Svar: Ny natterytme
Kære Heidi
Der sker rigtig meget udviklingsmæssigt med din datter i øjeblikket, hun skelner mere og mere tydeligt mellem, hvorvidt hun er ude eller hjemme, om hun er i favn hos mor eller en fremmed og hun er meget optaget af, hvad der foregår omkring hende. Derfor er det meget almindeligt at børn i denne alder powernapper mere dagen igennem og derudover også at de begynder at spise lidt mindre og måske mere hyppigt ...
Det virker som om at barnet har lidt for travlt med at opleve verden, barnet har for travlt til at sove og barnet spiser ofte kortvarigt, bliver ligesom lettere forstyrret under amning og derfor kommer man let ind i en rytme, hvor barnet slatspiser og slatsover lidt.
Det lyder hos jer som om at I er havnet lidt der og at du derfor skal arbejde på at få din datter til at spise lidt mere hele dagen igennem (så hun ikke behøver søge det om natten) og at du skal arbejde på at hun sover 3 lure dagligt. Det er her rigtig fint at du nu også er begyndt med lidt skemad og du må gerne give hende f.eks. ½ dl. x 2 dagligt. Det er ikke et spørgsmål om at hun skal fyldes op med grød, det skal ligesom komme ud over den vanlige mængde mælk og derved give den ekstra mæthed hun søger. Hvis du er sikker på at hun har spist og drukket nok om dagen, så vil du også lettere kunne hjælpe hende videre i søvnen om natten uden at tilbyde hende brystet.
En plan for dagen ser således ...
... ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Formiddag 9-9.30: Ammes evt. med skiftning imellem og ammes igen inden putning til formiddagslur
Frokost 12: ½ dl. grød med lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet afhænger dog af hvor lang en formiddagslur hun har taget
Eftermiddag 16: Ammes, igen evt. med skiftning imellem og ammes inden putning til 3 lur
Aften 18: ½ dl. grød med lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30. Igen afhænger tidspunktet af hvor sent hun er stået op fra 3 lur
Sen aften 23-24: Ammes og sover videre
Nat: Evt. amning x 1. De fleste børn er 6 måneder inden de kan springe amning midt nat over. Det er derfor flot at din datter allerede så tidligt har kunne undvære ... det er mere end man kan forvente.
Når jeg skriver skiftning efter amning og amning igen, så handler det om at du i en periode skal forsøge at få hende fyldt ekstra op. Ved at amme hende lidt som du gjorde i begyndelsen får du sat din mælkemængde en lille smule op og du kommer væk fra hendes "slatspisen, slatsoven". Så amning fra det ene bryst, skifte hende, bøvse, lege, pludre osv. og så tilbyde hende modsatte bryst inden hun atter skal sove. Det kan være rigtig godt i denne alder, i denne periode.
Jeg håber at denne plan vil hjælpe dig lidt videre og give lidt mere ro igen. Fortsat held og lykke og rigtig god pinse :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!











