Svar: For gammel til flere børn?

---

Kære Emilies mor

Tak for dit brev og dine tanker :o)

Som udgangspunkt skal både du og din mand være enige om at ville have et barn mere. I skal gøre det for jeres skyld, I skal gøre det fordi I har lyst. Det skal altså være jeres ønske om at bringe endnu et barn til verden, der skal være drivkraften.

At det vil være givende for Emilie kommer så i anden række. Der er ingen tvivl om at det at have søskende er enormt berigende på mange måder og at man som søskende kan have stor gavn af hinanden, både som børn og som voksne. Det er dog også sådan at der ikke er nogen garantier for dette. Nogle søskende har intet til fælles, de er vokset op sammen, de har fælles barndom, minder osv. Men i deres voksne liv, har de ikke noget med hinanden at gøre. Så at give Emilie en søster eller bror er ikke ensbetydende med at hun vil have den anden, når I engang er væk .... Men man har jo lov til at håbe :o)

Og jeg kan sagtens sætte mig ind i din tankegang og vil derfor også umiddelbart sige, at hvis I har lyst til at få et barn mere, så skal I gøre det. Det er berigende at have to eller flere børn, opleve deres forskellighed, se dem udvikle sig, se dem vokse op.

Du skriver "Jeg vil så gerne give Emilie søskende". Det kan jeg godt forstå og lysten er vigtig, den er drivkraften. Er din udtalelse det samme som "Jeg har lyst til at få et barn mere", så følg din lyst.

Du skriver "Jeg vil så nødig at mit barn/børn skal have gamle forældre og dermed opleve at miste dem tidligt". Her tænker jeg, at ingen af os jo ved hvornår vi skal herfra. Der er ingen garanti for hvad der sker. Man kan miste sine unge forældre og man kan have forældre der ender med at blive 100 år. Bliver du eller din mand over 90, så vil Emilie (og et evt. andet barn) være over 50 år gamle, når I går bort ... Ingen af os kan vide, hvad der sker, hvad tiden bringer og derfor må man nogle gange gøre det, som føles rigtigt i nuet.

Jeg kan sagtens følge dig, at det som udgangspunkt må være rigtig dejligt at have en søster eller bror, når man mister sine forældre. Så man ikke føler at man står fuldstændig alene tilbage.

Du skriver også "Og så er der jo hele problematikken med, at der er større risiko ved at få børn i vores alder" og fortæller at du tidligere har haft svært ved at blive gravid på grund af PCO. Det er en reel bekymring, som jeg synes kræver overvejelse. I er nødt til at medtænke risikoen for at få et handicappet barn - hvad vil det betyde for jeres liv videre frem, hvad vil det betyde for Emilies liv videre ...

---

---

... frem.

I har mulighed for at få foretaget forskellige undersøgelser, moderkageprøver, fostervandsprøver osv. men skal naturligvis overveje, hvordan I stiller jer, alt efter hvad svaret på sådanne prøver er. I har også mulighed for at få genetisk rådgivning, hvis I mener der er særlig risiko for at I får et barn med en sygdom, fordi der kan være en kendt eller mulig arvelig årsag.

Så er der tidsfaktoren omkring at du har haft svært ved at blive gravid. I kunne her evt. sætte jer et mål - hvis det ikke lykkes inden 1. januar 2010, så skal det ikke være ... eller lignende, så I gør op med jer selv, hvor længe I vil forsøge denne gang - både af hensyn til jer selv, jeres alder, Emilie osv.

Jeg tror mange af os mødre, har rigtig svært ved at tage beslutningen og virkelig i vores hjerte mene "jeg skal aldrig have flere børn". Det tager virkelig lang tid at nå til denne beslutning, denne følelse, også selvom man har 2 børn, 3 børn eller flere børn.

---

---

Søskende er en gave, det er så berigende at have flere børn, ingen tvivl om det. Men det er nu heller ikke så skidt at være enebarn :o) Enebørn har det godt, de har masser af voksenkontakt, får mange oplevelser, kommer måske mere med ud at rejse, i teater osv. De bliver ofte mere inddraget i de voksnes fællesskaber og jeg mener ikke at der er grund til at tro at enebørn bliver mere egocentrerede eller tyraniske end børn der har søskende, som man ofte sagde førhen i tiden. Det afhænger fuldstændig af, hvordan barnet opdrages.

Børn i dag har jo masser af kammeratskaber, masser af mulighed for sociale kontakter. De går i daginstitution, på fritidshjem, i klub, til sport osv. og møder naturligt jævnaldrene, yngre og ældre børn der og man kan gøre meget for at have en 'åben dør' hvor alle børn er velkommen hjemme hos jer. At være enebarn behøver bestemt ikke være ensomt.

Søskende har dog normal vis også noget sammen - i hvertfald en samhørighed i forhold til forældrene. Selvom søskende ofte skændes, slås og deres indbyrdes stridigheder kan være enormt anstrengende for hele familien, så er det ofte sådan, at de føler sig allierede, når det kommer til noget med deres forældre. De har en gensidig fortrolighed, de kan tale med hinanden om hemmeligheder, de holder sammen, når det virkelig gælder.

Så der er fordele og ulemper ved alt og kun du og din mand kan vælge, hvad der er det rigtige for jer. Men jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej :o)

Rigtig meget held og lykke med det hele, hvad beslutningen nu bliver ... :o) Rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---