Annonce

Annonce

Svar: Fedtstof i mos


17. maj 2009

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Laursen

Hej med dig. I det første leveår vokser små børn meget hurtigt og gennemgår en meget stor udvikling. I gennemsnit tredobler barnet sin vægt indenfor de første 12 måneder og vokser med godt 25 cm. Barnets energibehov, skal dækkes via maden, hvis barnet ikke får tilstrækkeligt med energi vil det ikke vokse som forventet.

Små børn kan kun spise meget små mængder ad gangen. De er simpelthen ikke i stand til at spise en mængde der i størrelse kan dække deres energibehov og derfor er man nød til at energiberige deres mad, for at sikre at de får energi nok og dermed sikre en normal vækst og udvikling.

Energi i maden får vi fra fedt, kulhydrat (især fra stivelse og sukker) og protein. Vitaminer og mineraler findes også naturligt i maden og er vigtige, men de giver ikke maden energi. Der er forskel på, hvor meget energi de enkelte næringsstoffer bidrager med, når man taler energi. F.eks. giver 1g fedt dobbelt så meget energi som 1g kulhydrat eller 1g protein. Fedt er altså det næringsstof som giver mest energi pr. gram og derfor skal man tilføre fedt i børns mad.

En tynd grød eller en grød udelukkende lavet på vand eller en grøntsagsmos kun tilsat kogevandet, vil normalt ikke indeholde energi nok til at dække barnets behov. Ren frugtmos har ofte også en meget lav energitæthed, - undtaget her er bananmos og avokadomos (som jeg i øvrigt vil anbefale at du først starter med, når din søn bliver 6 måneder).

Der er ikke en bestemt type fedtstof, som man siger egner sig bedre end andre. Det anbefales at variere mellem brugen af smør eller smørlignende produkter og plantemargarine og/eller
planteolier som f.eks. majsolie, olivenolie, ...


Annonce

... rapsolie og vindruekerneolie.

Det vil sandsynligvis en fordel, hvis man ikke altid bruger smør, fordi barnet i forvejen for en del af denne type fedt via mælken. Derfor er olier gode i f.eks. grøntsagsmos og man kan godt en gang imellem bruge olier, som indeholder de vigtige omega 3, 6 og 9 som du foreslår.

Disse essentielle fedtsyrer får vi dog også når vi spiser fisk og det anbefales derfor at man i 6 måneders alderen begynder med kogt fisk i grøntsagsmosen og på den måde sikrer barnet disse fedtsyrer på mere naturlig vej. Det er nemlig sådan at frisk fisk også bidrager med vigtige ting som jod, selen og d-vitamin, hvilket ofte er skilt fra, når man køber fiskeolietilskud. Man får altså flere vigtige vitaminer og mineraler ved at bruge fisk i madlavningen - det handler ikke kun om at give barnet omega 3, 6 og 9 ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Din dreng bør ikke falde ned på kurverne, men bør holde sin egen kurve, som tegn på at han trives. Det gør ikke spor at han ikke hører til de største børn, han må gerne være mindre end gennemsnittet, han kan også i kraft af sin halve 'asiatiske baggrund' være mindre end de danske børn, men han skal vokse og tage på i vægt - han bør ikke tabe sig, eller helt stoppe med at vokse i længden.

Jeg kan ikke ud af dit brev se om du ammer, giver flaske eller hvordan din dreng generelt er ernæret. Det at han lige nu har en perioder, hvor han tilsyneladende ikke vokser eller tager på tyder på at han har behov for noget ekstra mælk eller mad. Det lyder således fint at du vil begynde med lidt skemad, men du skal også overveje om han skal have lidt mere mælk ...

Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce