Brev:
Søvn, amning og MFR
Kære Helen,
Så melder vi os på banen igen, men for en gangs skyld handler det ikke kun om søvn (kun næsten:-)).
Men for nu alligevel at starte der, så går det lidt bedre. Marco vågner kun fire-fem gange pr. nat, og det er flot for ham. På et tidspunkt var vi oppe på 10-20 gange pr. nat. Men vi har dog stadig ikke fået løst vores problem med at få ham til at falde i søvn. Alt har vi prøvet. Også at tage barnevognen i brug om aftenen, som du foreslog. Men den vil han åbenbart kun sove i om dagen. Han blev dybt ulykkelig, da vi ville have ham til at sove der om natten. Han er nu nok også ved at være for stor til at kunne ligge der en hel nat, selvom det er en stor barnevogn.
Men i det hele taget bliver han meget ulykkelig, ligegyldigt hvad vi prøver. Og han kan ligesom slet ikke finde ud af at ligge stille, heller ikke hvis vi lægger os med ham. Han roder rundt, græder og kan ikke finde ro. Det er meget svært for os som forældre, at han ikke kan finde ro ved at ligge ved os, da det får os til at føle, at vi ikke kan give vores barn tryghed. Er det normalt, at nogle børn reagerer sådan? Jeg synes ellers, at han får meget opmærksomhed, knus, kærtegn osv. i løbet af dagen, så jeg kan ikke forstå det. Og han er ellers et meget tillidsfuldt og kærligt barn, der allerede viser empati, hvis andre – også voksne – er kede af det.
Kan det simpelthen være fordi han stadig har negative søvnassociationer fra dengang hans GERD var allerværst, at han stadig græder på den måde og ikke kan finde ro? Jeg tror ikke, at han har ondt det meste af tiden, selvom han stadig får sure opstød indimellem (men det er blevet meget bedre). Det er svært for os at føle, at vi ikke kan berolige vores søn, for i forvejen er ens forældre-selvtillid meget flosset, når man har et barn, der har grædt meget de først mange måneder. Det eneste der – udover barnevognen om dagen – der kan få ham til at falde til ro og ligge stille er at få bryst (mens han roder lidt i mit hår), så jeg har jeg kapituleret og ammer ham i søvn hver aften.
Somme tider vugger jeg ham til sidst, for at han ikke kun skal opleve at falde i søvn ved at drikke. Så bliver han båret ind i egen seng (i vores soveværelse) og når han så vågner, tager vi ham over i vores seng og jeg ammer ham i søvn. Somme tider lykkes det mig dog at få ham til at give slip lidt før, han falder helt i søvn - igen så han oplever at falde i søvn på en anden måde. Indimellem protesterer han for meget og jeg lægger ham til igen; andre gange lykkes det og han vender sig om på den anden side og sover.
Når vi har kapituleret er det dels fordi søvn bliver nødt til at have førsteprioritet hos os, da min mand, som du ved, har været kræftsyg og stadig er meget træt. Dernæst har vi valgt at give efter for Marco efter at have læst både Pantleys ”Sov igennem uden gråd” og Dr. Sears’ ”The Baby Sleep Book”, der begge er fortalere for ikke at lade børn græde sig i søvn og desuden ikke ...
... ser noget problem i at små børn ammes i søvn; det vigtigste er, ifølge Sears, at det lille barn oplever tryghed i sovesituationen, således at der skabes positive søvnassociationer på længere sigt.
Hvad mener du om dette? Og kommer der ikke et tidspunkt, hvor barnet er tilpas modent kognitivt til ikke at blive så urolig i sovesituationen, således at man der kan ændre strategi? Og hvornår er dette tidspunkt sådan cirka? Jeg havde forestillet mig at forsøge at vænne ham fra at blive ammet i søvn senest når han er omkring 20 mdr.? Er dette et godt tidspunkt? Og hvordan er det i det hele taget smartest at vænne et barn i den alder fra brystet? Jeg nærer ikke de store forhåbninger til, at han af sig selv bliver træt af det, da der absolut ikke er nogen tegn på det nu - snarere tværtimod :)
Men nu til noget helt andet: nemlig spisning. Marco spiser generelt godt og han er ovre de værste problemer med GERD. Han kaster nu kun sjældent op (men får som sagt stadig sure opstød). Men da han i lang tid havde svær spisevægring pga. sin refluks (han græd hver gang vi satte ham i Tripp Trapp-stolen), er vi meget i tvivl om, hvordan vi skal tackle visse problemer mht. spisning. Han er ved at lære at spise med gaffel/ske, men han virker som om han meget hurtigt mister tålmodigheden i sine forsøg. Efter at have spist et par mundfulde selv, giver han op og vi bliver nødt til at made ham.
Problemet er at han så begynder at lege med maden. Det er vi sådan set selv skyld i, da vi fik at vide af børnelægen at den bedste måde, vi kunne sikre os mod spisevægring på var ved at lade ham lege med maden. Det er da også ok, men vi er lidt bekymrede over, at han ikke lærer at spise selv. Er det almindeligt i den alder og kommer det bare af sig selv at han begynder at tage gaflen selv og øver sig mere?
Mit tredje spøgsmål handler om sproglig udvikling. Marco kan forstå en hel del ord (for eksempel, mælk, bad, sko, blomst, bold, mormor, og selvfølgelig mor og far), men aktivt kan han ikke sige ret meget endnu: ja, hej, tak og se. Selvom han siger ”ja”, så bruger han det ikke relevant, altså han siger det hele tiden, når han leger at han taler i telefon men ikke som svar på vores spørgsmål (f.eks. ”er du tørstig?”). Er det normalt (han er tosproget – dansk og engelsk) og kan vi hjælpe ham til at bruge sit ”ja” (han siger ikke nej endnu) mere relevant, da det jo ville spare ham og os for mange frustrationer?
Til allersidst vil jeg gerne høre, om du ved, om der er nogen sammenhæng mellem hvordan børn reagerer på forskellige vacciner; jeg mener, hvis et barn har reageret voldsom på de første tre vacciner (di-te-ki-pol-hib), er det så almindeligt, at det barn også reagerer voldsomt på MFR? Eller er der ikke nødvendigvis nogen sammenhæng? Marco reagerede nemlig meget voldsomt på de første tre, især den sidste (høj feber og opkast i to døgn), så vi er lidt nervøse for MFR-vaccinen.
Mange hilsner,
Hanne og Marco
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre