Svar: Græder i barnevognen
Kære Helena
Det lyder umiddelbart som om at din datter drømmer en del og at det er når hun skifter søvnfase, at hun græder lidt. Når vi sover, så er vores søvn inddelt i forskellige faser - nogle gange sover vi let, andre gange dybere og atter andre gange drømmer vi. Det skifter lidt hele tiden og jeres datter lyder til at græde, når hun drømmer eller når hun måske er ved at vågne lidt op/sover mere let.
Det er helt fint og okay at du luller hende videre i søvnen igen, hvis du skønner at hun har behov for at få den længere lur. Virker hun til at have svært ved at komme videre i søvnen, så tag hende op - hun behøver ikke sove 3 timer i træk om dagen med den alder hun har, men hvis hun har brug for det, er det naturligvis okay.
Du skal gå ud fra at hun har behov for 3 lure dagligt i løbet af dagen og at hun samlet vil sove måske 5 timer. Det kan være en formiddagslur på 1½ time, en middagslur på ...
... 2½ time og en 3. lur på 1 time. Måske græder hun fordi hun ikke behøver sove mere, men i stedet har brug for at komme op, blive stimuleret, bruge sig selv aktivt ... :o) Om natten vil hun sove ca 10 timer - altså et gennemsnitligt søvnbehov på ca 15 timer i døgnet.
Læg også mærke til om hun måske har det lidt for varmt, når hun sover. Det er jo blevet varmere i vejret og står barnevognen på terrassen hvor der er sol, så skal hun måske have lidt mindre tøj på eller du skal finde en mere skyggefuld plads, hvor hun kan stå og sove. Jeres datter kan altså godt drømme mere og sove mere uroligt, hvis det er varmt i barnevognskassen ...
Hvis hun havde ondt i ørerne så ville hun også græde om natten. Hvis hun har ondt i maven, så vil hun normalt ligge og trække sig sammen eller spænde i kroppen og det lyder ikke til at være tilfældet.
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire











