Svar: Gylp i lange baner
Kære Anne
Det lyder bestemt ikke som om at din dreng får for meget mad, faktisk tværtimod, jeg mener faktisk at du skal tilbyde ham mere .. men det vender jeg tilbage til :o)
Først tænker jeg, at din dreng sandsynligvis har refluks, det betyder egentlig bare at noget af maveindholdet glider tilbage gennem spiserøret og op i munden. Det vi som voksne kender som "sure opstød", hvilket er meget almindeligt.
Det er meget almindeligt at små børn gylper, det sker ofte i forbindelse med eller i forlængelse af et måltid, hvor der sammen med en bøvs kommer lidt mælk med op. Børn kan også gylpe hvis de tumles meget med efter de har spist.
Men børn kan også i forbindelse med forskellige sygdomme have refluks og når man skal vurdere, hvorvidt det er noget man skal gøre noget ved, så er man nød til at se på barnets trivsel. Hvis barnet trives, tager på, og således udvikler sig og vokser som det skal, så gør man normalt ikke noget ved det. Hvis barnet begynder at gylpe så meget at det påvirker barnets trivsel, altså at barnet ikke tager tilstrækkeligt på, så vil man undersøge barnet nærmere og finde ud af årsag og starte evt. behandling. Dette foregår normalt altid i tæt samarbejde med en børneafdeling og I skal derfor som en start drøfte det med jeres egen læge, som kan henvise jer videre.
Når din dreng spiser, så kommer maden via spiserøret ned til mavesækken. I overgangen mellem spiserør og mavesæk sidder en ringformet lukkemuskel, som åbner, når maden/mælken skal passere fra spiserøret til mavesækken, men ellers er lukket for at sikre, at der ikke løber syre tilbage fra mavesækken til spiserøret. Hos nogle børn er lukkemusklen så slap, at der hele tiden sker tilbageløb af mavesyre fra maven og op i spiserøret - det man kalder refluks. Syren gør ondt, det brænder, smerter bag brystbenet og giver sure opstød - man kan smage syren i munden.
Det er vigtigt at behandle dette fordi den syre som irriterer slimhinden kan, hvis det fortsætter i længere tid, være så hård ved slimhinden at der kommer små sår og spiserøret bliver meget påvirket. Man behandler det med syreneutraliserende medicin og hvis dette ikke hjælper og man tydeligt fornemmer at barnet ikke trives, ikke tager nok på, så vælger man at operere. Da din dreng lyder til at tage fint ...
... på og lyder til at trives, så vil det sandsynligvis ikke komme på tale hos jer. Men jeg synes det lyder relevant at han bliver undersøgt.
For at hindre at han får tilbageløb af syre, så er det vigtigt at han holdes eleveret og ikke ligge fladt. Det vil normalt være vigtigt 30-45 minutter efter hvert måltid. Det er derfor en god idé at sidde med ham i forbindelse med måltiderne og at elevere hans madras i hovedenden af sengen eller barnevognen så han kommer til at ligge lidt højere med hovedet.
Det er normalt en god idé at give små hyppige måltider, netop for at sikre at maden lettere bliver i maven og du er derfor nød til at lade ham selvregulere så meget som muligt. Det er altså bedre at give ham lidt og tit og han så holder maden i sig, end at give ham en stor mængde mælk og han så gylper det hele op og ikke når at optage næringen fra mælken.
Du skriver at han for en måned siden vejede 6,4 kg. Som tommelfingerregel er børns mælkebehov 1/6 af deres vægt i døgnet og da din dreng vejer mindst 6,5 kg nu, så ligger hans døgnbehov faktisk på 1100ml. Ud fra den plan du har sendt, så giver du ham 730ml i døgnet, du fortæller at han ofte viser tegn på at ville spise mere, men at du ikke giver ham mere, fordi du oplever at han gylper det op igen.
Jeg tænker at det er meget vigtigt at du taler med lægerne om, hvorvidt du skal holde mængden nede eller tilbyde flere hyppige måltider end du gør på nuværende tidspunkt. Det er synd, hvis din dreng er sulten, fordi han ikke får mad nok, så det er vigtigt at finde en balance, hvor han får hvad han har brug for og samtidig kan holde det i sig.
Jeg vil også anbefale dig at gå over til den erstatning der hedder Enfamil A.R. Det er en specielerstatning lavet til børn med refluks og du køber den på apoteket. Fordelen ved denne erstatning er at den er tynd i flasken og først i maven bliver tyk, den har dokumenteret effekt - den lidt tykkere mælk i maven gør at barnet lettere holder mælken i sig.
Så mit råd til dig er at du skifter til Enfamil A.R. og at du tager kontakt til jeres læge med henblik på at få udredt hvorvidt jeres dreng har refluks, om det er noget man vil gøre noget ved, om han tager nok på osv. og så drøfte hans behov for mælk og mælkeindtag med lægen.
Fortsat held og lykke med ham :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








