Brev:
Natlige uheld og ændringer i humør

Kære Helen,
- så har vi atter brug for råd og vejledning :)
Måske er det lidt tidligt, da det kan være, det er 'en fase', men alligevel.
Vores knap-fire-årige datter, som fik en lillebror for 10 mdr siden, har været renlig i mere end et halvt år - dvs ingen natble og ingen uheld. Dagble har hun ikke brugt i trekvart år-1 år, og hun har kun haft sjældne uheld, fx i forbindelse med leg, hvor hun har haft for tralvt til at smutte på toilettet.
Da hun blev storesøster, skete der en hel masse på en gang i hendes liv, hvorfor vi ventede lidt med at droppe bleen helt, selvom hun i adskillige mdr havde kunne finde ud af at bruge potten, og hun skiftede selv over til toilettet uden vores indblanden. Hun startede børnehave, da lillebror kom til verden, og derfor har hun bl.a. også haft lov at beholde sin sut ad libitum herhjemme.
For et halvt års tid siden, besluttede vi så, at nu skulle sutten trappes ned. Den sat i munden på hende 24 timer i døgnet, med mindre hun var i børnehave. Så vi indførte sut i bilen, og til vi har sagt farvel i børnehaven, samt sut om natten. Det har kørt helt fint - indtil for nylig.
Pludselig stod vi med et barn, som var rasende og 'urimelig' flere timer hver eftermiddag (middagsluren stoppede efter kort tid i børnehaven), efter det var gået rigtig godt i et halvt års tid. Hun reagerede selvfølgelig på samme måde, da lillebror kom, men det har vi altså ikke set de sidste ca seks mdr. En dag faldt det mig ind, hun måske bare skulle ha' lov at ha' sutten, og nu har vi igen et medgørligt barn. Forstår nu, hvorfor det hedder en 'pacifier' på engelsk, for hun går helt i stå med den i munden! Ingen tvivl om, hun er dødtræt og reagerer med raseri og med at slå os, og det holder jo ikke.
Det holder heller ikke rigtig med sutten, synes jeg, så derfor snakkede vi stille og roligt om, hun kunne ...
... hvile sig efter frokosten ovre i børnehaven sammen med de andre børn. Det gjorde hun én gang med succes, men efterfølgende er hun brudt helt sammen over det. Vi ved ikke rigtig, hvad der sker, men hun er på én gang en virkelig følsom lille pige, der tager alt ind, samtidig med hun har masser af temperament. Dog mest herhjemme og aldrig i børnehaven! Hun var så ked af at skulle derover, at vi droppede den hvilestund igen, da det gik op for mig, det var dét, der var problemet - og vupti, vi havde igen en glad pige, der har det helt fint med at blive afleveret.
Måske er det et nederlag, fordi det kun er 'de små', der sover middagslur, måske er det en uheldig taklen fra en af de pædagoger, der ikke kender hende så godt, men det ved vi ikke...
Så altså - der er ikke sket nogle ændringer i hendes eller vores dagligdag. Jeg er stadig på barsel, og lillebror er endnu ikke startet i vuggestue. Nu har vi et par gange været ude for, hun har tisset rigtig meget i sengen uden at vågne hverken før eller efter. Hun bliver altid hevet op, når vi går i seng, mest for vores skyld - så bliver vi ikke vækket om natten. Når hun af og til alligevel har skulle tisse om natten, har hun vækket os, men pludselig opdager hun det bare ikke. Hvad sker der mon?
Vi ved, der sker en masse i hendes hovede, fordi hun er ved - efter et lille år i børnehaven - at åbne sig meget mere over for de andre børn, og det har været en lang, sej proces. Det er nok også det, der gør hun er så rasende, fordi hun er træt, at hun simpelthen slår på os (kun os, og mest mig, men ikke andre - lillebror kan få et fur af og til, men ellers ikke), men er det også skyld i nattisseriet?
Åh, hvor blev det langt og rodet, men der er altid så mange aspekter i det, og jeg vil gerne ha' det hel med. Jeg håber, du kan hjælpe os, da vi er lidt i vildrede.
Kærlig hilsen
fra Signe
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









