Svar: Flytning - 2 år, 4 mdr.
Kære Line
Det lyder som en god beslutning for jer at flytte tilbage til familien i Jylland og det vigtigste i den forbindelse er, at I forældre er glade og har det godt med beslutningen og selvfølgelig at I er der for Frederik. I princippet kan han bo alle steder, hvis bare han har sin mor og far hos sig ... :o)
Men det er naturligvis klart, at der sker mange ændringer i Frederiks liv og det vil være rigtig godt for ham, hvis man kan minimere antallet af skift.
Det er dejligt at Frederik skal være storebror - stort tillykke med det - men det er også en stor omvæltning for ham. Det ændrer meget pludselig at skulle dele sin mor og far med en anden og det kræver mange ressourcer fra hans side, når han skal finde sin nye rolle som "den store" i familien, især fordi han jo stadig bare vil være et lille myr selv.
Derfor vil det ofte være lidt befriende for børn at de i denne situation fortsat kan komme i institution. At deres dagligdag er som den plejer at være, i institutionen har de rolle som den de er, her er han 'bare' Frederik, han skal ikke forholde sig til at være stor, han skal bare glide ind i strømme og deltage fuldstændig som han plejer. At komme i institution kan derfor godt opleves lidt som et frirum, fordi alt der er som det plejer at være ...
Derfor er jeg lidt betænkelig ved jeres planer om at tage ham helt ud af institutionen i et ½ år, hvor han så skal gå hjemme hos dig og hos den lille ny. Det lyder hyggeligt - men det bliver svært. Svært både fordi det kræver meget at have to børn 24 timer i døgnet, svært fordi han jo er vant til at være ude, han er vant til aktiviteter dagen igennem, svært fordi han i kraft af sin alder og udvikling naturligt vil have det svært med at skulle vente (mor ...
... skal lige skifte eller amme den lille), svært ved at være stille (syyy, stille, den lille sover), svært ved at skulle dele (du må lige vente på at mor er færdig med den lille) osv. osv.
Jeg er derfor umiddelbart mest tilhænger af, hvis I ret hurtigt kunne finde en institution, hvor jeres dreng kan være både imens I bor i lejlighed og når I senere flytter i hus. Er det ikke muligt at finde en lejlighed i nærheden af hvor huset ligger, så han ikke behøver skifte institution flere gange. Muligheden er enten en integreret institution eller I kunne undersøge om der evt. var 2 års børnehave. I nogle kommuner er der børnehaver som faktisk modtager børn fra 2 år.
Ellers synes jeg at løsningen med at lade ham starte i børnehaven, når han fylder 3 år i marts er rigtig god. Det vil give ham julemåneden hjemme og ro til at vende sig til det nye hus. I kan som du skriver gå i legestue, han kan være sammen med bedsteforældre osv. og det vil være helt fint med de 3 måneder hjemme - men herefter vil børnehaven være rigtig god for ham.
Flytningen fra Sjælland til Jylland bliver måske svær, fordi han hives ud af sin vante dagligdag og naturligt vil savne vuggestuen og alle sine venner. Det vil være svært at forklare ham hvorfor ham pludselig ikke skal derhen mere osv. Men du er der jo for ham og der sker en masse nyt, så han kommer sandsynligvis helt fint igennem det.
Flytningen fra lejlighed til hus tror jeg umiddelbart ikke er så stort et problem, han vil jo kunne komme med ud at se huset I skal bo i, han vil kunne se sit værelse og I vil kunne snakke om huset på en anden måde, så han stille og roligt bliver forberedt på at der skal I hen.
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre på vej, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...








