Brev:
Spise selv igen, farsyge og hysanfald
Kære Helen
Det er længe siden, vi har haft brug for dig, men nu står vi der igen - denne gang med en ny baby. Vi fik en skøn lille pige for tre uger siden - desværre født 12 uger for tidligt. Det har været tre megahårde uger med op- og især nedture, og vores dreng på 18 mdr. har selvfølgelig også mærket, at vi har været og er påvirkede af situationen.
Vi forsøger at "forklare" så meget, vi nu kan. Vi siger f.eks. stadig godnat og godmorgen til Tilde sammen, som vi gjorde, da hun lå inde i maven (nu "vinker vi bare til hende på hospitalet"), og Thor er også med inde at besøge hende engang imellem og lader til fint at forstå, at det er "hans" baby, der ligger der og sover. Han har håndteret det over al forventning, synes jeg - men hans lettelse var tydeligt stor, da jeg kom hjem igen efter en uges indlæggelse. Han har heldigvis længe været meget farsyg, hvilket jeg ellers ikke har været så begejstret for, men i denne situation viser det sig jo at være meget praktisk.
Vores problem er, at han, så snart han føler utryghed, frustration el. andet, kun vil have sin far. Han er således gået fra at sidde i sin egen stol og spise selv til næsten konsekvent at skulle sidde hos far og hjælpes meget med at spise. Han bliver nemt ked af det og frustreret over, at vi ikke forstår ham og kaster sig enten på gulvet og græder eller smider mad ud over det hele. Det har han ALDRIG gjort før. Jeg ved, at det kan være alderen, men det er påfaldende, at hans hysanfald er startet i forbindelse med min indlæggelse og alle vores bekymringer.
Vi har naturligvis været nødt til at få ham passet mere end før (hvor han stort set aldrig har været passet udover i vuggestuen, som han elsker), men altid hos og af folk, han kender, og er glad for. Vi bruger stadig rigtig meget tid sammen med ham og gør hvad vi kan for, at han ikke skal blive for mærket af situationen, og at alt er så "normalt" som muligt.
Men det ville nu være skønt, hvis jeg kunne få lov at komme mere ...
... til, hvis han kunne komme tilbage til at spise selv i egen stol, og hvis han ikke blev så dybt ulykkelig med jævne mellemrum.
Frustrationen over ikke at blive forstået har vi hidtil undgået, formentlig takket være babytegnsprog. Han har altid kommunikeret supergodt og ja - fået det han ville, medmindre der var god grund til at sige nej. For vi holder på, at der skal være en grund til et nej, men så er det også nej!
Jeg forsøger at have så meget kontakt med ham som muligt - det er primært mig, der putter f.eks., men efter et kejsersnit er der jo stadig nogle uger, hvor jeg ikke må løfte ham, derfor er jeg også meget afhængig af, at hans far er tilstede, og eftersom han stort set altid er det, kalder Thor selvfølgelig på ham. Når det virkelig gælder, f.eks. som i går, hvor han havde ondt i tænderne, skal mor dog ikke vige fra hans side!
Nå, det var en meget lang smøre, men jeg syntes, det var nødvendigt at beskrive vores situation, for vi er nødt til at håndtere hans "problemer" lidt anderledes pga. Tildes fødsel, indlæggelse og den måde, det kan påvirke ham på - både nu og senere, hvor vi forhåbentlig får en dejligt sund baby hjem.
Spørgsmålet er altså - hvordan får vi Thor tilbage på rette spor mht. spisesituationen, så far kan få lidt mere frie hænder (f.eks. til selv at få noget at spise!) - og hysterianfaldene? Jeg er ikke tilhænger af bare at lade dem hysse færdigt, for han føler sig tydeligvis dybt ulykkelig og alene. Vi plejer at blive ved ham, nusse ham på ryggen og sige, at vi godt kan forstå, det og det er træls - og ofte aflede hans opmærksomhed, og som regel virker det efter forholdsvis kort tid.
Hvad kan vi ellers gøre, for at han ikke skal føle sig forladt af far, hvis han ikke lige kan komme og tage ham (bliver jo nok noget sværere altid at stå til rådighed, når Tilde kommer hjem)? Er der andet, det ville være smart for os at vide i vores situation?
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Tina, Claus, Thor og Tilde
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor