Svar: Allergi og kræsenhed
Kære Pia
Tak for dit brev og alle dine tanker, jeg kan godt hører at du går og overvejer mange ting ... :o)
For det første tænker jeg, at med de gentagende øreproblemer, luftvejslidelser, børneeksem osv. så lyder det meget fornuftigt at tjekke om ikke han har en eller anden form for allergi og hvad han i givet fald ikke tåler. Jeg kan godt forstå at du ikke er meget for at få taget blodprøver, fordi det har virket som et overgreb på din dreng og man kan også tale med lægen om at lave f.eks. en priktest i stedet - i første omgang - men ellers vil man normalt også tage en blodprøve.
Når man allergi-udreder i Danmark, så vil man lave en grundig sygehistorie, altså tale med jer om hvad symptomer på allergi, luftvejslidelser osv. jeres dreng har haft og hvornår. Man vil derudover lave en priktest og tage en blodprøve, for bestemmelse af immunglobulin E (IgE). For at stille diagnosen "fødevareallergi" vil man normalt fjerne visse fødevarer fra barnets kost og efter en periode vil man så provokere barnet med de pågældende fødevarer.
De to blodprøver - for madallergi og environment allergi, - dem kender jeg umiddelbart ikke. I Danmark er det måling af IgE man tager og som sagt laver man en priktest på barnets hud. Jeg vil foreslå dig at kontakte Astma og Allergiforbundet eller du kan kontakte Copsac, Dansk forskningsklinik for børn med astma, eksem, høfeber og allergi - som hører til på Gentofte Hospital. Du finder dem under mine superlinks/diverse.
Med hensyn til myggestik og forebyggelse, så er det naturligvis vigtigt at du bruger myggenet osv. som du også forsøger med og som også lyder til at have en virkning. Det er naturligvis altid en opvejning af hvor meget man kan og bør gøre, for det er jo ganske givet ikke særlig sundt at have maskiner som udsender dufte og at smøre sig ind i forskellige slags cremer - ofte virker mange af disse ting jo allergifremkaldende og hormonforstyrrende ... Så for lidt og for meget, det er en svær balance at finde.
Det må som udgangspunkt anbefales at man giver sit barn tøj på, så der er så lidt bar hud som muligt, hvor myggene kan stikke. Men netop hænder og ansigt, vil naturligt være udsat for stik og her kan man godt smøre med lidt myggebalsam. Hvorvidt der findes midler, som ikke indeholder allergifremkaldende eller hormonforstyrrende stoffer ved jeg desværre ikke. Jeg ved at Medic ...
... Team producerer Mepyramin og Pax som kan bruges til at stille kløen hvis man er blevet bidt. Jeg ved også at man i udlandet kan købe produkter med stoffer som ikke er tilladt i produkter i Danmark, det gælder f.eks. myggebalsam indeholdende DEET (N,N-Diethyl-meta-toluamide) og opholder man sig et sted hvor der findes subtropiske myg og insekter, så kan det være en idé at købe det lokalt, for at det virker. Men hudvenligt, allergivenligt er det naturligvis ikke ....
Med hensyn til mad, så lyder det som om at din dreng får meget samme mad dagligt, at variationen fra dag til dag ikke er så stor - men han får dog mad fra alle fødevaregrupper og spiser således både brød, gryn, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager osv. af forskellig slags og lyder således til at være dækket ind ernærningsmæssigt. Det man måske kunne ønske sig var mere rigtig mad. Han får stadig meget mos og jeg synes at et barn på 16 måneder bør kunne spise mad i stykker, kunne bide af brød osv. Maden skal skæres ud så den passer til barnet, grød om morgenen er fint, lidt mosede kartofler om aftenen er fint, men som udgangspunkt kan børn i din drengs alder godt spise mad i stykker ...
Jeg kan ikke helt tyde ud af planen, hvor meget mad der moses og hvor meget der gives i stykker og som således er mere alderssvarende mad ... Da han både spiser lasagne, frikadeller, hakkebøf, pommes-frites osv. så lyder det som om at han får mad i stykker og det er vigtigt at I fortsat giver ham dette. At han i vuggestuen måske får mere mos end han gør hjemme, kan I nok ikke gøre så meget ved, det er kulturen hvor I bor og sådan er det - men prøv om aftenen så vidt muligt at give ham mad, som svarer til hans alder, som udfordrer ham mundmotorisk - brød der skal bides af, stykker af kød der skal tygges, pastaskruer, spaghetti osv. han kan spise det som det er.
Jeg synes altså ikke at maden som sådan lyder for ensformig, han får et varieret tilbud og lyder også til at spise godt og lyder i det hele taget til at trives. Mit forslag går på at få ham til at spise mere mad i mere alderssvarende konsistens. Netop omkring 16 måneders alderen vil mange børn kunne spise med ske selv, så grøden, yoghurten osv. kan han spise på denne måde, men den øvrige mad kan spises med fingrene eller med gaffel og mere og mere selvhjulpent :o)
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.
Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.