Brev:
Vil ikke selv gå op af trapperne
Hej Helen!
Det er anden gang jeg skriver til dig. Sidste gang var det i forbindelse med min søns kolik. I dag er han heldigvis en dejlig kolikfri dreng på to år.
Jeg har hørt det sige om forældre til kolikbørn, at vi bliver lidt forhærdede, og reagerer langsommere på vores børns gråd end andre forældre. Det stik modsatte er tilfældet med mig og min mand. Vi er måske nok blevet noget overfølsomme! Vores søns gråd minder os om en meget fysisk krævende og følelsesmæssig hård periode i vores liv, og af den grund har vi tendens til at give efter, når han græder - efter devisen: Han får ret, vi får ro.
Og måske er dette baggrunden for det problem jeg står med nu. Da jeg møder tidligt og har tidligt fri, er det mig, der henter vores søn fra vuggestue. Desværre er jeg ikke særlig stærk, og dette er et problem, fordi vi bor på fjerde sal. Indtil i går har jeg dog alligevel båret min søn op til tredje sal, hvorfra han selv har måttet gå den sidste etage. Det har resulteret i permanente rygsmerter og problemer med hold i ryggen, men har derudover fungeret nogenlunde.
Men i går gik min søn i strejke. Han nægtede at gå den sidste etage selv. Tværtimod blev han så vred på mig, at han endte med at gå hele vejen ned til stuen igen.
Så blev jeg stædig, og insisterede på at han selv skulle gå op til vores lejlighed. Hele vejen!
Efter ca. en times hyleri lykkedes mit forehavende, dog ikke uden stort drama med snotten stående ud af næsen, hoveddunken og voldsom fægten med armene.
I dag gentog misæren sig så. Vildt skrigeri, "op til moar" og baglæns ned ad trappen. Det stod på i ca. tre kvarterer, indtil en underbo kom ud og bad ...
... mig om at få min søn under kontrol, da hun skulle læse til eksamen i de næste 1 ½ måned, og ikke kunne koncentrere sig for larmen.
På det tidspunkt knækkede jeg for presset, og bar min søn op af trapperne.
Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre! Jeg er skolelærer, og er vant til at have med børn at gøre. Et meget vigtigt princip når jeg er på arbejde er at jeg altid er meget konsekvent. Men jeg oplever at dette er rigtig svært at håndhæve overfor min egen søn. I skolen er der rammer, som gør det lettere (f.eks. er der ikke vrede naboer, der brokker sig over støjen!)
Jeg er ikke typen, der mister fatningen særlig let. Hverken min mand eller jeg er temperamentsfulde, og i vuggestuen beskriver de vores søn som meget blid, og god til at omgås de andre børn. Hans oprørske opførsel gemmer han næsten altid til han kommer hjem.
Jeg har afprøvet mange forskellige strategier for at få vores søn op af den møgtrappe: Jeg prøver at tælle trin, jeg fortæller ham at man er så dygtig, når man selv kan gå op af trapper (hans sprog rækker ikke til meget komplicerede meddelelser, men han ved godt hvad "dygtig" betyder), og jeg lokker ham med abrikoser, jordbær og figenstang. Der er ikke noget der virker, hans modvilje overfor selv at gå op af trappen overtrumfer enhver lyst til abrikos.
Det ville gøre mit liv utrolig meget lettere, hvis min søn kunne begynde at gå i det mindste et par etager op af trapperne selv. På den anden side lader det ikke til, at vores naboer er indstillede på at jeg gør det på "den hårde måde". Men spørgsmålet er så, om der er andre måder?
Måske kan du hjælpe mig med et forslag?
Mange hilsner
Kolikmor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!