Svar: Institution og smitterisiko
Kære Lene
At se sit barn få feberkramper, kan være meget meget ubehageligt, især hvis krampen er så voldsom at barnet bliver bevidstløs og nærmest blåsort i farven - man er som forældre sikker på at nu vil man miste sin elskede skat ...
Feberkramper er dog sjældent farlige og børn vokser fra det. Da jeres datter ikke har haft feberkramper i over 2 år, er sandsynligheden for at hun får det igen meget lille. Jeg kan naturligvis ikke garantere at det ikke vil ske, men meget ofte oplever man det ske 1-2 gange og det er så det.
Du har naturligvis ret i at start i børnehave vil give øget infektionsrisiko. Her tænker jeg ikke på influenza, men på helt almindelige forkølelser, mellemørebetændelser og de almindelige børnesygdomme som skoldkopper osv. som børn jo ofte får i børnehavealderen. Men at hun får disse sygdomme og feber i forbindelse hermed, betyder ikke at hun så også vil få feberkramper. Mange ting spiller ind og blandt andet hendes alder, har betydning nu. Gentagende infektioner i vuggestuealderen er en større risiko end infektioner i børnehavealderen.
I forhold til influenza A (H1N1), så tænker jeg at du her skal prøve ikke at være alt for bekymret. De fleste der bliver smittet med influenza A (H1N1) vil opleve et mildt sygdomsforløb sammenlignet med en almindelige vinterinfluenza som vi har i Danmark.
I forhold til feberkramper, børn og influenza A (H1N1) så skriver Statens Serum Institut:
"Sundhedsstyrelsen har besluttet at fjerne børn < 5 år med tidligere feberkramper som risikogruppe. Dette betyder, at de ikke skal have antiviral behandling, og at kontakter ikke
behøver at blive podet. Børn med feberkramper bør podes, hvis sygdomsårsagen er ukendt". (Citat: EPI-nyt uge 27-29 2009).
At man har valgt at fjerne denne gruppe, må hænge sammen med at man nu vurderer, at det ikke længere er en særligt sårbar gruppe og jeg vil umiddelbart sige, at ud fra jeres historie, det forløb I har været igennem med jeres datter, så kan jeg ...
... ikke umiddelbart se at hun skulle være i større risiko for at blive smittet end andre børn. Det er klart, at hvis hun bliver syg, får feber og får influenza symptomer, så skal I naturligvis være ekstra opmærksomme; men igen det skal man jo altid, når børn bliver syge :)
Du har naturligvis en pointe i at der i vinterhalvåret vil være ekstra risiko for smitte med diverse sygdomme og at det derfor kan være bedre at starte til foråret ... Her er du nød til at gøre, som du føler sig mest tryg ved og som du føler er bedst.
Du skal dog også medtænke vigtigheden af at komme i børnehave. Jeg har hørt at der er lavet undersøgelser, som viser, at børn der kommer tidligt i daginstitution (børnehave) klarer sig bedre socialt og fagligt i skolen end børn der er blevet passet hjemme. Det handler naturligvis om at børn lærer at stå lidt på egne ben og klare forskellige udfordringer uden at mor er der. Børn leger også anderledes med andre børn, når der ikke er voksne indblandet og børn har brug for at lære sociale spilleregler med andre børn, netop ved at være sammen med andre børn.
Jeg er naturligvis enig med dig i at børn ikke behøver være i daginstitution 10 timer hver dag, men de udvikler sig og lærer meget af at komme ud og være sammen med andre børn og voksne, uden at mor og far er med :) Hvorvidt din datter skal starte i børnehaven nu til august, hvor I har fået en plads eller om du vil vente til foråret bør således ikke kun vurderes ud fra infektioner og smitterisiko, men også ud fra, hvad hun socialt og udviklingsmæssigt vil profitere godt af.
Jeg tænker at det i den forbindelse er dejligt, at I har indrettet jer sådan, at jeres datter stadig kan være meget hjemme og at du således også vil kunne have hende hjemme, hvis det viser sig at hun bliver smittet og har brug for ekstra pleje og opmærksomhed :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre i beslutningen om hvorvidt hun skal sendes af sted eller ej :)
Fortsat held og lykke og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
19. maj 2025 | Sygdom | 1 mdr.
Hej Vi har en baby, som godt kan være meget døsig og træt. Hun er svær at få...
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.