Svar: Hvordan man gi´r en effektiv skideballe ..
Kære Sine
Når børn bider, så skyldes det ofte forskellige ting og de kan bide i mange forskellige situationer.
Nogle gange bider barnet i forbindelse med at man sidder og krammer, nusser, kæler, kysser og bedst som man har det rart, så får man et tandsæt i skulderen eller kinden. Når barnet bider i denne situation, er det ofte fordi kæregnene kammer over. Jeg plejer at sige at barnet har følelsen "jeg elsker dig så meget at jeg kunne spise dig..." og i en sådan situation er det naturligvis vigtigt at man ikke skælder for meget ud, men i stedet prøver at vise barnet, hvad form for kærtegn man hellere vil have "Av, ikke bide, ae, ae i stedet".
Når din datter bider, så skyldes det ofte også at hun mangler ord, at hun ikke kan sætte ord på det hun føler og det kan derfor være en måde at sige fra, en følelse af afmagt. Børn slår ofte også, river i hår eller lignende i disse situationer.
Når børn bider, slår, sparker, river i hår osv. så skyldes det ofte:
- vrede der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere.
- Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krop, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her"
- Det kan ske som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på denne måde
- Det kan være det eneste der virker
- Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne f.eks. river barnet væk ved at tage det i armen, at voksne giver små 'rap over fingrene' når de siger nej, at voksne bider barnet for at lære barnet at de ikke må bide, det gør ondt.
- Det kan også være imitation af andre ...
... børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden.
- Det kan være fuldstændig impulsivt, som komme ud af den blå luft, hvor ingen kan forklare hvorfor
- Det kan være kommet så langt at barnet lever op til rollen som den der skubber eller bider. Barnets adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.
Når din datter bider dig i frustration over at turen på rutsjebanen slutter, så må du gerne sige fra. I det hele taget må du gerne sige "AV! - du må ikke bide!", så hun mærker at det her syntes du bestemt ikke var rart, det gjorde ondt.
Det hjælper ofte at lade en handling følge med. Det vil sige, at hvis hun sidder på din arm, er på dit skød eller lignende, så sætte du hende ned - man kan ikke sidde på skødet eller være i favn, når man bider. Du må altså med din handling markere, at her gik hun over stregen og det hjælper hende til at huske at det hun gjorde var forkert.
Du må naturligvis holde øje med hende, nu hvor du ved at reaktionen på dit nej, kan være at hun bider, så må du forebygge at det sker, forebygge at hun når at bide dig. Du kan sandsynligvis godt fornemme hvornår hun ikke kan styre sig, hvornår følelserne løber af med hende og derfor kan du forsøge at gribe ind og få hende afledt og dermed stoppet inden hun når til at bide - og det er rigtig vigtigt.
Sker det alligevel, så må du sige fra, fortælle at det her vil du ikke tolerere og så f.eks. flytte hende ned eller nogle gange måske flytte dig selv for at signalere, at du ikke kan være sammen med hende, når hun bider dig. Du skal ikke sende hende væk, du skal ikke lukke hende inde på værelset, men du kan f.eks. gå ud i køkkenet - og så kan hun jo følge efter dig, når hun har lyst ... :o)
- og bide igen må man aldrig ... heller ikke selv om man har lyst :o)
Håber du kan bruge ovenstående videre frem :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
17. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen Beklager at jeg skriver igen, men du giver så utrolig gode og...
8. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Indkøring i dagpleje - 15 mdr.
Kære Helen Min søn på 15 måneder er for en uge siden startet i dagpleje....
5. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Hej Helen Jeg har et helt konkret problem herhjemme lige nu, og det er at...
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder