Svar: Amning og skemad - hvordan kommer vi videre?
Kære Susanne
Man fjerner normalt amningerne om dagen først, de amninger som bibeholdes er amningen inden putning, omkring midnat og tidlig morgen. Da jeres datter ikke ammes inden midnat og tilsyneladende sover uden mælk til næste morgen tidlig, vil hun naturligt have behov for lidt ekstra mælk om dagen og derfor skal du nok amme hende om eftermiddagen - i stedet for at give hende tykmælk ... Men det er så amningerne før hendes lure, som I skal til at komme væk fra.
En plan for dagen ser nu således ud:
Tidlig morgen 04/05: Ammes og puttes i egen seng
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt, vand af kop. Omkring 8 måneders alderen hvor hun begynder at kunne tygge lidt mere, så kan hun få ½ bolle, en ostestang eller lignende.
Puttes til formiddagslur uden amning
Frokost: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes som nu agurk eller rugbrød i hånden. Stille og roligt skal hun omkring 8 måneders alderen igang med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.
Puttes til middagslur, forsøg igen uden amning, man kan også vælge at amme her i stedet for om eftermiddagen - det er mere fordi jeg tænker at amningen eftermiddag kan være god for jer, når du starter arbejde og sikrer hende så samtidig mælk nok, når hun nu ikke ammes omkring midnat.
Eftermiddag 15.30: Ammes og tilbydes også lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden osv. Vand af kop.
Powernappen springes ofte over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, lidt ris med sovs, boller i karry, farsbrød, indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), kogte grøntsager i hånden at gumle på selv, ...
... kartoffelbåde og lignende, fint som I allerede forsøger. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes evt, for at sikre mælkeindtaget og give plads til mere mad i maven om dagen.
Vand af kop er øvelse, det tager lidt tid at finde ud af det og det er fint at I forsøger med forskelige typer af kopper. Hun er jo stadig kun 7 måneder, så det er helt naturligt at hun tager størstedelen af sit væskebehov fra brystet. Hun drikker sandsynligvis ca 800ml hos dig ved ca 4 amninger dagligt, så det er meget mælk hun stadig får. Vand af kop lærer hun stille og roligt hen af vejen :o)
Omkring 8-9 måneders alderen vil barnet normalt trappe ned til 3 amninger dagligt og det kan hos jer være tidlig morgen, eftermiddag og aften. Omkring 10 måneders alderen vil barnet fint kunne nøjes med 2 amninger dagligt - det kan fint svære aften og tidlig morgen - igen er det altså amningerne om dagen der forsvinder først :o)
Med hensyn til hendes motoriske udvikling, så lyder hun ganske rigtigt til at være godt igang. Det er dejligt at hun allerede kravler og nu også rejser sig ved tingene. I skal ikke forhindre hende i at udvikle sig, men må I stedet forsøge at være i nærheden og sørge for at hun ikke kan falde og slå sig for meget. At hun falder, når hun rejser sig kan nok ikke altid undgås, men hun må naturligvis ikke komme til skade.
Når hun rejser sig ved f.eks. køleskabet, så prøv at hjælpe hende med at komme ned at sidde igen - det er ofte det, som er svært for børn og der de har brug for lidt ekstra støtte, så hvis I kan hjælpe hende med at komme ned på numsen igen, når hun først har rejst sig, så er I allerede kommet rigtig langt :o)
Fortsat held og lykke med hende, rigtig god pinse:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine











