Svar: Ændring af dårlige sovevaner

---

Kære T&M

Tak for jeres brev og jeres fine beskrivelse af jeres lille dreng og alle de tanker I har gjort jer :o)

Det er meget vigtigt for mig at fortælle, at jeg heller ikke er tilhænger af at børn græder sig i søvn. Hvis barnet græder er det helt essentielt at finde ud af hvorfor og så reagere hensigtsmæssigt på dette.

Det er også meget vigtigt for mig at sige, at det er naturligt at børn i jeres drengs alder, fortsat har brug for amning og at amningen naturligt indgår som en del af putteritualet. Det er derfor også helt naturligt at have sit barn i favnen, putte med barnet, hjælpe med fysisk ro, give bryst og først derefter lægge barnet i egen seng. At kunne lægge barnet spilvågen i sengen, give en bamse og tro man kan lære sit barn at sove på den måde ... tja nogen kan måske, men det er de færreste :o) Nærhed, hjælp til fysisk ro og bryst indgår naturligt i et putteritual, når man er 6 måneder gammel.

Det der er vigtigt er dog, at barnet ikke falder i søvn med brystet i munden, men lærer at sove uden denne afhængighed. Det er sådan at vi har det der hedder søvnassociationer. Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Jeres dreng er afhængig af at få bryst for at kunne sove og det lyder også som om at han er afhængig af at ligge tæt op af dig (mor), kunne søge brystet og derved komme videre i søvnen - i løbet af natten.

Det er altså stadig vigtigt at han bliver ammet, så han får sin mælk og ikke er sulten og at han har fysisk ro, når han skal sove. Derefter er første skridt, at han skal lære at falde i søvn uden brystet i munden, og dermed også lære at falde i søvn i sin egen seng ... Det er dejligt at I gerne vil have ham liggende mellem jer, men så længe han ligger hos mor og kan dufte brystet, så vil han naturligt søge brystet igen og igen natten igennem - og falder han i søvn i jeres seng og I så flytter ham, så vil han kunne blive ked af det og frustreret, fordi han vågner op og registrerer at han nu er et andet sted - det han forbandt med at skulle sove, er pludselig forsvundet, situationen er en anden, søvnassociationen er ændret ...

Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dyne lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og jeres dreng må således gerne vågne lidt op natten igennem, det er helt normalt at han vågner lidt op og ligger uroligt hver time eller hyppigere - ...

---

---

... men han skal så lære at falde i søvn igen uden at få bryst og stille og roligt uden direkte fysisk hjælp fra jer.

Mit forslag er derfor at amningen fortsat indgår som en del af putteritualet, men at I lærer ham derefter at falde i søvn i egen seng. Hvis mor har det bedst med med at lægge sig med ham og amme ham, når han skal sove, så er det fint, men det er vigtigt at han puttes over i sin seng inden han falder helt i søvn, så han registrerer at det er der, han skal sove og føler sig tryg ved det.

Alternativet er at amme ham siddende ved siden af hans seng og putte ham ned i seng, når han er lige ved at falde i søvn, men endnu ikke sover helt.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7-7:30: Havregrød, vand af kop.

Suppleres med lidt frugtmos (jerntilskud), blød frugt i hånden, det kan være appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende som han kan sidde og sutte på, vand af kop.

Ammes og puttes til lur ca kl. 9

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurkestave eller lignende i hånden at gumle på, opbløde med spyt osv. vand af kop.

---

---

Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30

Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt frugt som om formiddagen, ammes eller vand af kop.

Powernapper evt. 30 minutter

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes igen lidt agurk, brødskorper eller lignende at gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20, puttes i sin egen seng

Sen aften 23-24: Ammes og puttes tilbage i sin egen seng, og begynder herefter at kunne sove uden mælk midt nat.

Som I kan se indgår der fortsat mange amninger i løbet af dagen og derudover mange små måltider. I takt med at han begynder at spise mere og mere rigtig mad, vil afføringsmønsteret ofte ændre sig og han vil begynde ikke at have afføring om natten mere. Man må her også medtænke at amningerne i løbet af natten naturligt presser på, så sandsynligheden for afføring om natten er større nu, end når du holder op med at amme midt nat.

Når han vågner midt nat og søger brystet, så må I forsøge i første omgang at lulle ham videre i søvnen ude at give brystet. I stedet skal han så puttes med beroligende ord, kærtegn osv. som indgår som en fast del af hans putteritual både dag og aften. Altså de små genkendelige ting som naturligt skal få ham videre i søvnen, hans små søvnassociationer. Hvis kun brystet dur, så må han få det kortvarigt, men brystet skal så trækkes ud og erstattes med kærtegn og beroligende ord, så han stille og roligt lærer at komme videre i søvnen med dette og uden brystet i munden.

Nogle gange hjælper det at lade far tage over, fordi han ikke forbindes med mælk og amning - og så er den mulighed ligesom udelukket. Andre gange fungerer det at flytte barnet på eget værelse, så man ikke forstyrrer hinanden og derfor kun reagerer på barnets natlige uro, når det virkelig er nødvendigt. Og så er det også sådan, at det for mange kan være en rigtig god idé at have tremmesengen i soveværelset, men sat helt op mod f.eks. mors side af sengen og uden tremmer på den side, så barnet ligger i sin egen seng og lærer at sove der og mor stadig kan berolige med kærtegn og en hånd på maven :o)

Jeg håber at ovenstående hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke med ham og med projekt 'nye sovevaner'.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---