Svar: Vil ikke gå
Kære Matilde
Da din dreng nu er 1½ år, så vil det være relevant at du drøfter det med jeres læge. Det er rigtig godt at du har talt med en ergoterapeut, men det vil være en god idé at få en lægelig vurdering også - du kan bede lægen om at få en henvisning til en børneortopæd, som har forstand på små børns knogleudvikling, led osv. Alle små børn er jo til en vis grad hypermobile og det er vigtigt at få den rigtige fagperson til at vurdere jeres dreng.
Du har ganske givet ret i at der også kan være noget med balancen og det kan være rigtig godt at du arbejder på at styrke hans balance. Det gør du blandt andet ved at gynge ham, svinge ham, vende ham op hovedet, slå kolbøtter med ham osv. Jo mere du kan gynge, vende, dreje ham jo bedre er det, jo mere stimuleret bliver hans balancecenter :o)
I forhold til at styrke hans led og muskler, så tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis I kunne gå til svømning sammen. ...
... Det kan også være rigtig godt at gå til noget gymnastik eller rytmik for at få ham motiveret og styrke hans balance og lyst til at bevæge sig. Hans fodled kan styrkes ved at lade ham stå på et vippebræt med dig i hænderne og han kan også få lidt styrke af at hoppe på en lille gulvtrampolin og igen have dig i hænderne. Han er jo stadig ikke så gammel til at kunne gøre disse ting selv.
Gå ture med ham i hånden, hvor han også skal prøve at gå på lidt ujævnt terræn. Det kan være en tur på stranden eller en tur i skoven. Bare det at skulle gå op eller ned af en lille bakke, vil være svært i begyndelsen og du skal ikke presse ham, men netop give ham den hånd, den støtte han har behov for. Det handler meget om mod, om at turde give slip og det lyder hos jer som om at det nok skal komme, han skal bare lidt have det sidste mod etableret :o)
Jeg håber at du hermed har fået lidt idéer videre frem. Fortsat held og lykke med ham :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








