Svar: Mælk igen - sødmælk og mme
Kære glade mor
Det vil normalt være passende at bibeholde 2 flasker dagligt til barnet er ca 12 måneder gammelt. Det handler ikke bare om at tilbyde barnet mælk, men også om at sikre barnet væske nok. Børn i 9 måneders alderen har fortsat tit svært ved at drikke vand/mælk nok, hvis de ikke fortsat ammes eller drikker af flaske.
De to flasker vil normalt ligge aften og sen aften eller i stedet aften og tidlig morgen. Hvordan det fungerer hos jer, må komme an på en prøve. I princippet kan din datter godt få mme via grøden om morgenen og så en enkelt flaske om aftenen og du har ret i at hvis hun ikke melder sig selv, men sover hele natten uden at efterspørge væske, så må det være fordi hun ikke har behov ... modsat, så tømmer hun også en flaske med 200ml eller mere, hvis du tilbyder den og det er ikke bare en slurk men en ret stor mængde og det tyder jo på at hun et eller andet sted har behov. En enkelt nat eller to uden kan hun måske godt klare sig - men så vil hun måske begynde at vågne op og søge ekstra væske - i hvert fald, hvis hun ikke er i stand til at indtage det manglende om dagen, men det må jo komme an på en prøve.
Når du laver grød til hende, så kan du bruge sødmælk eller mme, som du synes det passer bedst. Fra 9 måneders alderen kan sødmælk begynde at udgøre en større del af hendes indtag og det er praktisk og nemt at bruge det i grød og mos - men du kan som sagt også lave det med mme. I mange lande anbefaler man faktisk at børn først starter med komælk ved 1 års alderen. Normalt laver man havregrød ved at blande gryn og ...
... vand og så efterfølgende komme mme eller sødmælk i sammen med fedtstof. Der bruges således ikke så store mængder mælk i grøden. Men hvis du laver det 100 pct på mme for at give hende det ekstra og hun godt kan lide det, så er det fint.
Du skal dog være sikker på at hun spiser hele portionen for at du ved hvor meget mælk hun har fået og det er jo ikke sikkert at hun gør det. Og dertil kommer jo så det med væskebehovet, som ikke bliver stillet på samme måde som når hun får flaske.
Men ellers er det ikke så vigtigt at hun lige nu drikker sødmælk, netop fordi hun jo får sin mme og også drikker vand af kop osv. Modermælkserstatningen er altså fortsat vigtigere end sødmælk. Vand er dog den bedste tørstslukker og det er faktisk bedre at lære hende at drikke masser af vand end kun at drikke mælk. Fra 12 måneders alderen kan hun få letmælk, det kan nogle børn faktisk bedre lide, så at hun er lidt afvisende for sødmælk lige nu behøver ikke betyde noget. Det er fint at give hende lidt yoghurt eller lignende, som I også forsøger med. Jeg synes ikke du skal blande sødmælk og mme.
Så hvad kan vi blive enige om her - tja ... et eller andet sted tror jeg at din datter vil trives bedst med 2 flasker dagligt, fordi hun har behov for den mængde væske. Men viser det sig at hun har det godt med kun en flaske, sover igennem om natten og indtager væske nok af kop i løbet af dagen, så er det fint med mig. Så må vi tro på at hun har en naturlig evne til at regulere sit behov.
Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker, fortsat held og lykke med hende :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.