Svar: Nattetortur

---

Kære Sanne

Det er stadig separationsfasen der spiller ind hos jer og jeg vil gerne uddybe lidt mere, hvad det handler om :o)

Når barnet bliver født, så knytter barn og forældre sig til hinanden, det er vigtigt og helt naturligt og det lille barn er fuldstændig afhængig af at forældrene er der, hjælper det og sørger for det. I takt med at barnet bliver ældre, så begynder barnet også at kunne flere ting selv. Barnet er ikke længere afhængig af at være på arm, men begynder at kunne sidde lidt selv, barnet begynder at kravle, begynder således motorisk at bevæge sig mere og mere væk fra forældrene rent fysisk.

Når man er et fremmed sted, så mærker man ofte at børn netop i 8-10 måneders alderen bliver lidt afstandstagende overfor fremmede. De skal lige se folk lidt an og de er naturligt mest kæphøje, kan smile og filme til folk, når de sidder på skødet i den trygge favn.

Netop i den alder, hvor børn begynder at kravle, begynder de også at udvise lidt mere selvstændighed. Ud over at de begynder at bevæge sig ud i verden på egen hånd, så begynder de også at vise lidt mere selvstændighed. De begynder ofte at protestere over at skulle ligge på puslebordet og få skiftet deres ble, de protesterer over at blive madet med ske osv. alt sammen et udtryk for at barnet er igang med at separere sig fra forældrene og øve sin selvstændighed.

For at kunne separere sig skal man naturligt føle sig tilknyttet og netop i denne alder, vil børn ofte virke lidt mere tryghedssøgende, lidt mere pylrede, vil op på skødet og så alligevel ikke ... Om dagen øver de sig på at være på afstand af forældrene, bruger meget energi på at bevæge sig ud i verden og udforske verden på egen hånd, men om aftenen og om natten hvor ...

---

---

... roen skal falde over dem, søger de ofte forældrene ekstra meget.

Man kan sige at separationsfasen er en periode, hvor barnet er lidt mere sårbart overfor at far eller mor ikke er i nærheden. Det er vigtigt for barnet at kunne se forældrene hele tiden, barnet forstår faktisk stadig ikke at man er der, hvis man er ude af syne.

Det at barnet motorisk og mentalt udvikler sig rigtig meget lige nu, gør naturligt at der er ekstra mange oplevelser der skal bearbejdes og det betyder at børn i denne alder drømme mere om natten og ofte også sover motorisk meget uroligt. Det er derfor ikke et spørgsmål om at få mere mælk eller behov for hyppigere amning, som din dreng jo også afviser, når du forsøger - ofte handler det om at få ham beroliget og videre i søvnen med stillingsskift, beroligende hænder, "ssshhh" osv.

---

---

Nogle gange behøver du måske ikke engang reagere på hans klynken, fordi han klynker i drømme og bare skal have lov til at komme videre i søvnen selv. Andre gange er du nød til at hjælpe ham, f.eks. når han får sig lagt i kravlestilling og ligger og vugger frem og tilbage, banker hovedet ind i sengegavlen eller hvad han nu kan finde på - og her må du så forsøge at få ham lagt ned igen, give ham dynen på, kæregne ham og videre i søvnen.

At jeres dreng samtidig er startet i dagpleje giver naturligt ekstra drømme aktivitet og han skal også bearbejde alt det han møder der, samt forholde sig til at være adskilt fra dig i løbet af dagen. Selvom det kun har været et par timer indtil videre, så er det stadig en stor omvæltning og det kan mærkes - især om natten :o)

Så jeg håber min forklaring giver lidt idé om, hvad der sker hos jer og dermed giver lidt ro med på vejen. Fortsat held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---