Annonce

Annonce

Svar: Stadig meget afbrudt søvn!


14. maj 2009

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Almas mor

Jeg tror ikke det handler om hverken amning, fuldkorn, cola eller andet ... Jeg tror Almas - og dermed jeres - søvnproblemer hænger sammen med hendes dagsrytme og det faktum at hun først sover middagslur kl. 15-15.30.

Måske har jeg forklaret mig forkert sidste gang, så jeg prøver igen ... :o) Vores døgn er inddelt perioder, hvor vi sover og hvor vi er vågne - man kalder dette for søvnfaser og vågenhedsfaser. En søvnfase betyder egentlig bare den periode som starter når hun er træt og falder i søvn og varer til hun spontant vågner op, fordi hun ikke har behov for at sove mere.

Når vi sover, så vil søvnen være inddelt i faser, altså perioder, hvor vi nogle gange sover let og andre gange sover tungt og det er normalt at vi i løbet af vores søvn vågner op mange gange. Faktisk vågner de fleste af os mellem 10-20 gange hver nat, ofte bare for at skifte stilling, flytte lidt på puden, trække dynen op om os, sparke den af fordi det er for varmt, putter os ind til vores partner osv. Børn sover også på denne måde, har rigtig mange opvågninger i løbet af natten og det er nogle gange nødvendigt at vi hjælper dem med stillingsskift, få dynen om sig osv. Andre gange skal de have lov til at klare det selv.

Det er også sådan at vi om dagen følger en helt fast rytme, vi er årvågne og aktive når vi vågner og op igennem formiddagen, frokost og så dykker vi igen midt på dagen, hvor vi tit ville kunne tage en powernap og hvis vi ikke har mulighed for det, ja så klarer vi det med lidt sukker og en kop kaffe.

Det vil normalt være sådan at søvn der ligger om eftermiddagen, naturligt vil påvirke nattesøvnen. Derfor anbefales det at man forsøger at holde en rytme, hvor barnet sover middagslur omkring kl. 13 - når jeres datter først sover mellem 15-16, så er sandsynligheden for at det påvirker hendes nattesøvn meget stor ...

Det handler ikke om hvorvidt hun sover for meget - hun må gerne sove 3 timer i løbet af dagen, det er ikke mængden af søvn der er problematisk hos jer - det er rytmen. Det er fordi hun sover så sent som hun gør, at hun ...


Annonce

... sover så uroligt om natten. Hendes cirkadiske rytme, hvornår hun er vågen, sover, sover let, sover tungt osv. følger en rytme, som hun trives med, men som I ikke trives med. Hun mangler ikke noget, hverken søvn eller aktive vågenperioder, hun udvikler sig godt, er glad, smilende og regulerer fint sit behov - men I trives ikke med det.

I skal derfor gøre op med jer selv, om I kan overleve denne rytme til hun bliver 1-1½ år og måske begynder at kunne nøjes med kun en lur dagligt. Jeg er ret overbevist om at når hun begynder at have en rytme, hvor hun dagligt sover mellem 12-14, så vil I også mærke forskel om natten ... Det ville undre mig meget, hvis ikke i gør det :o) Alternativet er som tidligere skrevet, at forsøge at ændre på hendes dagsrytme, afkorte hendes formiddagslur - ikke for at korte hendes søvnbehov ned, men for at kunne putte hende tidligere til middagslur, så hele hendes rytme ændres.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derudover skal I naturligvis medtænke udvikling, amning - søvnassociationer osv. og det lyder her som om at I er meget opmærksomme på det. Det er fint at udnytte at lillepigen ikke længere har behov for brystet inden putning og så i stedet amme hende, når hun vågner op og har behov sen aften. Helt fint, at gøre det sådan. Der er som du skriver mange hylder at finde forklaringer fra - men for mig at se, så handler det om hendes rytme, hendes måde at sove på - altså at hun sover sent i løbet af dagen. Hvis hun nu først gik i seng kl. 22, fordi hun først var stået op fra middagslur kl. 17, så var det sikkert fint, så ville hun derefter sikkert sove roligt til næste morgen tidlig, hvor hun så ville vågne, starte dagen med en amning eller med en portion grød. Men jeres datter falder trods sin sene lur fint i søvn om aftenen, men vågner dog så ofte gentagende gange - hun sover let, har mange lette søvnperioder - og jeg mener at det skyldes hele hendes rytme.

Jeg håber at jeg har fået forklaret mig lidt mere tydeligt denne gang og at I kan bruge mine tanker videre - om ikke andet leve med forklaringen på hvad der sker :o)

Fortsat held og lykke med hende... :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce