Svar: Sukker i mad og drikkevarer?
Kære Camilla
Sikke i får diskuteret nogle ting derhjemme i øjeblikket :o) Desværre tror jeg ikke at jeg har de vise svar, der er ligeså mange meninger om det du spørger om, som der er forældre og I kan have ret begge to ...
Som udgangspunkt tror jeg ikke at jeres dreng tager skade af at få lidt juice en gang imellem, ligesom man også kan give ham frugtyoghurt - generelt handler det dog om at se sig rigtig godt for og vælge med omhu. For der er meget stor forskel på indholdet af sukker, alt efter hvad man vælger og det kan være lidt af en jungle at finde rundt i.
Generelt gælder at hvis du læser på indholdsdeklarationen og sukker står blandt de øverst nævnt produkter, så indeholder produktet meget sukker. Ingredienserne står normalt i rækkefølge efter vægt.
Mange produkter er tilsat sukker, det gælder både frugtyoghurt, kiks, boller, morgenmadsprodukter osv. og det er generelt en god idé at vælge f.eks. morgenmadsprodukter med under 10g sukker pr 100g. Ifølge forbrugerstyrelsen så har f.eks. Guldkorn 47g sukker pr 100g og Honey Bees 50g sukker pr. 100g ... Så læs indholdsdeklarationen nøje, når I vælger mad til jeres dreng.
Sødemidler, som aspartam, bruges for at give produkterne en sød smag og så sælges produktet ofte som et "light-produkt". Det anbefales normalt ikke at købe disse, fordi det lærer os til at maden skal smage meget sød og vi har en tendens til at spise større mængder af "light-produkter" og ender således med at få lige så mange kalorier, som hvis vi havde valgt et traditionelt produkt.
Det anbefales at sukker max. udgør 10 % af madens samlede energi. Kroppen har ikke brug for sukker. Sukker indeholder kun kalorier og ingen vitaminer og mineraler. Derfor omtaler vi også sukker som tomme kalorier og hvis maden indeholder for mange tomme kalorier, så fjernes pladsen og lysten til den sundere mad, vi risikerer at blive overvægtige og det giver også huller i tænderne.
For børn i 2-5 års alderen betyder det at barnet max må få 30gram sukker om dagen (ialt) - det svarer til 14 ...
... sukkerknalder og lyder måske af meget, men det når man hurtigt op på, hvis man spiser sukkersødede morgenmadsprodukter, drikker et glas saftevand eller lignende.
Den brune sukker er ikke sundere end almindeligt hvidt sukker og honning indeholder kun ubetydelige mængder vitaminer og mineraler og er derfor også sukker.
Der er ingen tvivl om at økologisk renpresset æblejuice er sundere end saft eller juice tilsat sukker og det samme gælder frugtyoghurt uden tilsat sukker eller sødemiddel. Så det kan sagtens være et kompromis hjemme hos jer :o) I kan også overveje at købe en saftpresser, købe økologiske frugter, bær og grøntsager og så presse jeres egne juicer. Det kunne f.eks. gøre det muligt at lave frugtjuice med gulerod ...
Men når man presser frugt og grøntsager og laver det til saft, så mister man også en stor mængde fibre og det giver således ikke ernæringsmæssigt det samme, som hvis barnet spiser frugten frisk eller grøntsagerne kogt. Det mætter heller ikke på samme måde. Derfor er det bedst at spise frugt og grønt i den mere 'naturlige' form, men lidt friskpresset saft eller grøntsagsjuice er også okay en gang imellem, det skal indgå som en del af den varierede kost.
Dertil kommer at hvis man drikker frugtsaft meget hyppigt (et par gange om dagen), så er der risiko for at der opstår syreskader på tænderne. Det er tænderne emalje der bliver ødelagt og da emaljen kun er ca 1mm tyk, så skal der ikke ret meget til før der kan ske skade. Er emaljen først ødelagt, så bliver den ikke dannet igen.
Man kan neutralisere syren lidt ved at lave en smoothie og i blande mælkeprodukt - det kan være letmælk eller f.eks. yoghurt (A 38). Når der er mælk i, så ætser det ikke så meget. Derudover får man også fibre med ved at blende frugten helt og ikke kun udvinde saften ...
Så skal det være lidt lækkert hos jer en gang imellem, så kunne en løsning måske være at presse frugt og grøntsager selv - men igen på et minimum, fordi den rene vare ofte er den bedste :o)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej og hils din mand fra mig :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.