen af barnets nervesystem, synsudvikling og meget mere og det vil være rigtig godt, hvis du kunne få ham til at spise fisk flere gange om ugen. Det kan være makrel, tun, rognguf, sildepostej og lignende til frokost og det kan netop være godt med de smørbare typer af fiskepålæg, fordi han jo så ikke kan tage pålægget af brøddet ... ;). I må også meget gerne spise rødspætter, laks, torsk eller andet til aftensmaden - fiskefrikadeller er også gode - og giv ham gerne en klat remoulade eller sovs til.
Ud over fedt, så er det også vigtigt at han får protein. Protein fungerer som kroppens byggesten og måske ved du at man tilsætter ekstra protein til mælken de fortidligt fødte børn får, netop for at sikre dem god vækst ... Proteiner findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din dreng spise disse ting også. Han må f.eks. gerne få hårdkogt æg og han må også gerne få omelet og lignende. Det kan han også få til frokost en gang imellem. Og du bør give ham brød med højt fiberindhold, dog stadig uden hele kerner.
Jeg vil forslå dig at du også bager nogle boller til ham og her kommer opskrifter på lidt forskellige muligheder:
Grahamsboller:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger ...
... sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Boller kan bruges som mellemmåltider og de fleste forældre kan spise med - bollerne er både til børn og voksne :)
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Havregrød lavet med smørklat og sødmælk, sødmælk af kop.
Formiddag: ½ banan eller anden frisk frugt, ½ grahamsbolle eller havregrynsbolle med smør, ost, vand af kop
Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, meget gerne fiskepålæg. Giv ham gerne frikadelle, pølse og lignende ved siden af, som han evt. kan gnave. Tilbyd ham også lidt kogte ærter, gulerod, majs, lidt agurk, rød peberfrugt, avokado eller lignende til. Naturligvis noget han kan tygge sig igennem. Vand af kop
Eftermiddag: En portion yoghurt med revne æbler, banan, rugbrødsdrys, müsli (på den måde får han også lidt fuldkorn), frisk frugt og bær, vand af kop
Aften: Aftensmad som I andre spiser, sørg for at der er lidt fra alle fødevaregrupper, så han får ris, pasta, kød, fisk, sovs, grøntsager osv. varieret over ugens dage.
Slut evt. dagen af med en portion havregrød eller en portion frugtgrød med sødmælk og tilbyd ham også sødmælk af kop
Og så er det naturligvis vigtigt at I er opmærksomme på, at han dagen igennnem ikke bør tilbydes saft, slik og lignende søde produkter. Det hæver hans blodsukker og fjerner appetitten og spiser man ikke sufficient mad, ja så vokser man jo ikke så godt :)
Jeg håber du hermed har fået lidt idéer med på vejen, fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.







