Svar: Åh ja, søvn igen:-)

---

Kære trætte mor

Jeg kan godt forstå at du er træt og jeg ved godt at søvnen hos jer har givet mange udfordringer lige siden jeres datter var ganske lille ... så hvornår får det dog ende ...

Der er ingen tvivl om at jeres datter lige nu gennemgår en svær periode, hun er tydeligt utryg ved at I går fra hende, hun har brug for vished, sikkerhed om at I er der og at der ikke sker hende noget. Det lyder bestemt ikke som om at I skal overhøre dette eller kræve ekstra meget af hende lige nu. Når børn klynger sig til deres forældre for at forhindre at man går, så er de inde i en periode, hvor de har behov for at vi er der ekstra meget for dem - og det skal man lytte til og derfor også forsøge at være det ...

Det kan godt være en mulighed, at far sover på gulvet, på den anden side set, så sker der jo heller ikke noget ved, at hun jo nu lærer at I rent faktisk er der, passer på hende osv. - men at I opholder jer i stuen, køkkenet osv. At I har nogle praktiske ting der skal gøres, når hun sover og at I ikke kan sidde og vente på at hun falder i søvn - når det trækker ud til at vare en time ...

Man skal naturligvis gøre det med respekt for hendes alder, udvikling osv. Hun har en alder nu, hvor mange børn f.eks. begynder at blive bange for mørke, bange for små dyr osv. Hun har også en alder, hvor hun naturligt prøver grænser og hvor hun viser mere og mere selvstændighed og egen vilje. Derfor skal I finde balancen imellem at være der for hende, når hun har behov, men samtidig også være konsekvente og have visse regler, faste rammer osv. - det at have faste rammer giver jo også tryghed og ro :o)

Min umiddelbare tanke er, at I skal sætte jer med hende på hendes seng, når hun skal sove. Sid hos hende, lad hende mærke jer rent fysisk ved at I sidder i sengen og ikke på en stol ved siden af og læs så højt af en bog. Tal også med hende om dagen, hvad der er sket, hvad hun har lavet osv. Fortæl hende evt. en historie om hende selv, det elsker børn at høre på: "der var engang en pige, der hed ... Hun elskede at lege, når hun stod op om morgenen så ....". Hvad du nu kan fortælle om hende og om dagligdagen.

Brug tid på putning, så hun føler at du/I er nærværende, men lad samtidig ikke seancen trække ud. Det er fint at bruge 10-15 minutter på at sidde hos hende, snakke lidt, læse lidt osv. men derefter er det tid at I går.

Da jeres datter tydeligt er bange for at I går fra hende, så vil det at I bliver siddende gøre at hun ligger og holder igen, hun vil ikke falde i søvn. Hun ved jo godt at I går på et tidspunkt, så i stedet for at overgive sig til søvnen, så ligger hun og bruger kræfter på at holde øje med hvorvidt I nu går eller ej. Derfor er I nødt til at gå, men skal selvfølgelig betrygge hende i at I er der, at I kommer igen osv.

Det er meget vigtigt at I sender klare ...

---

---

... signaler og fortæller, hvad der skal ske, så hun ved det: "Nu læser vi den her bog, du ligger i sengen imens, jeg skal nok vise dig billederne osv. bagefter skal du sove ...". Så hun præcist ved hvad hun skal.

Hvis hun siger at hun ikke kan sove, så fortæl hende at det er okay, sig til hende at hun gerne må ligge og hvile sig, hun behøver ikke falde i søvn med det samme. Hun kan også ligge og kigge i bogen I har læst, hvis hun har lyst til det.

Find så også noget praktisk at tage jer til. Fortæl hende at nu skal I ud at ordne vasketøj og at I kommer ind på værelset igen om lidt med det rene tøj, når det skal lægges på plads.

Jeg anbefaler denne metode fordi der er flere ting i det. For det første så ved jeres datter jo godt med den alder hun har, at I er i stuen og måske sidder og hygger jer. Hun synes i hvert fald det er hyggeligt og det er i stærk kontrast til at skulle ligge i sin seng og falde i søvn alene. Ved at fortælle hende at I har noget praktisk kedeligt arbejde der skal gøres, så hører hun at I faktisk ikke laver noget sjovt. I fortæller hende at der ikke sker noget spændende nu når hun skal sove, der er bare nogle ting I skal have ordnet inden I også selv skal i seng.

---

---

For det andet, så vil det at I lægger tøj sammen og bringer det rene tøj ind på værelset være en fin måde at vise hende at I stadig er der. I sidder ikke og venter på at hun skal falde i søvn, I har et formål med at gå frem og tilbage - nemlig at lægge tøj på plads og det sender nogle helt andre signaler end at vente på at hun skal sove eller sige 'du skal sove nu'. Ingen af os kan jo sove på kommando, så når hun oplever at forventningerne til hende om at skulle sove nu mindskes, så falder hun mere til ro og falder derfor i søvn ...

Stiger hun ud af sengen, så tager I hende i hånden og følger hende tilbage. Hun kan godt have en kop vand stående ved siden af sin seng, som hun kan tage en tår af, hvis hun er tørstig, det er okay, - nogle børn bruger jo vandet som undskyldning for at man skal komme igen og igen. Hele tiden stille og roligt føre hende tilbage i seng "hov skatterpige, kommer du der, kom, tilbage i seng med dig, nu skal mor putte dig.." eller hvad I nu kan sige. Ikke gøre et stort nummer ud af det, bare putte hende igen og igen.

I skal naturligvis sikre jer, at hun føler sig tryg ved sengen og ved værelset. Netop fordi der er en spirende angst for mørke i denne alder, så er det vigtigt at hun har en lille natlampe tændt, at døren står åben ud til gangen, så hun kan høre at I er der og netop er igang med forskellige praktiske aktiviteter. Det er meget vigtigt at der ikke er bomstille, men at hun netop kan høre at hun ikke er alene, I har ikke forladt hende og når I siger, at I kommer igen, så passer det :o)

Jeg håber I hermed er hjulpet videre igen. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---