Svar: Tynd og hård mave - 6 mdr.
Kære Birte
Det lyder sandsynligt at jeres dreng har behov for ekstra laktulose i overgangen til mere fast føde, han har jo haft behov for det fra starten hvor han gik over til mme og han har sandsynligvis lidt umodne tarme, som skal have lidt hjælp og det er helt fint.
Stille og roligt skal I dog forsøge at regulere hans mave-tarm-funktion ved at tilbyde varieret kost og det bliver lettere nu hvor han er 6 måneder gammel. Han må få rigtig meget forskelligt mad nu og kan få mere og mere i takt med at han bliver ældre.
Det er en rigtig god idé at grød max udgør to af dagens måltider, det vil sige, at du i øjeblikket, hvor han får skemad 3 gange dagligt med fordel kan give grød morgen og grøntsagsmos aften og til frokost kan du så veksle mellem grød og grøntsagsmos, netop for at holde maven godt igang.
Det er også super godt og vigtigt at han drikker vand. Mange børn med tendens til forstoppelse har problemer, fordi de ikke drikker nok, så at han er glad for vand er bestemt et plus.
Det har også noget at sige, at han nu motorisk begynder at bruge sig selv lidt mere og du må meget gerne aktivere ham. Det at bruge sin krop er også med til at holde maven igang, hvis han ligger eller sidder meget stille, så er risikoen for at maven stopper større.
Men i forhold til mad og varieret tilbud, så kan du nu give ham: Havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Du må gerne bruge forskellige former for frugtmos som topping og han kan også få frugtmos og frisk blød frugt i hånden som mellemmåltid og som supplement til skemaden. Frugtmos kan være æble, pære, fersken, blomme, svesker, abrikosmos osv. Ligesom han også kan få mos af forskellige bær - f.eks. jordbærmos. Banan kan virke lidt forstoppende, så det synes jeg du skal holde igen med.
Det er generelt en god idé at variere mellem forskellige fødevarer og således ikke kun give sveskemos, men netop også forsøge med blomme, fersken eller abrikoser - det kan også have en god effekt på maven. Men viser det sig så at sveskemosen er det der virker, så fred være med det - også selvom det er hver dag :o)
Grøntsagsmos er vigtigt og også godt til at holde maven igang og du kan lave mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ...
... ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Netop rodfrugterne er ofte en god idé, de smager af noget, har rigtig gode indholdsstoffer (vitaminer osv.) og har en naturlig sødme samtidig med at de er med til at holde maven igang naturligt. Du kan også købe færdiglavet rodfrugtsmos på glas, hvis det skal være ekstra praktisk.
Du skal også stille og roligt igang med kød og fisk i grøntsagsmosen. Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden. Du skal stadig mose eller blende maden til en konsistens som passer ham, kødet/fisken skal være med til at give lidt struktur i maden og så skal han sidde med ved bordet og opleve at spise sammen med jer.
Du kan supplere hans mos med lidt sovs af forskellig slags. Det er også med til at give lidt smørelse til maven/tarmene. Det kan være smørsovs som er let at lave og hælde over mosen og en begyndersovs behøver ikke smage af så meget og kan være meget simpel, hvor de lidt større børn, som er begyndt at kunne tygge lidt bedre og som er godt igang med familiemaden, sagtens kan tilbydes almindelig sovs, f.eks. kødsovs, millionbøf, karrysovs eller almindelig brun sovs (naturligvis ikke for stærkt krydret).
Hans væskebehov bliver fint dækket, hvis han drikker ca 1 liter mælk dagligt og derudover tilbydes vand af kop til sine skemåltider og en gang imellem som tørstslukker, hvis det er meget varmt.
At afføringens konsistens svinger meget hænger sandsynligvis sammen med hvad han har spist og drukket og her i overgangsperioden er der ikke så meget du kan gøre ved det, andet end at prøve at finde den gyldne middelvej, hvor afføringen er nogenlunde lind - ikke for tynd og ikke for hård.
Jeg håber at mine tanker om mad giver lidt idé om hvordan I kommer videre med maden og kan variere lidt mere, så maden stille og roligt holder maven igang naturligt :o)
Fortsat held og lykke og rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











