Brev:
Kamp om middagslur

Hej Helen.
Så er jeg tilbage. Denne gang fordi vores ellers fantastiske datter på snart 2 år (juli) kan drive mig til vanvid, hvad søvn angår i weekenderne.
Milla har altid været en af dem, der har haft brug for mindre søvn. Hun sover altid fra 1930-2000 tiden til 0530-0620 tiden. Aldrig længere. Hun vågner stadig ofte 1-3 gange om natten, og så vil hun ind til os. Det har vi lært at leve med, selvom jeg tænker på, hvordan det mon vil gå, når vi i slutningen af året får nummer to. Men det skal vi nok klare.
Det er middagsluren der går mig på. Normalt sover hun 2-3 timer i dagplejen. Som oftest lige omkring 2 timer - sommertider lidt under. Hun er en glad og energisk pige, der snakker næsten rent (bruger han, hun, du og jeg mv. og kan synge mange sange), og forstår nærmest alt, hvad vi siger. Hun oplever noget HELE tiden, om munden står ikke stille på hende. Det er altsammen meget godt, og vi er virkelig glade for hende og stolte af hende. Det er kun hvad søvnen angår, vi mener vi har et problem.
Vil lige indledningsvis fortælle, at hun hver dag er i dagpleje fra ca. 0730 til ca. 1445. (Jeg har prioriteret kun at arbejde 30 timer, pga jeg har 40 km til arbejde og ikke vil have hun skal have for lange dage i institution.) Når jeg henter hende hygger vi og leger til hendes far kommer hjem. Vi leger sammen, men hun er også god til at lege selv, hvor jeg så bare er der for hende, hvis hun vil have det. De praktiske ting ordner vi som regel først når farmand kommer hjem, så en af os hele tiden kan være der for hende i de få vågne timer vi har med hende.
Problemet er i weekenderne og fridagene herhjemme. Jeg synes vi laver mange ting med hende, men har også ofte dage, hvor vi bare slapper af. Inden for de sidste 3 uger, har hun været enormt svær at få til at sove i barnevognen. Hun bruger 1½-3 timer på at falde i søvn og først når vi står ved hende tilsidst falder hun i søvn. Vi tilbyder altid at stå ved hende, men til at starte med vil hun helst bare sidde i barnevognen selv og hygge lidt, hvilket hun får lov til.
Det er ved at køre ...
... helt i hårknude herhjemme. Jeg bliver hamrende irriteret når hun efter 2 timer ikke sover - mest af alt fordi jeg føler hun har brug for det. Blander vi os ikke sidder hun bare og råhygger for sig selv i barnevognen, og kan således sagtens gøre det i både 2 og 3 timer uden at falde i søvn. I dagplejen sover hun fra 1215 eller 1230 og frem, og vi har forsøgt at følge den samme rytme. De seneste dage har vi også eksperimenteret med at rykke sovetiden frem eller tilbage, men det har ikke virket.
Min mand mener at hun så må undvære at sove, men jeg mener jo stadig hun har brug for det når hun først lige er ved at være 2 år, og især fordi hun når hun endelig giver efter og falder i søvn, også tager to times søvn herhjemme. Uanset om hun sover 2 eller 3 timer om dagen sover hun altid senest 2000 eller 2015.
Kan det være, at hun i weekenderne allerede ikke har brug for søvn længere, og var det en ide at eksperimentere med at undvære det?
Eller er det måske en ide at begynde at forsøge at få hende til at sove indenfor i sengen? (Selvom hun umiddelbart ikke vil det om dagen endnu).
Er virkelig i vildrede og bliver ked af, at jeg kan blive så vred indeni når hun ikke vil sove. Det skal lige siges, at det ikke er fordi hun har kunnet mærke at jeg er blevet vred, at hun ikke vil sove, for det er kun de sidste dage det har været sådan. De første 14 dage hun ikke ville, tog vi tiden til det og tog det stille og roligt.
Mens jeg sidder og skriver er min mand lige kommet ind med hende. Hun har nu siddet i barnevognen i knap 2 timer og insisterer på ikke at sove..... Har hygget sig, men vil ikke sove.
Som sagt sover hun maks 10 timer om natten. Det gør hun næsten altid, men en sjælden gang kun 9½ time og en sjælden gang 10½ time. Har ladet mig fortælle at intelligente børn sover mindre. Nogen mener det er en trøst :o) - Jeg kan ikke se trøsten i det pt, idet jeg mener hun har brug for mere søvn end 10 timer i døgnet.... Vil du mene det er nok med 10 timer i døgnet til en 2 årig pige, og ingen middagslur?
Hjææææælp!
Med venlig hilsen
Millas mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder









