Svar: Søvn, hun er ikke udhvilet
Kære Line
3 flasker mælk a 150 ml er alt alt for lidt til en pige på 6 måneder, så der er ingen tvivl om at det at din datter er så urolig, ked af det og søgende, handler om at hun har behov for både mere mælk og mere mad.
Du skal ikke fokusere så meget på hvor store mængder skemad du giver hende, lidt har også ret og det er fint, hvis hun bare spise ½ dl. 3 x dagligt. Ved siden af dette skal hun have lidt mad i hånden, lidt at gumle på, opbløde med spyt osv. og så skal hun derefter have mælk. Det er rigtigt at mælken ikke må tage lysten væk til skemad, men derfor skal du netop også starte med skemaden og give mælken bagefter ...
Jeg har for nylig sendt dig en plan for dagen og det er vigtigt at du prøver at følge denne. Hun bør få 3 måltider skemad + to mellemmåltider som består af frugt, du skal hjælpe hende med at holde fokus osv. som beskrevet, og så skal hun have sine 6 flasker i døgnet.
Du er nødt til at forsøge at følge rytmen som jeg har skitseret, hun vil sove bedre, når hun får mere mad og mælk og søvnen om dagen vil naturligt også påvirke søvnen om natten.
Du skal naturligvis sikre dig at hun ikke har ondt i ørerne eller andet - men som du beskriver det, så lyder det hos jer som om at lillepigen mangler både mad og mælk og det sidste kan du i hvert fald godt få i hende ... :o) Det er rigtigt at du ikke kan tvinge hende til at spise, men hun er glad for flasken og har brug for mælk 6 gange dagligt, - følg planen.
De 3 flasker a 150ml, det giver 450ml dagligt. Det er nok til at dække hendes behov for jern, men det er slet ikke nok til at dække hendes væskebehov ... De fleste børn har ...
... brug for det dobbelte!
Ud over mælke- og madindtaget, så sker der også udviklingsmæssigt meget med din datter lige nu. Hun bruger sin krop mere og mere bevidst, hun triller, vender sig efter ting, forsøger at krybe, hun pludrer rigtig meget, øver alle lyde både de høje tone og de lavere svælglyde. Hun er mere og mere bevidst om verden og hvad der sker omkring hende og hun har en naturlig lyst til at putte i munden - hænderne er ofte i munden. Derfor er det vigtigt netop at udnytte dette i forhold til madindtag.
Hendes udvikling og alt det der sker gør også at hun drømmer lidt mere om natten og at hun også øver sig motorisk når hun sover. Derfor får hun lagt sig i stillinger hun endnu ikke mestrer at komme væk fra og har naturligt brug for stillingsskift, få dynen op om sig osv. om natten. Det er derfor almindeligt at børn i denne alder sover mere uroligt.
Så udviklingen spiller ind - men ellers så handler hendes dårlige søvn ganske givet om at hun ikke får mad og mælk nok - så hun skal ikke kun fyldes op til natten, hun skal have mere hele dagen igennem. Vi sover bedst, når vi er mætte - alle har svært ved at sove på tom mave. Vi sover også bedst, når vi har spist løbende dagen igennem, det giver mere urolig søvn kun at spise meget om aftenen, alt vi indtager skal jo nedbrydes i tarmene, så de arbejder på højtryk, når vi sover.
Hun skal aktiveres, leges med, sidde i barnevognen kigge på verden, tril ture med hende, lad hende opleve, mærke vinden i ansigtet osv. Fyld hende op med stimuli både fysisk og mentalt og så mad - så skulle hun gerne sove igen :o)
Fortsat held og lykke og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











