Brev:
Søvn, amning og MFR

Kære Helen,
Så melder vi os på banen igen, men for en gangs skyld handler det ikke kun om søvn (kun næsten:-)).
Men for nu alligevel at starte der, så går det lidt bedre. Marco vågner kun fire-fem gange pr. nat, og det er flot for ham. På et tidspunkt var vi oppe på 10-20 gange pr. nat. Men vi har dog stadig ikke fået løst vores problem med at få ham til at falde i søvn. Alt har vi prøvet. Også at tage barnevognen i brug om aftenen, som du foreslog. Men den vil han åbenbart kun sove i om dagen. Han blev dybt ulykkelig, da vi ville have ham til at sove der om natten. Han er nu nok også ved at være for stor til at kunne ligge der en hel nat, selvom det er en stor barnevogn.
Men i det hele taget bliver han meget ulykkelig, ligegyldigt hvad vi prøver. Og han kan ligesom slet ikke finde ud af at ligge stille, heller ikke hvis vi lægger os med ham. Han roder rundt, græder og kan ikke finde ro. Det er meget svært for os som forældre, at han ikke kan finde ro ved at ligge ved os, da det får os til at føle, at vi ikke kan give vores barn tryghed. Er det normalt, at nogle børn reagerer sådan? Jeg synes ellers, at han får meget opmærksomhed, knus, kærtegn osv. i løbet af dagen, så jeg kan ikke forstå det. Og han er ellers et meget tillidsfuldt og kærligt barn, der allerede viser empati, hvis andre – også voksne – er kede af det.
Kan det simpelthen være fordi han stadig har negative søvnassociationer fra dengang hans GERD var allerværst, at han stadig græder på den måde og ikke kan finde ro? Jeg tror ikke, at han har ondt det meste af tiden, selvom han stadig får sure opstød indimellem (men det er blevet meget bedre). Det er svært for os at føle, at vi ikke kan berolige vores søn, for i forvejen er ens forældre-selvtillid meget flosset, når man har et barn, der har grædt meget de først mange måneder. Det eneste der – udover barnevognen om dagen – der kan få ham til at falde til ro og ligge stille er at få bryst (mens han roder lidt i mit hår), så jeg har jeg kapituleret og ammer ham i søvn hver aften.
Somme tider vugger jeg ham til sidst, for at han ikke kun skal opleve at falde i søvn ved at drikke. Så bliver han båret ind i egen seng (i vores soveværelse) og når han så vågner, tager vi ham over i vores seng og jeg ammer ham i søvn. Somme tider lykkes det mig dog at få ham til at give slip lidt før, han falder helt i søvn - igen så han oplever at falde i søvn på en anden måde. Indimellem protesterer han for meget og jeg lægger ham til igen; andre gange lykkes det og han vender sig om på den anden side og sover.
Når vi har kapituleret er det dels fordi søvn bliver nødt til at have førsteprioritet hos os, da min mand, som du ved, har været kræftsyg og stadig er meget træt. Dernæst har vi valgt at give efter for Marco efter at have læst både Pantleys ”Sov igennem uden gråd” og Dr. Sears’ ”The Baby Sleep Book”, der begge er fortalere for ikke at lade børn græde sig i søvn og desuden ikke ...
... ser noget problem i at små børn ammes i søvn; det vigtigste er, ifølge Sears, at det lille barn oplever tryghed i sovesituationen, således at der skabes positive søvnassociationer på længere sigt.
Hvad mener du om dette? Og kommer der ikke et tidspunkt, hvor barnet er tilpas modent kognitivt til ikke at blive så urolig i sovesituationen, således at man der kan ændre strategi? Og hvornår er dette tidspunkt sådan cirka? Jeg havde forestillet mig at forsøge at vænne ham fra at blive ammet i søvn senest når han er omkring 20 mdr.? Er dette et godt tidspunkt? Og hvordan er det i det hele taget smartest at vænne et barn i den alder fra brystet? Jeg nærer ikke de store forhåbninger til, at han af sig selv bliver træt af det, da der absolut ikke er nogen tegn på det nu - snarere tværtimod :)
Men nu til noget helt andet: nemlig spisning. Marco spiser generelt godt og han er ovre de værste problemer med GERD. Han kaster nu kun sjældent op (men får som sagt stadig sure opstød). Men da han i lang tid havde svær spisevægring pga. sin refluks (han græd hver gang vi satte ham i Tripp Trapp-stolen), er vi meget i tvivl om, hvordan vi skal tackle visse problemer mht. spisning. Han er ved at lære at spise med gaffel/ske, men han virker som om han meget hurtigt mister tålmodigheden i sine forsøg. Efter at have spist et par mundfulde selv, giver han op og vi bliver nødt til at made ham.
Problemet er at han så begynder at lege med maden. Det er vi sådan set selv skyld i, da vi fik at vide af børnelægen at den bedste måde, vi kunne sikre os mod spisevægring på var ved at lade ham lege med maden. Det er da også ok, men vi er lidt bekymrede over, at han ikke lærer at spise selv. Er det almindeligt i den alder og kommer det bare af sig selv at han begynder at tage gaflen selv og øver sig mere?
Mit tredje spøgsmål handler om sproglig udvikling. Marco kan forstå en hel del ord (for eksempel, mælk, bad, sko, blomst, bold, mormor, og selvfølgelig mor og far), men aktivt kan han ikke sige ret meget endnu: ja, hej, tak og se. Selvom han siger ”ja”, så bruger han det ikke relevant, altså han siger det hele tiden, når han leger at han taler i telefon men ikke som svar på vores spørgsmål (f.eks. ”er du tørstig?”). Er det normalt (han er tosproget – dansk og engelsk) og kan vi hjælpe ham til at bruge sit ”ja” (han siger ikke nej endnu) mere relevant, da det jo ville spare ham og os for mange frustrationer?
Til allersidst vil jeg gerne høre, om du ved, om der er nogen sammenhæng mellem hvordan børn reagerer på forskellige vacciner; jeg mener, hvis et barn har reageret voldsom på de første tre vacciner (di-te-ki-pol-hib), er det så almindeligt, at det barn også reagerer voldsomt på MFR? Eller er der ikke nødvendigvis nogen sammenhæng? Marco reagerede nemlig meget voldsomt på de første tre, især den sidste (høj feber og opkast i to døgn), så vi er lidt nervøse for MFR-vaccinen.
Mange hilsner,
Hanne og Marco
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







