Svar: Temperamentsfuld pige - 3 år, 6 mdr.

---

Kære Sanne

Tak for din tilbagemelding, dejligt at høre at I kunne bruge mit svar - lad os se om ikke jeg også kan hjælpe med jeres ældste datter :)

Det er svært at være 3½ år, der er så mange ting jeres datter mestrer og så mange ting hun kan, men stadig er der også ting som er svære for hende. Ikke fordi hun ikke er dygtig, hun lyder til at være langt fremme på mange punkter og lyder til at være en rigtig kvik pige, men ting er svære, fordi hendes hjerne fortsat er meget umoden.

Barnets hjerne gennemgår en meget stor udvikling og hjernens forskellige dele skal lære at arbejde sammen. Der skal skabes vigtige forbindelser imellem de forskellige hjernehalvdele, de er der ikke fra begyndelsen, men bliver skabt stille og roligt i takt med at barnet vokser op og især i takt med at barnet møder omsorg og nærhed fra sine forældre. Man ved idag at måden vi som forældre påvirker vores barn, måden vi reagerer på, når barnet er ked af det, frustreret, vred osv. har stor betydning for hjernens udvikling og forældre påvirker således i meget stor grad deres barns hjernefunktion.

At hjernen er umoden betyder at jeres datter forsat en gang imellem får det man kalder for fortvivlelsesanfald. Det er her meget vigtigt at skelne imellem det der hedder fortvivlelsesanfald og kontrollerende anfald, det er fortvivlelsesanfald hun har.

Når verden bryder sammen for hende, når hun bliver frustreret og fortvivlet, så er hun ikke uartig. Så er hun oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget, at tingene driller osv. Det kan og vil ofte være små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at hun ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver hende et æble, når hun hellere ville have haft en banan...

Hun har brug for at blive lyttet til, hun har brug for at blive forstået, fordi hun derved danner de meget vigtige forbindelser i sin hjerne. De forbindelser der på sigt, skal lære hende at bevare roen og ikke gå i selvsving hver gang verden går hende imod. Derfor bør man aldrig sende et barn med fortvivlelsesanfald væk, eller blive vred på hende, kalde hende hysterisk eller lignende. Det får hende måske nok til at holde op med at græde lidt, men det hjælper hende ikke på sigt.

Når hun har fortvivlelsesanfald, så har hun derfor brug for at I sidder med hende, holde om hende og beroliger hende. Hvis I går fra hende, så vil hun ganske givet gå grædende efter jer, "gå ikke fra mig mor", fordi hun har brug for ...

---

---

... jeres hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear.

Jeres datter er på mange måder en stor pige, en moden pige og jeg tænker at hendes frustration og voldsomme reaktion på at gå igennem selvstændighedsfasen lige nu, kan handle om at hun et eller andet sted har rigtig svært ved at finde ud af både at være lille og være stor. I denne alder er følelserne ikke særligt nuancerede og hendes reaktioner kan virke meget urimelige i forhold til hvad der udløser dem. Hun kan således blive utroligt vred over noget som du synes er en bagatel og det kan godt skabe en situation, hvor du synes hun må tage sig sammen og opføre sig som den store pige hun er, men hvor hun på grund af alle de ting der sker i hende, faktisk har rigtig svært ved at leve op til de krav. For i visse situationer er hun faktisk meget lille.

Hun mangler ord til at beskrive sine følelser og når børn mangler ord så reagerer de fysisk i stedet for. Det er derfor hun nogle gange spytter, slår ud efter jer eller måske ligefrem smider sig på gulvet og sparker eller ruller rundt. Hun gør det af afmagt og fordi hendes hjerne er umoden, hun ved til en vis grad godt selv (fordi hun er så kvik som hun er), at det her er helt galt, men hun kan ikke styre det. Hun mister selvbeherskelse.

---

---

Hendes selvstændighedstrang og lyst til at udforske verden og også prøve grænser mod jer er dominerende og det er naturligvis vigtigt at I sætter de grænser der skal sættes. Hun må ikke spytte efter jer, og de regler I har sat skal overholdes. Det er meget normalt at børn i denne alder, kan gøre det præcis modsatte af hvad hun får besked på og at hun overdriver sine følelser helt vildt - græder højere og mere hysterisk når mor og far er i nærheden, end når I ikke er.

Der er heller ikke tvivl om at hun i kraft af sin alder, er i stand til at føle skyld og skam og at hun således begynder at kunne få dårlig samvittighed, hvis en anden får skylden over noget hun har gjort, eller hvis hun ved, at hun har gjort noget forkert.

Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Det har dog stor betydning hvordan man kommer ud af en konflikt og det er her at I som forældre har en vigtig rolle. Aggression, hysteri, frustration og fortvivlelse hører som sagt alderen til og det er normalt at hun bliver frustreret gal og sur, når tingene ikke går ligesom hun havde tænkt sig det. Det betyder ikke at hun så skal have sin vilje, I skal stadig holde fast i jeres nej, holde fast i jeres regler, men I skal sætte ord på, vise hende at I forstår hendes frustration, at I godt kan holde ud at hun har det svært, I kan godt rumme det og det er okay, men det ændrer ikke jeres beslutning.

Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---