Svar: Meget lidt søvn om natten og mad
Hej med dig
Hvor meget din datter har behov for at sove om natten, afhænger af hvor meget hun sover om dagen. I 12-18 måneders alderen vil de fleste børn begynde at kunne nøjes med en lur dagligt, men da din datter vågner meget tidligt, vil hun sandsynligvis fortsat have behov for at sove både en formiddagslur og en middagslur. Sover hun mere end 2½ time sammenlagt, så vil det dog naturligt afkorte hendes nattesøvn ... Derfor er det vigtigt at du ser på hendes samlede søvnmængde.
Hvornår vi vågner, sover, spiser, er aktive, trætte osv. følger ofte en helt bestemt rytme og er afhængig af forskellig faktorer. Vores soverytme er helt synkroniseret med vores kropsrytme, stigning og fald i temperatur, blodtryk, hormoner osv. Den rytme vi har kaldes for den cirkadiske rytme og den påvirkes blandt andet af rutinerne for dagen, morgenmad, frokosten osv. Det passer til vores rytme at starte dagen med en bolle eller noget grød, den varme mad med kød og grøntsager forbinder vi normalt med aftensmaden osv. ligesom vi også forbinder lys med at være vågne og mørke med at skulle sove.
Derudover skelner man imellem A- og B-mennesker, hos børn kalder vi det for lærker og ugler :) Jeres datter kan sagtens være en lille lærke, det vil sige en pige, der tydeligt har sin bedste tid om morgenen, her er hun frisk, aktiv og der skal ske noget. Men naturligvis kan det være lidt på grænsen at skulle stå op allerede kl. 04-05 - det forstår jeg godt.
Hvis man ønsker at ændre på børns døgnrytme, så er det vigtigt at gøre det hele dagen igennem. Det nytter f.eks. ikke noget at putte barnet 1 time eller 2 senere om aftenen - barnet vil fortsat vågne tidligt om morgenen. Derfor er det tidspunkterne for mad, søvn, aktivitet hele dagen igennem der skal ændres og man gør det ofte bedst med at flytte det hele med ca 15 minutter af gangen.
Da vores cyklus som nævnt påvirkes af vores indtag af mad, så er det vigtigt at jeres datter ikke får mad, når hun vågner kl. 04-05. For så vendes hendes krop til at spise på dette tidspunkt og så vil hun begynde at vågne fordi hun er sulten. Derfor er det vigtigt at I tilbyder hende morgengrød på et tidspunkt som I finder acceptabelt.
Formiddagsluren flyttes så til senere og senere, så det bliver en reel formiddagslur, middagsluren ...
... på samme måde, putningen til aften ligesådan og på den måde får I jeres datters rytme ændret, så hun stille og roligt begynder at kunne sove lidt længere om morgenen - bare en time ville jo være rigtig godt.
Dertil kommer at hun jo skal spise noget, for at sove godt, vi sover bedst, når vi ikke føler sult og her må I forsøge at tilbyde hende mad i hånden, mad hun selv kan spise med fingrene eller en gaffel - men det lyder også som om at I er nød til fortsat at supplere med en ske for at være sikre på at hun får mad nok ...
At jeres datter ikke spiser særlig meget selv, hænger desværre nok sammen med at hun ikke rigtig har lært det, da tid var .. det er okay, hun skal nok komme efter det, men I skal fortsat hjælpe hende lidt på vej og derfor servere begge del - mad med ske og mad med bid i :o)
En plan for dage, som I kan arbejde frem mod, kan se således ud:
Morgen 07: Havregrød, letmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, evt. lidt marmelade, ½ banan eller anden frisk frugt eller bær. Vand af kop.
Formiddagslur, sover ca 45 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskellig smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte grøntsager, kartoffelbåde, rød peberfrugt, frikadelle, pastaskruer eller lignende. Vand af kop.
Middagslur sover ca 1½ time
Eftermiddag 15.30: En lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, müsli, revne æbler eller lignende, ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop.
Før aftensmad 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt
Aften 18-18.30: Familiemad, risretter, pastaretter, frikadeller, madpandekager - hvad I andre nu spiser. Gerne mose kartofler med sovs og give det med ske og ved siden af så lade hende spise frikadellen i stykker. Letmælk af kop.
Suppleres med en godnatgrød
Puttes til natten ca 19.30-20 med en lille kop lun mælk og en godnathistorie
I skal motivere hende til at spise selv, fortælle hende hvad I vil have hende til "mmm, dejlig mad, ind i munden skat, ind i munden, mmm smager godt mam mam, ind i munden.." osv. så hun hører hvad I vil og så I verbaliserer omkring maden som noget rigtig lækkert. Lad hende også smage på maden fra jeres tallerken osv.
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!











