Svar: Mælkeprodukter = mellemørebetændelse
Kære Charlotte
Det er rigtigt, at nogle familier oplever at der kan være en sammenhæng mellem gentagende øreproblemer og barnets mælkeindtag, således at hvis man stopper med at give barnet drikkemælk, så bedres barnets øreinfektioner. Hvorvidt denne sammenhæng er dokumenteret, tør jeg ikke sige ...
Jeg kan dog fortælle at rismælk, som I bruger som alternativ til komælk ikke anbefales. Det samme gælder andre alternative mælkeformer.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Soyadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige værdifulde næringsstoffer. Ud over protein af høj kvalitet og calcium indholder mælk en række vitaminer og mineraler.
Soyadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der har en negativ effekt på optagelsen af visse mineraler. Mht. fyoøstrogener gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved sojabaseret modermælkserstatning. Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret (inkl. sojaprodukter, tørrede bønner, korn, frugt og grøntsager) og vokser normalt med tilfredsstillende vægt og højde.
Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og risdrik beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.
Kokosmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik."
(Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, s.85, 2005).
Hvorvidt det skader at give børn de alternative mælkeformer tør jeg ikke svare på, men ud fra det sundhedsstyrelsen skriver, så kan det ikke anbefales. Børn har brug for de vitaminer, mineraler og proteiner, som de kan få via mælken og komælk indeholder vigtige ...
... ting, som man ikke får via de andre mælkeformer ...
Hvis man som jer vælger ikke at give sit barn komælk og komælksprodukter, så er det vigtigt at man sikrer barnet meget mere end kalk og det vil her være en god idé at tale med lægen om, hvad barnet har behov for af forskellige fødevarer, for at være dækket ind.
Jeg ved at Carolina er en pige, som normalt spiser rigtig godt og har stor appetit og lyst til mange fødevarer. Hun er normalt ikke kræsen og spiser sundt og varieret. Derfor kan det sandsynligvis i jeres tilfælde være fint med et dagligt kalktilskud og supplement af en multivitaminpille. Det kalkindhold der er i en almindelig multivitamin pille er normalt ikke nok til at dække behovet. Det anbefales at børn mellem 12-24 måneder tilbydes 600ml calcium dagligt. Hvad deres indtag bør være efter 2 års alderen må lægen vurdere.
Det er også vigtigt at sige at generelt bør man ikke sætte barnet på diæt, eller fjerner bestemte fødevarer fra barnets kost, uden at have lægen inde over. Det kan i visse situationer være årsag til fejlernæring hos børn, så selvom det er godt i nogle familier, så er det ikke altid godt i en anden :o)
Netop på grund af mælkens vigtige indhold af protein, vitaminer og mineraler, så anbefales det også at man tilbyder børn med mælkeallergi speciel modermælkserstatning - og faktisk helt op mod 3 års alderen. Heller ikke her anbefaler man de alternative mælkeformer ...
Jeg synes naturligvis at det er rigtig dejligt at I har fundet en løsning på Carolinas øreproblemer og at hun tydeligt har fået det bedre. Det betyder rigtig meget for jer alle sammen, for hele familiens trivsel. Hun har været meget plaget af det, og har ikke haft speciel glæde af sine dræn ... Så dejligt er det, men jeg er også nød til at fortælle jer, hvad sundhedsstyrelsen siger - og det være hermed gjort :o)
Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og krydser fingre for en sygdomsfri sommer :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.



