Svar: Etablering af rytme - 2 mdr.
Kære Sonja
Tillykke med lillebror, han lyder til at have det godt :)
Det er svært at skabe særlig meget fast rytme til et barn som er knap 2 måneder gammel. Børn i denne alder sover og er i det hele taget meget fleksible og derfor ligner den ene dag ikke den anden. Det ændrer sig i takt med at barnet bliver ældre, ofte især omkring 5-6 måneders alderen og når barnet begynder med skemad, vil man opleve at kunne regne lidt mere med barnets lure - hvis det er nogen trøst :)
Der er dog lidt du kan gøre og det er blandt andet at sørge for et fast putteritual. Det at blive puttet på samme måde dag og aften, med den samme klud, den samme sut, den samme sang, blive lagt i samme barnevogn, trille lidt osv. det giver genkendelighed og på sigt større ro. Det forbereder barnet på hvad der skal ske og barnet vil stille og roligt bedre kunne overgive sig til søvnen og sove godt.
Derudover kan du forsøge at arbejde på 3 lure dagligt, en ...
... formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen og du kan prøve at gå ud fra, at din dreng max er vågen 2 timer mellem hver lur, så skal han have mad og puttes igen.
Når han er vågen og aktiv skal du hjælpe ham med at bruge sig selv både fysisk og mentalt. Han skal pludres med, leges med, bæres rundt og kigge på verden, han skal kigge på dig, du skal synge for ham osv. Så skal han skiftes og så skal han have mad og du må gerne amme fra begge bryster mellem hver lur, så du starter med at amme ham fra den ene side, når han vågner af en lur, skifter ham osv. og så ammer du ham fra modsatte bryst inden du putter ham igen. Når han så vågner næste gang, så starter du der, hvor du sluttede sidst, lader ham spise godt og effektivt der, pludrer, skifter ham og tilbyder så modsatte bryst inden han atter puttes til at sove.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig til at få lidt mere rytme ind i hverdagen, fortsat held og lykke med ham :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











